Medicinstudiet

Skillelinjen er omkring 21 år, men du kan søge om at blive flyttet til sommerstart, hvis du bliver tildelt vinterstart.

Hey, jeg starter på 2. semester på medicin her til september, så jeg har været lidt af det du beskriver igennem.

Sidste år skilte det nogenlunde midt imellem 20 og 21. Jeg var selv 20, og 1 måned ved sommerstart i september, og jeg fik vinterstart.

Jeg vil dog minde dig om at det halve år man bruger hvis man får vinterstart ikke nødvendigvis er spildt. Jeg fik job som Operationsassistent, hvor jeg arbejde i 4,5 måneder, og assisterede til lige under 100 forholdsvis store operationer. Specielt ved lægevidenskab er det rigtig godt at stifte en lille smule bekendtskab med det inden man går igang, ikke dermed sagt at vinterstart er bedre, jeg var selv ret bitter, men når jeg ser tilbage er jeg glad for at have fundet ud af at lugtene på en operationstue ikke generer, en sav der skærer et ben af, eller det første snit når blodet vælter ud. Det er alt sammen meget surrealistisk for udenforstående, og kan være overvældende.

Det jeg egentlig prøver at sige er: om du får sommer eller vinterstart, kan du sagtens få noget godt ud af det.
Det med at søge om sommeroptag får man sjældent held med, og det lyder heller ikke som om du har en grund ud over du bare er topmotiveret til at komme igang, og det er desværre ikke nok.

Og med spørgsmålet om hvilket universitet du skal vælge, er svaret selvfølgelig København!

#2

Bestemt en meget malende beskrivelse af, hvordan det foregår på en operationsstue ;) Glæd dig til dissektion på 3., så kan vi snakke om surrealisme :P

#0

Jeg var 20 år og 6 måneder da jeg blev optaget på medicin, sommerstart... Så det er bestemt muligt.

Mht. hvor stor en del, der starter på hhv. sommer- og vinterstart er svaret enkelt: halvdelen på hver.

Odense og Aalborg, som du ikke søger, skiller sig ud ved at være temmelig praktisk anlagte uddannelser, hvor man i højere grad end på KU og AU får lov til at lege læge allerede på bacheloren, og hvor man angiveligt har større samspil mellem teori og praksis i al almindelighed, mens KU og AU er mere klassisk boglige og teoretiske i både undervisning og eksamensformer. Det synes jeg er værd at bemærke.

Jeg kender folk, der går på både AU, SDU og KU, og jeg bemærker, at folk, der læser i Odense, er mest begejstrede for deres uddannelse, og de henviser til netop de elementer i dens opbygning, som jeg har fremhævet. 

Prøv evt. at læse studieordningerne fra de forskellige universiteter:

http://medicin.ku.dk/om_uddannelsen/studieordninger/2012-bachelorstudieordning.pdf/

http://static.sdu.dk/mediafiles///(...)Bachelorstudieordning%20opdateret%20januar%202012.pdf

http://studieordning.au.dk/studieordningHTML/755_22-06-2012_Bacheloruddannelse%20i%20medicin.html

Der er grundlæggende set ingen grund til at forestille sig, at kandidater fra nogen af uddannelserne bliver forfordelt, og der er heller ikke grund til at tro fx, at KU og SDU er bedre end AU og AaU, fordi de har højere gennemsnit, eller at KU og AU er bedre, fordi de ligger i København og Aarhus.

Mange tak. Jeg er også glad for det boglige og teoretiske, hvorfor mit valg netop er faldet på studierne i Århus og København.

Jeg valgte Århus :)

Hvorfor vil du være læge, hvis du ikke ønsker praktisk arbejde med patienter? :-)

Min kommentar skulle ikke forstås sådan, at man bliver udsat for mindre teori i fx Odense, for der stilles nogle alment gældende krav til BSc og MSc.med-uddannelser, hvad netop dét angår, men man har altså et større praktisk element på de "nyere" medicinstudier.

Aarhus er angiveligt det mest konservative sted, hvad opbygning og indhold angår, så det er vel et meget passende valg, hvis det er det, du tror, at du foretrækker, men hvis du ikke har patientbehandling som første interesse og gerne vil være teoretisk, så tror jeg altså, at det er en dum idé at søge ind på medicin, for hvis man ikke brænder for det kliniske aspekt, så bliver man nok en temmelig nederen læge.

Københavns Universitet udbyder biokemi, mens både AU, SDU og KU har 'biomedicinske' uddannelser, og det er måske i så fald en bedre idé, hvis det er der, interessen ligger. Også selvom det er mindre bling.

#7

"hvis du ikke har patientbehandling som første interesse og gerne vil være teoretisk, så tror jeg altså, at det er en dum idé at søge ind på medicin, for hvis man ikke brænder for det kliniske aspekt, så bliver man nok en temmelig nederen læge."

Der er mange læger, som vælger at forske bagefter endt studie. For dem er patientkontakten ikke eksisterende. På intet tidspunkt har jeg sagt, at jeg ikke har interesse for det kliniske aspekt på studiet. Du drager ofte nogle forhastede konklusioner, hvilket  jeg synes er kendetegnende for flere af dine indlæg. Men tak for dit input.

Det her er off topic: Er du sproglig student?

#8

Det er korrekt det du skriver, og jeg er principielt enig med dig. Når det så er sagt er der kommet flere uddanelser til der har mere med medicinsk forskning at gøre, så dem der virkelig er seriøse og hardcore omkring forskning har i hvert fald fået andre muligheder for studie, hvor man nok før har været tvunget til at søge medicin hvis man ville forske.

Men igen, der er mere prestige i at være kandidat i medicin end i molekylær biomedicin, så det kan være det åbner op for nogle flere jobmuligheder også inden for forskning.

Og så til sidst vil jeg lige hæfte en kommentar omkring det med praktiske og teoretiske aspekter på studierne. Nu kender jeg en der går på SDU, og jeg går selv på KU og i hvert fald på 1. sem. har vi mere patientkontakt, og vi har masser af cases, det er ikke min oplevelse at de har haft det på SDU. Som sagt det er kun 1 sem. men specielt efter den nye studieordning er der stor fokus på den menneskelige side , også i københavn. Så meget så det næsten kan være frustrerende.

#9

Det er kun tidlig patientkontakt (og så lige et 2 ugers ophold i TKO efter 3.), hvor du har patientkontakt på bachelordelen på KU. Det er det eneste tidspunkt, hvor du reelt set hører og har om patientkontakt, før du står i klinikken.

Cases findes ikke for at lære, hvordan man skal agere over for en patient, men mere for at forbedre forståelsen for de principper, der bruges i undervisningen.

Hvad med sundhedspsykologi?

Sundhedspsykologi er en joke..

Mere seriøst, så er/var sundhedspsykologi sådan, at de underviste dig i et par kerneprincipper. Du må have alt med til eksamen, så det var egentligt bare at markere de forskellige afsnit i bogen og så skrive af efter dem. Det handler om, hvordan børn tænker og hvordan patienter tænker mht. deres sygdomme. Der er ikke så meget patientkontakt-relateret, mere baggrundsviden. Kurset er desuden rigtig smalt.

Personligt vil jeg mene, at studiet ville få en lidt anden dybde, hvis der blev etableret noget mere patientkontakt tidligere i studiet. 3 år er altså ret lang tid at vente....

#8 

Ja, der er læger, der forsker, og mange læger både praktiserer og forsker. Det er dog ikke alle læger, der kan fuldtidsforske, ligesom ikke alle kan blive pædiatere eller anæstesiologer. Eller hvilket specialevalg moden nu om dage foreskriver.

Det er meget diskutabelt, hvorvidt det er nogen særlig gode idé at praktisere, med mindre man har gjort sig klart, hvad det går ud på, og faktisk brænder for sine patienter. Der eksisterer desværre en ikke-ubetydelig forekomst af uinteresserede læger, der ikke er i stand til at forholde sig tryghedsskabende over for patienter. Ligeledes findes der en ligeså okay andel studerende, som søger ind på medicin, fordi det er et højstatusstudium, og ikke fordi de er særligt reflekterede eller har de menneskelige egenskaber, der er nødvendige i et arbejde med direkte patientkontakt. Medicin er nu engang medicin, og andre ting end ens personlige ambition bør  være en del af ens ræsonnement.

Når det er sagt, er det logisk indlysende, at de tendenser ikke er alment gældende, og det er lige så logisk indlysende, at de ikke nødvendigvis gælder for dig. Det ved jeg ikke noget om. Imidlertid er det, jeg påpeger, et ret hyppigt forekommende fænomen, og når du søger direkte fra gymnasiet, er det i sig selv en risikofaktor mht. at du måske ikke er fuldt reflekteret, hvad dit uddannelsesvalg angår. 

Hvad angår forhastede konklusioner: Jeg har ikke draget nogen konklusioner. At sætte ting på spidsen er ikke at konkludere.

Og nej, jeg er ikke sproglig. Jeg ved ikke om man kan applicere den type betegnelser på HF, men jeg har kemi B og matematik A.

/slet

Jeg har også ansoegt om optagelse på KU. Jeg vil imodsaetning til mange af jer IKKE have sommerstart. Hvis jeg alligevel bliver optaget og ender med det, så er jeg derfor villig til at bytte plads med en af jer der skulle vaere så "uheldige" at blive sat til vinterstart. Det skulle vaere muligt hvis begge parter kontakter og bekraefter. Skriv en privat besked til med d. 30 hvis i er interreseret.

#2 Hej Crazyguitarman

Hvordan fik du mulighed for at arbejde som operationsassistent? Arbejdede du igennem et vikar bureau eller hvordan?
Jeg kunne godt tænke mig at være operationsassistent, så hvis du kunne give nogle fif om hvordan du fik jobbet ville det være kanon :D

Store smil herfra.

#16

Jeg startede på Jobcenter, hvor jeg hørte om job med løntilskud. Så skrev jeg en ansøgning og tog rundt på forskellige hospitaler og afleverede den sammen med mit CV. Det vigtige var at jeg havde søgt medicin og var kommet ind til vinterstart, så jeg derfor havde et halvt år der skulle bruges til noget.

Jeg søgte ikke specifikt som operationsassistent, jeg søgte bare "et eller andet", og var så bare ekstremt heldig at de kunne bruge mig som op-assistent.

Nu ved jeg ikke hvad du læser, eller om du har søgt noget, men generelt bliver man ikke assistent når man går på studiet før man er på kandidat delen af uddannelsen, fordi man ikke har tid til en oplæringsperiode.

Ydermere har de fleste hospitaler ansættelsesstop, så hvis du ikke er arbejdsløs, og dermed berettiget til job med løntilskud (så hospitalet ikke betaler din løn) er det nok også svært.

Hvis du kan uddybe lidt mere hvad du laver kan jeg måske give nogle lidt mere specifikke råd omkring det :)

Ikke desto mindre fungerer det bare at gå ind på et hospital, finde personalechefen og så spørge om de mangler nogen. Jeg fik personalechefen på frederiksberg hospital til at sende min ansøgning til alle de ledende overlæger, og tre timer senere var keg til samtale. Jeg skulle dog igennem 3-4 hospitaler hvor de bare grinte af mig.

#17

Jeg har søgt ind på medicin og er ret sikker på at komme ind til februar 2013, altså jeg har også et halvt års pause nu. Jeg er lige blevet student her i juni, så jeg ved ikke om jeg er berettiget til job med løntilskud? men jeg har ikke noget job.

og hvis jeg så høre hospitalerne, er der så meget lille chance for jeg kan blive operationsassistent? og hvilke stillinger kunne de ellers have brugt dig i?

#18

du er i præcis samme situation som mig så. Du skal bare melde dig på jobcenter, og så er du berettiget til job med løntilskud fra dag 1. Det kan nok betale sig for dig at vente med at søge til efter du har fået svar på om du er kommet ind. Det ser bedre ud på ansøgningen at du helt sikkert starter, end at du "bare" har søgt ind.

Ud af de 5-6 hospitaler jeg søgte på fik jeg tilbudt tre jobs, et i en postomdelingsafdeling, et som forskningsassistent på kemisk biomedicinsk afdeling, og så det som operationsassistent. jeg vil foreslå dig at søge så mange steder som muligt, så hurtigt som muligt, du kan sagtens nå 2-4 på en dag. Det gør at de tilbud du får kommer ret hurtigt efter hinanden, og du så kan tillade dig at vente et par dage med at svare, så du kan vælge det der lyder bedst.

Når fedt, vil helt klart søge så! sejt.

Jeg tænkte evt. om du stadig lå inde med den ansøgning du havde skrevet? Hvis du har og vil, må du meget gerne sende den til mig: [email protected]. Så jeg kan bruge den som inspiration, din historie er jo en succes historie! Og hvis ikke du har den kan så så evt. i store snit skrive hvad den indeholdt?

Og så mange, mange tak for hjælpen allerede! Jeg sætter virkelig pris på at du gider hjælpe, og at jeg måske ikke behøver at sidde i netto det næste halve år :D