KRIMIENS POPULARITET

problemer med indholdet

som i - den vil ikke åbne.

ej hvor mærkeligt?? måske fordi at det er word 2010? :s

Gem filen i .doc eller .pdf i stedet for .docx format. StudiePortalen ændrer fysisk en sektor i filen, når der uploades i .docx formatet, og kun de nyeste udgaver af Word kan rekonstruere indholdet i filen, selv om også ældre udgaver af Word har plug-ins, der normalt kan konvertere .docx format.

okay sådan håber at den virker nu :)

#5

Det er jo stadig en fil i .docx formatet :-(

neeeeeeej det var den forkerte!! arghh

HER ER DEN RIGTIGE :-)

 Evt. se Studienets guldnoter til opgaven Krimiens popularitet her, og se om I har medtaget nogen af de samme ting.

Nu har jeg lige læst den og må indrømme, at jeg slet ikke er enig. Først og fremmest er det morsomt, at krimien skulle bringe "det gode, det sande og det smukke" ind i vores hverdag, for det er ganske rigtigt, hvad filosofien i årtusinder har forsøgt at gøre, men det er også en trang, som fuldstændig blev slukket ved starten af det 20. århundrede. Men det er nu et meget godt eksempel på, hvad jeg synes er galt med stilen og de, der udtaler sig i dine bilag, for det er alt for intellektuelt teoretiserende omkring et emne, der i høj grad for mig at se blot er vor tids triviallitteratur.

Hvis vi kort ser på, hvem der læser krimier, så er det et bredt segment, der ganske givet lever en travl hverdag og derfor ikke (føler) har (at have) tid til at sætte sig ned og læse bedre litteratur. Det kan være hårdt at skulle være på arbejde for 8-16 hver dag for så at komme hjem og skulle passe børn, lave mad, se tv og drikke kaffe, og det er bare - må vi være ærlige at sige - det liv, de fleste danskere lever. Det er så meget lettere at tænde for "flimmerkassen", end det er at sætte sig med en bog af Martin A. Hansen eller Johannes V. Jensen, som kræver et stort engagement og tid at fordybe sig i. Så er det meget nemmere, når vi skal sove kort forinden at læse halvtreds sider i en krimi, der ikke har det store indhold, men som alligevel formår at lade os drømme ind i en verden, der er mindre triviel end vores egen. På den måde er krimigenren blevet vor tids Danielle Steel-romaner, som folk sluger og ellers ikke tænker over igen. Det er bare en ny måde at gøre det på. I stedet for at læse novellerne i "Hjemmet", som husmødrene gjorde førhen, læser de nu krimier. Derfor er ugebladene nu også begyndt at medudgive (svenske) krimier, som folk hurtigt kan læse.

Til dels er jeg enig med Bjørn Bredahl, da han fortæller om, hvordan krimierne omhandler persontyper, vi kan skildre os  selv i. Det er det, der er hele meningen, at vi kan se os selv i stedet for krimipersonerne, at vi kan få smag for det liv, de lever og drømme os væk fra vores eget. Sådan var det også i gamle dages triviallitteratur, der omhandlede det bare ikke opklaring af mord, det var i stedet ofte en søgen efter kærlighed. På den måde udvikler litteratur sig heldigvis, og den "nye" krimigenre skildrer fint vores hverdag, der i forøget grad er blevet langt mere voldelig. Det er ikke så mærkeligt, at folk kan lide krimier, når de dag efter dag hører om skrækkelige historier om en massemorder på Amager, grov omsorgssvigt i Brønderslev og andre sager, der forarger os, men som mindst lige så meget fascinerer os, vil jeg mene. Krimierne bringer os tættere på den slags, de bringer os væk fra hverdagens 8-16 job og hen imod den verden, hvor "det interessante" sker. 

Det meste nyere litteratur er i øvrigt så indholdsløst, en stor del af det har til formål at mystificere den trivielle hverdag, men det er kun krimierne, der for alvor har slået igennem (..og Dan Brown som har samme lethed over sig). For mig at se mangler litteraturen i den grad indhold, det er ganske enkelt alt for tungt at læse Pia Tafdrup, Jens-Christian Grøndahl, Helle Helle, for de forsøger alle at psykologisere hverdagen på en måde, som bliver kvalmsk og tilfældighedssøgende mystisk. Det er måske nødvendigt for det (danske) samfund, vi lever i, har ikke meget spænding at tilbyde det enkelte menneske. Vi har det for godt, og vi er i alt for høj grad blevet en grå masse.

Jeg synes overhovedet ikke, at det er svært at se, hvorfor samfundet har brug for krimierne. Jeg er bare ked af, at det har sin grobund i den ambitionsløse mentalitet, der har bygget sig op i mangelen på projekter. Det skal blive spændende at se, hvad der kan komme fra de Mellemøstlige og de Nordafrikanske stater, hvis befolkninger i den grad har budskaber, de vil ud med. I Danmark har vi forlængst spillet fallit.  

okay, så du er overhovedet ikke enig med mit essay.... FEDT!

hvad vurdere du den til? og synes du at den overholder essay-genren?

et essay handler da heller ikke om at være enige med mine holdninger eller synspunkter.

Jeg bedømte sådan set slet ikke din stil. Jeg tog bare stilling til, hvorvidt jeg var enig eller ej, idet det var en spændende diskussion. 

Din stil er måske ikke så essayistisk, men jeg synes nu, at dit sprog var ganske udmærket. Den giver nok en 7 stykker, vil jeg tro.

Nå okay :-) nu må jeg se hvad jeg får for den :)