Den kolde krig - Cubakrisen

Hvad er formålet med hans tale her:

John F. Kennedys tale den 20. april 1961, tre dage efter invasionen i Svinebugten

Her taget fra "John F. Kennedy's taler og kor­tere officielle ytringer". Berlingske Forlag 1964.

"Som så mange andre steder, hvor der kærnpes for frihed, er nyhederne fra den ulykkelige Ø blevet dårligere i stedet for bedre. Jeg har før understreget, at dette var cubanske patrioters kamp mod en cubansk diktator. Skønt det ikke kunne forventes, at vi skulle skjule vore sym­patier, har vi gentagne gange gjort det klart, at vort lands væbnede styrker ikke på nogen må­de ville intervenere.
Enhver ensidig amerikansk intervention, når der ikke er tale om et angreb udefra på os selv eller på en allieret, ville have været ufore­nelig med vore traditioner og vore internatio­nale forpligtelser. Men lad tiden vise, at vor tålmodighed ikke er uopslidelig. Skulle det no­gen sinde vise sig, at den interamerikanske doktrin om ikkeindblanding kun dækker over eller undskylder en ikkehandlingens politik hvis landene på vor halvkugle skulle svigte de­res forpligtelser til at hindre kommunistisk indtrængen udefra så ønsker jeg det klart for­stået, at vor regering ikke vil tøve med at dra­ge konsekvensen af sine primære forpligtelser over for vort lands sikkerhed...

Men Cuba angår ikke kun cubanerne, og sagen er ikke afsluttet for vort vedkommende med erklæringer om ikkeindblanding eller be­klagelse. Det er ikke første gang i ældre eller nyere historie, at en lille gruppe frihedskæm­pere har bundet an med totalitarismens styrker. Det er ikke første gang, kommunistiske tanks er rullet hen over tapre mænd og kvinder, der kæmpede for at genvinde deres fædrelands uafhængighed. Det er heller ikke på nogen må­de den sidste episode i den evindelige kamp mellem frihed og tyranni noget sted på jor­dens overflade, indbefattet Cuba...

Noget står i dag klart.

For det første er det klart, at man ikke skal undervurdere de kommunistiske kræfter, hver­ken på Cuba eller andre steder i verden. Poli­tistatens fortrin dens anvendelse af terror og massearrestationer til at hindre, at en fri afvi­gende meningsdannelse breder sig bør ikke overses af dem, der regner med, at enhver fa­natisk tyran vil falde. Den fare, der truer freden, vil blive ved at vokse, hvis de frie folks selvdisciplin ikke står mål med voldsherredømmets jernhårde disci­plin i den økonomiske, den politiske, den vi­denskabelige og enhver anden kamp såvel som i den militære kamp.

For det andet er det klart, at vort land sam­men med alle vor halvkugles frie lande grundi­gere og mere realistisk må undersøge truslen om fremmed kommunistisk intervention og domination på Cuba. Det amerikanske folk er ikke ligegyldigt over for tilstedeværelsen af jerntæppelandes tanks og fly mindre end 150 lem fra vore kyster. Men et land af Cubas størrelse er ikke i så høj grad en trussel mod vor eksistens, som det er arnested for forsøg på at underminere andre frie landes eksistens i vor verdensdel. Der er ikke først og fremmest vore interesser og vor sikkerhed, men deres, som nu i dag er i al­vorlig fare. Det er for deres skyld såvel som for vor egen, at vi må tilkendegive vore hensigter.

Kendsgerningerne er klare og timen er ved at rinde ud. Vi og vore latinamerikanske venner må se i øjnene, at vi ikke længere kan udsætte for alvor at tage stilling til spørgsmå­let om frihedens beståen her i vor hemisfære. I dette spørgsmål gælder, måske til forskel fra andre spørgsmål, intet mellemstandpunkt. Vi må sammen opbygge en verdensdel, hvor fri­heden kan blomstre, hvor ethvert frit land i til­fælde af angreb af enhver art udefra ved, at al­le vore ressourcer er rede til at imødekomme enhver anmodning om hjælp."