Vands kogepunkt

Ja det kan du sagtens, jo lavere trykket desto hurtigere koger vand og omvendt, så får at få et højere kogepunkt skal du hæve trykket.

Det samme gælder for isterningen.

Kom måske til at formulere mig dårligt. Sænker du trykket, skal temperaturen ikke være så høj for at vandet koger. Og det samme hvis du hæver trykket, så skal temperaturen være højere for at vandet koger.

Højere tryk er lig højere temperatur, hvis volumen holdes konstant.

okay spændende, men vandet skal mindst være omkring de 100 grader uanset tryk før at det koger, ikke?

Nej, hvis du har noget vand i en beholder og pumper luften ud, vil vandet begynde at koge selv ved stuetemperatur. Hvis trykket bliver lavt nok, kan vand koge ved en temperatur lige over smeltepunktet. Bliver trykket endnu lavere, kan vand ikke eksistere på flydende for, men går direkte fra fastform til gasform.

Du kan evt. søge på "waters phase diagram" og så se hvordan sammenhængen er mellem tryk, temperatur og tilstandsform.

Du kan også søge på "vands fasediagram".

Gode svar, mange tak!

Hvis man antager atmosfærens tryk, altså 1, og man har 1 liter vand ved dets kogepunkt (100 grader).
Er det rigtigt forstået at det er ved 100 grader at vandmolekylerne starter deres ændring af tilstandsform?
eller er det sådan, at når et vandmolekyle når 100 grader skifter det instant tilstandsform?
Tak!

Vandmolekylerne nede i vandet farer rundt mellem hinanden og har mange sammenstød på vejen. Ved hvert sammenstød vil der blive overført noget energi fra de ene molekyle til det andet. Hvilken vej overførslen sker, er tilfældig. Derfor har molekylerne forskellige energier, men gennemsnittet er kT for hvert molekyle. Det samme gælder oppe i luften ovenover. Hvis et molekyle lige under overfladen får tilført tilstrækkelig energi, vil det ryge op i luften ovenover. Jo varmere vandet er, des flere molekyler sker det for. Molekylerne i luften vil en gang imellem ramme overfladen og bliver så fanget ind i væskefasen. Hvis det sker i en lukket beholder, vil der indstille sig en ballance, så der for en bestemt temperatur er et tilsvarende vanddamptryk ovenover.

Varmer man en beholder med vand op nedefra, vil temperaturen lige over bunden af beholderen være højere end lidt højere oppe. Derfor kan de mest energirige vandmolekyler starte dannelsen af små bobler ved bunden. Ved tilstrækkeligt høj temperatur vil trykket i sådan en boble få den til at udvide sig mens der kemmer flere vandmolekyler i den. Det sker, når damptrykket er større end ludttrykket på vandoverfladen plus trykket fra det vand, der er ovenpå boblen. Boblen vil så stige til vejrs, vandet koger. Hvis temperaturen ikke er høj nok, vil vandmolekylerne i boblerne blive fanget af vandet uden at bliver erstattet af andre, så boblen klapper sammen. Det kan man høre, når man varmer vand.

Da lufttrykket over vandet er medvirkende til at presse boblerne sammen, er det også med til at bestemme den temperatur, hvor vandet koger.

Bemærk, at selv når vandet ikke koger, sker der fordampning. Det er det, der sker, når noget tørrer.

Mange tak for det uddybende svar, så konkluderende - Jeg kan godt sige til eksamen
"Hvis man antager atmosfærens tryk, altså 1, og man har 1 liter vand ved dets kogepunkt (100 grader).
ved 100 grader starter vandmolekylerne deres ændring af tilstandsform fra flydende til gas" ?

Både og du skal også huske at metage at molekylerne skal have tilført yderligere energi for at overgå til en anden tilstands form, så det nytter ikke at beregne hvor meget energi der skal bruges til at få 1liter vand op til 100 grader, og så forvente det er nok, du skal også tilføje yderligere energi som ikke går til temperatur ændring, men til at ændre den tilstandsform.

Hentyder du til vands specifikke fordampningsvarme Gerthansen?

Må sgu ærligt sige at jeg ikke kan huske hvad det hedder på hverken dansk eller engelsk :(

Det er vands fordampningsvarme.