Kemi

Hvad menes der med en % opløsning?

30. oktober 2017 af Jenskristiann - Niveau: A-niveau

Jeg har undret mig over, hvad det vil sige, hvis man eksempelvis har en 25 % glycerolopløsning.

Er der nogen der ved, hvad der menes med det?
25 % hvad/af hvad?


Brugbart svar (1)

Svar #1
30. oktober 2017 af ChemistryIsKey

Det er svært at sige, hvis man ikke har fået det specificeret ydeligere. I dit tilfælde er der formentlig tale om ganske almindelig stuetemperatur, hvor glycerol (som formentlig er opløst i vand) er flydende.
I dette tilfælde vil det klart være nemmest at angive opløsningens koncentration som det man kalder volumenprocent, eller volumen/volumen procent (fordi begge stoffer er på flydende form, så et volumen er nemmere at måle frem for f.eks. en masse, selvom dette også kunne lade sig gøre). I det tilfælde har du ligningen;

     V/V% = V(Glycerol) / V(Vand) · 100% = 25%

Det betyder altså, at volumenmæssigt, så består opløsning af 25% glycerol og 75% vand (eller hvilket opløsningsmiddel man nu bruger).

Man kan også anvende masseprocent (hvilket ofte anvendes i organisk syntese) eller weight over volume procent (er ikke helt sikker på hvad det heller på dansk), molalitet og molaritet (som oftest anvendes i kemi). Formler for disse er;

     Masseprocent = m/m% = m(Opløst stof) / m(Opløsningsmiddel)      Angives i procent

     Weight over volume procent = m/V% = m(Opløst stof) / V(Opløsningsmiddel)      Angives i procent

     Molalitet = n(Opløst stof) / m(Opløsningsmiddel)       Angives i mol/kg (Kaldes nogle gange molal, men er ikke standard)

     Molaritet = n(Opløst stof) / V(Opløsningsmiddel)       Angives i mol/L = M (Molær)

Som du kan se er der mange måder at angive en koncentration på og den valgte angivelse afhænger altså af, hvilken der er passende/mest praktisk i den givne situation. I dit tilfælde kan man heller ikke udelukke om der er tale om masseprocent eller weight over volume procent, men jeg vil skyde på, at der er tale om volumenprocent, da begge stoffer er på flydende form. :D


Skriv et svar til: Hvad menes der med en % opløsning?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.