Studiebolig

Akutliste, KKIK

08. august 2011 af Mathiasvalsgaard (Slettet) - Niveau: Universitet/Videregående

 Hej allle

Jeg er i forbindelse med optag på statskundskab på KU blevet optaget på KKIK's akutliste, hvilket jeg er meget glad for. 

Jeg er dog interesseret i at høre fra nogen, der kender til deres akutlistesystem. Hvor kommer man som oftest hen? Mit eget umiddelbare gæt er Albertslund, men jeg har et spinkelt håb om at komme ind på enten Grønjordskollegiet eller Øresund. Er det muligt?

Med venlig hilsen

Mathias


Brugbart svar (2)

Svar #1
08. august 2011 af enlalleflab (Slettet)

Kender ikke til KKIKs system, men har du søgt hos CIU?

Har selv søgt akutlisten hos CIU den 1. august, og har allerede fået en aftale i hus omkring 10 km fra mit studie. :)


Brugbart svar (2)

Svar #2
08. august 2011 af Dulugtergrimt

Det ville sgu undre mig hvis man blev smidt på Øresundskollegiet via akutlisten. Hvis det er akut, så er det hvor der er plads. Og der står pt. 700+ i kø til alle værelser på Øresund (så vidt jeg lige kan se). Du skal nok satse på Albertslund eller alternativt et af de mindre kollegieværelser. For eksempel dem ved Hvidovre Hospital.


Svar #3
09. august 2011 af Mathiasvalsgaard (Slettet)

 Hej Enlalleflab - Det er højst sandsynligt mig, der er helt blind, men hvor søger man akutliste hos CIU? :)

Dulugter - Jamen det tænker jeg også, men akutlisten er jo lavet sådan, så de, der står på listen, får boligerne når de bliver ledige. Altså burde der, i mine øjne, jo egentlig også være mulighed for at komme ind på Øresund, hvis der i akutlisteperioden skulle blive en bolig ledig dér?


Brugbart svar (2)

Svar #4
09. august 2011 af Dulugtergrimt

Både og, ja. Men jeg tror ikke at listen er lavet sådan, at alle de meget populære boliger ssendes ud til folk på akutlisten. Det vil ikke være fair over for nogle af de ansøgere der har stået i 2 år og stadig venter som nr. 300+. De mindre populære boliger derimod må forventes at blive tilbudt til folk på den liste.

Mht. CIU så vil jeg råde dig til at skrive til dem. Men generelt plejer det at være sådan, at hvis man kommer langvejs fra, så er der mulighed for at blive rykket op på listen. Man kan dog ikke være kræsen.


Brugbart svar (2)

Svar #5
10. august 2011 af enlalleflab (Slettet)

http://venteliste.findbolig.nu/standardpage.asp?id=8C815A6A-B23F-4A80-9724-DF281BA0645B&forcelanguage=1&c1=Indstillerne&c2=Kollegieboliger 

kig til højre, hvor der står mere om akutliste: "Nye studerende 2011 - akut boligproblem?" :)


Brugbart svar (2)

Svar #6
12. august 2011 af Mads1980 (Slettet)

Der er stort pres på boliger til studerende og det mest fair må netop være at sikre at studerende med akut boligproblem kommer først i køen.

Det kan ikke være rimeligt at nye studerende skal overnatte ude på fælleden de første måneder af studiet fordi studerende der allerede har kollegieværelse ønsker at opgradere til "Frederiskberg med tekøkken."

Netop for at sikre de nye studerende tag over hovedet suspenderes den ordinære venteliste. Det vil sige at at studerende på den ordinære venteliste IKKE modtager tilbud om kollegieværelse før alle på akutlisten (som opfylder krav om transporttid) har fået tilbudt et værelse. Dette betyder dermed at man "sagtens" kan få et værelse på et at de attraktive kollegier hvis der tilfældigvis bliver værelser ledige mens der er folk der står på akutlisten. Er man på akutlisten er det omvendt også fordi man har et reelt akut boligproblem, så det forventes at man tager det man får tilbudt. (mener reglen hedder at du kun får 1 tilbud om værelse hvis du står på akutlisten, afslår man kommer man i den ordinære venteliste).


Brugbart svar (2)

Svar #7
12. august 2011 af Mads1980 (Slettet)

Overstående gælder søgning hos CIU


Brugbart svar (2)

Svar #8
13. august 2011 af Dulugtergrimt

#6

Generelt mener jeg heller ikke, at folk skal prioriteres, hvis bare de gerne vil have opgraderet deres boligforhold. På den anden side vil en opgradering jo netop betyde at den tidligere bolig bliver ledig, hvorfor ansøger på akutlisten må tage til takke med dette. Det må (i min verden) være fair. Det eneste minus er så de 3 måneders opsigelse, der kan forsinke processen.

Reglen er btw. at man kan modtage 2 tilbud på akutliste. Siger man nej tak til første tilbud går der minimum 2 uger før man får tilbudt noget igen. Tilbud nummer 2 kan man ikke springe fra. Gør man det, så ryger man om i køen. Dog bliver man kun tilbudt på kollegier man har ansøgt (af en eller anden årsag). Dette betyder at man så og sige kan ansøge og være på akutliste på boliger man synes meget godt om hos CIU, mens man kan vælge at skrotte alle de kollegier der ligger af #)%/(#, mangler køkken, bad eller begge dele eller som man bare ikke kan lide. Husk at det oftest er muligt at se boligforholdene, inden man siger jatak.

Og dette ved jeg af erfaring!


Brugbart svar (2)

Svar #9
14. august 2011 af Christinamichelle (Slettet)

Jeg tænker lidt, om man kan være sikker at få en ungdomsbolig igennem CIU prioriteringsliste inden studiestart?
Jeg kommer fra Sønderborg og jeg skal starte på pædagoguddannelsen i Skovlunde


Brugbart svar (2)

Svar #10
15. august 2011 af Dulugtergrimt

Ikke helt. Jeg har en holdkammerat, der pendlede fra Fyn de første 2 uger af studiet. Men hvis du er helt fra Sønderborg, så står du højt prioriteret, vær sikker på det. Men du skal være klar på at springe til, også selvom det ligger helt ude i udkanten af Storkøbenhavn osv.


Skriv et svar til: Akutliste, KKIK

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.