Studievalg og videregående studie
Cognitive science eller medicin?
Valget til sommer står forhåbentligt mellem ovennævne to uddannelser.
Jeg er dog i tvivl om hvilken vej jeg skal gå.
Cognitive Science tiltaler mig fordi det er så specifikt, og af hvad jeg har læst, giver det nogle fede muligheder. Medicinstudiet tiltaler mig dog også fordi det er så bredt, og man så sagtens senere hen kan specialisere sig til f.eks. neurolog, der måske "minder om"? Udvalget virker større, og for mig at se virker det som om, at man lidt sikrer sig et job viderehen - både fordi der er så stor en mangel, men også fordi det er lidt mere almenkendt ... hvis I kan følge mig?
Jeg håbede på, at der er enten nogle medicinstuderende/læger eller nogle der studerer Cognitive Science, der vil dele deres tanker omkring studierne. Tak på forhånd!!
Svar #1
17. februar 2018 af guzbak
Er der noget bestemt du gerne vil vide? Jeg læser selv medicin så self ville jeg også klart mene at det er det fedeste studie ;-)
Angiv gerne om mit svar var brugbart, ved at trykke på "brugbart svar".
// Guzbak
Svar #2
17. februar 2018 af Egofaciens
#1
Tusind tak for svar!
Hmm. Hvor længe går der før man sådan rent begynder at arbejde lægevidenskabeligt? Er det når man er på kandidaten, eller?:)
Svar #3
17. februar 2018 af Skaljeglavedinelektier
Medicin er altid et godt valg, men nu er guzbaks og min mening nok lidt farvet af, at vi selv læser det. Jeg tror næsten, at du, uanset hvad, kan finde dig et job, hvis du tager en naturvidenskabelig uddannelse. Det er også værd at huske på, at det tager lang tid, før du sådan rigtigt kan specialisere dig - der er selvfølgelig mulighed for et forskningsår eller en Ph.d, så man kan få noget mere specifikt. Jeg tænker også, at cognitive science er mere forskningsrettet, uden at vide det, hvor medicin er mere klinisk rettet (der er selvfølgelig også masser af mulighed for forskning her).
Man har to ugers klinik på bacheloren i slutningen af 2. semester med mulighed for lidt mere i et valgfag på 3. semester - sådan er det i hvert fald på AU. Der kommer en hel del mere klinik på kandidaten. Bacheloren beskæftiger sig i højere grad med den raske krop, hvor kandidaten er mere fokuseret på den syge krop.
En god ide kunne være at tage til åben hus på AU.
Svar #4
17. februar 2018 af Egofaciens
Jeg takker for svar, #3!
Jeg tror også valget kommer til at ende på medicin, for selvom forskning lyder spændende, er det meget tiltrækkende, at man måske er herre over det på en anden måde, når man studerer medicin. Og så vil jeg også rigtig gerne være læge og arbejde med mennesker på den måde.
Jeg bor desværre lidt væk fra AU, ellers havde det været en super god ide!
Svar #5
17. februar 2018 af Skaljeglavedinelektier
Jeg understreger gerne, at jeg ikke kender til jobmulighederne inden for cognitive science.
Jeg kan ikke andet end at sige, at medicin er et godt valg.
Alle universiteter har åben hus dage. Jeg gættede bare på, at det ville blive AU, for dig, grundet at cognitive science, så vidt jeg ved, kun udbydes på AU.
Svar #6
17. februar 2018 af guzbak
Perspektiv fra medicin på KU
På 1-5. semester har du om det raske menneske, hvor du blandt andet lærer om anatomien i bevægeapparatet samt forskellige organsystemers anatomi og fysiologi.
I slutningen af 3. semester har du 1 uges tidlig klinisk ophold, hvor du enten kan få KU til at arrangere det for dig, eller selv arrangere at tage til udlandet, Bornholm, eller et andet sted.
På 6. semester begynder de kliniske fag, hvor man for første gang har "rigtige" kliniske fag og læren om sygdomme. Her foregår undervisningen primært på hospitalerne, hvor læger kommer og forelæser.
Først på kandidaten begynder den rigtige klinik, hvor du på 7. semester har 5 ugers klinikophold.
Det er et sikkert valg, både i form af at du har mange forskellige retninger at gå, men også fordi du bliver foræret et job, når du bliver færdig, og det egentlige ph.d. ræs først starter efter du er blevet færdiguddannet. Hvis du gerne vil gå forskningsvejen, kan du sagtens dette, men hvis du vil gå lægevejen via cognitive science, kan man ikke helt gå tilbage og gå lægevejen via dette studie.
Vi har åbent hus på Københavns Universitet i uge 9, hvis du er interesseret i at komme og høre mere (hvis du self bor tæt på). Du kan læse mere her: http://studier.ku.dk/bachelor/medicin/besoeg/aabent-hus/
Angiv gerne om mit svar var brugbart, ved at trykke på "brugbart svar".
// Guzbak
Svar #7
17. februar 2018 af Egofaciens
Endnu engang tak for det uddybende svar!
Det lyder super spændende det hele - især fra 7. semester på kandidaten!
Det lyder godt med åbent hus! Tak for link.
Svar #8
17. februar 2018 af Skaljeglavedinelektier
Dog værd at bemærke at 7. semester er på ens 4. år.
Svar #10
17. februar 2018 af guzbak
Ja, vi plejer bare at tælle videre fra 6. semester på bacheloren, så 7. semester er 1. semester på kandidaten :-)
Jeg håber i hvert fald at du kan bruge svarene og at du finder frem til den bedste vej, som passer til dig!
Angiv gerne om mit svar var brugbart, ved at trykke på "brugbart svar".
// Guzbak
Svar #11
17. februar 2018 af Egofaciens
Ah okay, så 1. semester på kandidaten**. Det tænkte jeg slet ikke over :)
Jeg kan helt sikkert bruge jeres svar!
Svar #12
17. februar 2018 af guzbak
Ja, lige præcis. Det var lige min formulering der blev lidt for intern.
Men generelt er der rigtig meget klinik på kandidaten i forhold til på bacheloren, og du er oftest "ude af huset", og har undervisning og klinik på hospitalerne, hvor man i enkelte fag så kan komme tilbage på Panum og få undervisning :-)
Jeg er glad for at kunne hjælpe!
Angiv gerne om mit svar var brugbart, ved at trykke på "brugbart svar".
// Guzbak
Svar #13
17. februar 2018 af Egofaciens
Du nævnte også phd tidligere - er det ikke temmelig svært at blive "accepteret" eller hvad man kalder det til at skrive en phd og få økonomisk støtte mv? Jeg har også hørt noget om at det efterhånden kræver en phd før man kan søge videre ind og specialisere sig på nogle specialer
Svar #14
17. februar 2018 af guzbak
Det plejer at være en stilling som du søger, og der kan man måske lidt sammenligne det med udfordringerne i at søge ethvert andet job. Din ansættelse kan være finansieret via fx stipendier eller regional finansiering, hvor et sygehus/fond kan dække udgifterne. Mange vælger under bacheloren eksempelvis at tage orlov for at deltage i et forskningsprojekt og aflevere en artikel herfra, som sit bachelorprojekt. På den måde kommer man allerede ind i forskermiljøet, og har måske lært nogle mennesker at kende som kan give dig et større netværk inden for forskningen. Allerede her, er der jo mulighed for at netværke med kontakter, som kan hjælpe dig videre med anbefalinger mv., mod en ph.d. senere hen.
Angiv gerne om mit svar var brugbart, ved at trykke på "brugbart svar".
// Guzbak
Svar #15
17. februar 2018 af Egofaciens
Ah ja.
Tror også det jeg ledte efter var, at det mange steder kræver, at man har publiceret noget før man kan komme videre ind på speciale?
Svar #16
17. februar 2018 af Skaljeglavedinelektier
På medicin og odontologi har man mulighed for at tage et år fri fra studiet for at lave forskning (forskningsår), hvilket også er en god mulighed for kom ind i forskningsverdenen.
I forhold til specialer er det meget forskelligt, hvad der kan kræves for at få en hoveduddannelsesstilling (relevant introduktionsstilling først), og det skifter med tiden. Specialer som neurokirurgi, kardiologi (på universitetshospitalerne) og pædiatri (tror jeg) kræver fx næsten en Ph.d. lige nu, så vidt jeg ved. Karakterer fra universitet har, så vidt jeg ved, næsten ingenting at skulle sige - det har (relevant) forskning dog.
Svar #17
17. februar 2018 af Egofaciens
Mange tak for svar! Det var til god hjælp! Jeg kan se, at det også gælder fx gynækologer og fødselslæger også :)
Ved I to hvad I vil specialisere jer som? :)
Svar #18
17. februar 2018 af Skaljeglavedinelektier
Ja det passer sikkert nok, men det ændrer sig.
Jeg kunne godt tænke mig neurokirurgi, men jeg går kun på 1. semester, så der er massere af tid til at kunne ombestemme sig.