Kildekritik

Hvis den er skrevet af en som selv oplever dette, mens det sker, så må det da nødvendigvis være en førstehåndskilde?

Ja, det ved jeg godt. Det mere om man skal forholde sig til, om der muligvis er blevet rettet i det om nødvendigt.

Men det var også mere om det er et levn eller beretning og om man overhovedet kan bruge et digt som kilde?

Hvad mener du med rettet i? At der er pillet ved kilden?

Det er en skreven kilden. Du kan bruge alt som kilde, spørgsmålet er om hvad du kan bruge den til.

Man ville f.eks. kunne bruge denne debat i din fremtid som bevis for din manglende viden inden for historie? ;)

alt er kilder! :)

Var det ment som et flabet svar, eller hvad?!

 Jeg mente om man kunne bruge den TIL DET FORMÅL. Der er jo nogle kilder som er bedre end andre.

Og ja, hvis du oversætter, retter, eller andet i en kilde, så mister den lidt af sin troværdighed.

Nej, jeg beklager, kun lidt. Regnede ikke med at du ville tage det så personligt. :)

Men ja, det kan du sagtens. Du skal bare gøre dig nogle overvejelser om en digter er "normen" i samfundet. De har altid været et stykke væk fra normen nemlig.

Men hvis digteren fortæller om f.eks. konkrete handlinger eller lign. og er en førstehåndskilde (læs: selv oplevede det) kan den snildt og sagtens bruges til det. Derimod bliver jeg nok nød til at sige at en digter ikke er specielt repræsentativ for normen i samfundet.

Haha det fint nok :-)

Nej, det kan jeg godt se pointen i. Men nu fandt jeg to digte, hvor jeg ville stille dem op mod hinanden, for i det ene digt har digteren en positiv holdning til revolutionen og forandringerne, hvorimod digteren i det andet digt er negativ omkring det. Så på den måde vil jeg fortælle om det gode ved selve revolutionen og det dårlige ved det..

Men jeg ved bare ikke om det er et levn eller en beretning ?

levn = fysiske ting som opstår ved forskellige begivenheder. (f.eks. kunne man kalde sværdet som kong arthur's sværd sad i for et levn, hvis man tilfældigvis lige faldt over det.)

beretning = fortælling. Dine digte er altså meget åbenlyst beretninger ;)

Jamen så kan du da bare belyse forskellige aspekter af det? Især hvis de beskriver konkrete handlinger er de dog spændende. Hvis de ikke gør, men udelukkende er beskrivende, kan du som sagt bare overveje:

Hvad er budskabet?

Hvordan kommer dette til udtryk?

(evt) Hvilke virkemidler er i brug?

Bliver der refereret til andre historiske begivenheder du kan sige noget klogt om?

er de repræsentative? (kig i dine andre bøger/tekster, sammenligning)

etc... Mange muligheder :)

Okay, jeg ser lige på det en ekstra gang.

Tak for din tid :-)

I orden. får jeg sådan en "brugbart svar" ? : D

Sådan ;)

Brug af begreberne levn og beretning

Der er ikke noget ved en kildes fysiske egenskaber, dets udforming, ophavsmand eller noget helt fjerde der afgøre om en kilde kan betegnes som levn eller beretning. Det der afgøre om en kilde skal betragtes som levn eller beretning er alene DIN brug af den.

Levn: Bruger du kilden til at fortælle noget om dets samtid eller ophavsmand så bruger du den som levn.

Beretning: Bruger du en (skriftlig) kildes indhold til at fortælle noget om et sagsforhold, så bruger du kilden som beretning

En god pædagogisk illustration er at forstille sig at du er historiker der sidder 300 år ude i fremtiden og har fundet færdselsloven på et støvet arkiv. Du vil gerne arbejde med spørgsmål om færdsel i det tyvende århundrede.

Først vil du gerne vide noget om hvilke regler der regulerede den kørende trafik i det tyvende århundrede. Her benytter du færdselsloven som beretning og bruger de konkrete oplysninger til at sige noget konkret om hvilke regler man havde for den kørende trafik.

Senere i din opgave går det op for dig at selvom færdselsloven er en sjov kilde at arbejde med, så siger den jo ikke noget om hvordan færdslen reelt var i det tyvende århundrede. Du sidder som historiker med en mavefornemmelse af at folk i det tyvende århundrede nok ikke alle kørte efter færdselslovens regler. Du begynder derfor spekulere over hvilke trafikale problemer samfundet havde i det tyvende århundrede. Du ser nu færdselsloven som et levn. Du vil finde at især områder som fartovertrædelser og spirituskørsel er centrale i færdselsloven og slutter derfor at især disse to områder har været vigtige for samfunder (hvorimod færdselsloven ikke vidner om at fumlegængeri har været særlig vigtigt område). Du bruger i denne proces færdselsloven som levn, fordi du bruger den til at sige noget om dens ophavsmænd/ophavssituation.

Og endelig vil du gerne sige noget om hvordan folk kørte i trafikken i det tyvende århundrede, her kan du komme et godt stykke af vejen ved levnsudnyttelse af færdselsloven. (man laver normalt kun love for at dæmme op for et konkret problem. Har man derfor har en masse regler om hastighed, så kan man med rimelighed slutte at hastighedsovertrædelser med rimelighed har været et problem i det tyvende århundredes trafik). Dog vil du udover færdselsloven også skulle bruge andre kilder for at sige noget rimeligt om danskernes kørsel i det tyvende århundrede. Tænk derfor altid hvilke andre kilder du kan inddrage, eller om du måske skal bruge din kilde på en anden måde.

Så forskellen ligger primært i om det man bruger til noget, historisk set, er lavet bevidst til formålet eller ej?

så ligger min største fejl nemlig i at kalde det for en fysisk ting, det må jeg hastigt trække i mig igen.

Tak for opklaringen! Jeg sætter stor pris på det :)

Om du gør det bevidst eller ej?

Nej, forskellen imellem en beretning og levn afhænger alene af, hvilke emner du benytter kilden til at belyse.

Hehe, ja, hvis man ser lidt firkantet på det tror jeg godt man kan sige det er mere bevidst at skrive en tekst end at efterlade et levn. Dog(!) er det meget muligt jeg stadig ikke helt forstår forskellen :) ret mig hvis jeg tager fejl, men:

Jeg prøver med endnu et eksempel:
En mand skriver en tekst i 1563 om kronhjorte og deres lyst til at spise blå badeboldte. Den er stor fortæller han.

ud fra det må beretningen være, at kronhjorte var glade for blå badeboldte i det 16'århundrede.

Men hvis du så vil vide noget om hvilken type blæk man brugte på den tid, så kigger du på hans tekst igen, og så må teksten være et levn du bruger til at finde ud af noget om blæk, altså noget helt andet end det han havde i tanker med teksten?

"Men hvis du så vil vide noget om hvilken type blæk man brugte på den tid, så kigger du på hans tekst igen, og så må teksten være et levn du bruger til at finde ud af noget om blæk,"

Enig!

Om man benytter en kilde som levn eller beretning har ikke noget at gøre med emne, kildens karakter eller andet.

Det der bestemmer om der er tale om en beretning eller levn er alene hvordan DU som historiker bruger kilden. Alle skriftlige kilder er derfor i princippet både levn og beretninger, men det er din brug af dem der bestemmer om der er tale om det ene eller andet.

I dit eksempel med badebolden og kronhjorten er der tale om en beretning når du - som du gør - bruger kildens konkrete indhold til at fortælle at kronhjorte var glade for badebolde og at de var store.

Men når du bruger kilden som levn bruger du den til at fortælle noget om dens ophavssituation eller ophavsman (ham der har skrevet kilden). I eksemplet med manden der skrev om kronhjorte vil du bruge kilden som levn hvis du bruger den til at sige at manden der skrev kilden formentlig var glad eller fascineret af kronhjorte der var glade for badebolde. Her bruger du ikke kildens konkrete indhold til at sige noget om kronhjorte, istedet bruger du kilden til at sige noget om ham der har skrevet den eller den historiske kontekst kilden er en del af.

Tænk ikke begreberne beretning og levn som hinandens modsætninger. En skriftlig kilde er både et levn og beretning, om du skal betragte den som det ene eller andet bestemmes alene af hvordan du bruger kilden. Bruger du kildens konkrete oplysninger til at forklare f.eks. et hændelsesforløb bruger du den som beretning. Bruger du derimod kilden til at sige noget om ham der har skrevet den (eller kildens samtid) så bruger du den som levn.

"En skriftlig kilde er både et levn og beretning".

Igen enig!