Baggrundsstråling
Baggrundsstråling er indirekte stråling fra jorden og rummet. Alt på jorden bliver udsat for baggrundsstråling.
Jorden er fyldt med radioaktive stoffer som for eksempel uran og thorium. Disse stoffer har været der fra planetens skabelse og kan findes over alt i vand, jord og luft. Alle de naturligt forekomne stoffer har dog en meget lang halveringstid. Atmosfæren (luften) indeholder også radioaktive gasser som for eksempel radon og kulstof-14. Radon er en ædelgas som er højst radioaktiv. Det er en af biprodukterne af det uran og thorium, som langsomt henfalder i jorden. Radongassen stiger dermed op fra undergrunden. Radon er grunden til at man bør lufte grundigt ud i en kælderlejlighed, da baggrundsstrålingen ellers kan blive for kraftig. Undersøgelser har vist en klar forbindelse mellem indånding af Radon og lungekraft.
Der kommer også stråling ind i jordens atmosfære fra rummet. Denne stråling kaldes kosmisk stråling. Det meste af denne stråling vil dog blive absorberet i atmosfæren, før det når ned til overfladen. Kosmiske stråler består af elektroner, protoner, neutroner og ioniserede atomer, og de kommer fra alle steder i universet, hovedsageligt fra supernovaer. Meget af strålingen er svag, men der kan også forekomme partikler med ekstremt høje energier over 1020 eV. Denne energi svarer til energien af en basketball, der bliver kastet med 90 km/t.
Ud over kosmisk stråling har vi også noget, vi kalder kosmisk baggrundsstråling, som er en baggrundsstråling der er ens i hele universet. Dette er en svag elektromagnetisk stråling i form af mikrobølger. Den kosmiske baggrundsstråling fylder hele universet med ca. 400 fotoner per cm3. Den kosmiske baggrundsstråling stammer fra universets begyndelse, ca. 380 000 år efter big bang. Da strålingen blev skabt i den såkaldte rekombinations fase af universet, hvor fotoner for første gang kunne bevæge sig frit, vil den have bestået af gammastråling, men over tiden er dens frekvens faldet.
Den kosmiske baggrundsstråling er så ligeligt fordelt at der kun er en temperaturforskel på 0,0002 Kelvin over hele universet. Disse minimale forskelle kan dog have været det, der har givet universet dets struktur, da det betyder, at der er relativt varme og kolde steder, hvilket skaber dynamik mellem disse.
Den kosmiske baggrundsstråling er for svag til at have nogen indvirkning på mennesker men kan opleves, når vi hører støj i mellem kanalerne på en radio. Omkring 10% af støjen skyldes den kosmiske baggrundsstråling.
Baggrundsstråling i Danmark er på et gennemsnitligt niveau af 3 mSv, det varierer dog meget, alt efter hvor man er. mSv er milliSievert. Sievert er enheden for måling af den biologiske effekt af ioniserende stråling. Der skal ca. 500 mSv før man begynder at vise symptomer på strålingssyge.
Udover jordens naturlige stråling og kosmiske stråler bliver man også udsat for menneskeskabt baggrundsstråling. De største kilder til den generelle menneskeskabte baggrundsstråling kommer fra affald fra forskellig udstyr, der bruger radioaktivt materiale. I bestemte områder er der dog meget stor baggrundsstråling fra bestemte kilder, som for eksempel ulykker på atomkraftværker som Tjernobyl og Fukushima, og atombomberne i Hiroshima og Nagasaki.
Baggrundsstråling i Danmark består af omkring 50% stråling fra radon, 25% fra nuklear medicinsk udstyr, 10% fra fødevarer, 7% fra stråling fra jorden og 7% fra kosmisk stråling. Kun ca. 1 % af baggrundsstråling stammer fra radioaktivt nedfald fra for eksempel atomprøvesprængninger og Tjernobyl ulykken.
Man vil også nogle gange tælle indre stråling med som baggrundsstråling. Indre stråling kommer fra kilder inde i menneskekroppen. Eksempler på denne form for stråling er de radioaktive isotoper kulstof-14 og kalium-40, som vi alle har i kroppen.