læsebrev

At skrive et læserbrev til en avis - gerne en lokalavis - er et nemt og godt redskab til at markere sit synspunkt og deltage i debatten.

I udgangspunktet kan man selv bestemme ordlyd, tilgangsvinkel og budskab, og derfor er det en sikrere metode til at afsende sin holdning, end hvis man risikerer at få sine udtalelser prioriteret, (fejl)citeret og klippet.

Herunder finder du en række tips til, hvordan et debatindlæg evt. kan blive "finjusteret", inden du sender det. Hvis du kan "sætte hak" ved alle tipsene, bør der være en god chance for, at dit indlæg optages.

Inden du går i gang

Formål: Til en begyndelse er det en fordel at gøre sig klart, hvad formålet med indlægget skal være. Ofte er dette bestemt af, hvor man har fået inspirationen til indlægget fra. Er det som reaktion på noget, er det for at lancere en ny idé eller noget helt tredje? Formålet kan indvirke på den måde, som man vægter sine ord i indlægget:

- Forklare; forsvare en holdning, skabe forståelse for hvorfor man evt. har valgt en bestemt løsning, og oplyse hvorfor man har valgt denne (måske upopulære) beslutning. Ordvalget bør være ’blødt’, gerne evt. appellere til samarbejde og fremføre faktuelle fordele ved beslutningen samt evt. én til tre ulemper ved ikke at træffe beslutningen.

- Påvirke; ændre en holdning, overbevise om at egne holdninger passer bedre. Ordvalget bør være klart og sagligt, gerne ’opremse’ ulemper ved andre løsninger end ens egen, og man bør fremføre én til tre stærke argumenter for egen holdning.

- Inspirere; skabe en holdning, få andre til at tænke over en ting eller sætte noget i gang. Ordvalget bør være ’motiverende’, gerne stille spørgsmål til modtageren og invitere til videre tænkning og drøftelse.

Modtager: Hvilket medie skal modtage dit indlæg? Har det særlige regler om længde på indlægget, at indlægget skal være med eneret osv? Undersøg ’reglerne’. på avisens hjemmeside. Du bør ikke sende helt samme indlæg til flere medier. Ret evt. lidt i det, så du kan sende forskellige versioner, hvis du vil bruge flere medier. Er det et lokalt eller landsdækkende medie?

Skriv dit indlæg ud fra, om det læses af lokalkendte med indsigt i de lokale forhold, eller om det skal kunne forstås af personer i alle hjørner af landet. Hvis du reagerer på noget, du har læst i samme medie, så henvis til det i dit indlæg.

Når du går i gang

Overskriften: Dette er reklameskiltet, der skal få læseren til at ville modtage hele dit budskab. Fang opmærksomheden og interessen med en kort, men slagkraftig, passende, gerne lidt ’udfordrende’ overskrift. Der er altid risiko for, at redaktøren for debatmediet ændrer i overskriften, men jo mere "passende" din egen er, des bedre er chancen for, at den består.

Disposition: Hvordan kan man bygge indholdet op og få læseren til at fortsætte helt til enden af budskabet? En mulig og klassisk opbygning er:

- Indledning: start med at underbygge den nysgerrighed overskriften har skabt. Giv yderligere næring til læserens spirende interesse. Hvis der er for stor forskel mellem overskrift og indledning i humør, saglighed og ordvalg, så risikerer man at tabe læseren. Giv din holdning og dermed emnet til kende.

- Påstande: Forklar, hvordan du opfatter sagen, hvordan den har udviklet sig frem til nu, evt. hvorfor dette er sket efter din mening. Fortæl lidt mere uddybende, hvad du mener, altså uddyb din holdning.

- Begrundelser: Her slår du så fast, hvorfor din holdning er, som den er. De faktuelle argumenter, følelsesmæssige meninger, eller hvad der nu er grunden.

- Eksempler: Sammenligninger med relevante fortilfælde eller tænkte eksempler på, hvordan tingene fremover bliver.

- Slutning: Her skal der tændes for lunten, så raketten af argumenter stryger til himmels med et brag og bliver synlig for læseren i finalen. Hvad skal læseren efter din mening mene og gøre nu? Understreg kort, hvad din holdning er, og udtryk evt. hvad formålet var med indlægget. Hvis det er muligt at lave en overskrift, der kan kædes sammen med slutningen, fx ved at overskriften er en slags spørgsmål, som slutningen giver svar på, så er det ofte en effektfuld afslutning. 

Brug billeder: Forklar evt. en pointe med et billede, som fx ovenfor med raketten. Hvis læseren danner sig billeder for sit indre blik mens der læses, så opnås både interesse og forståelse. Men pas på. Overdriv ikke brug af billeder, og pas på med ikke at bruge uklare billeder eller gamle klichéer, der er blevet alt for fortærskede. Ordsprog og kendte vendinger kan også bruges, men med forsigtighed.

Skriv forståeligt: Pas på med alt for kringlede sætninger med indskudte led, og pas på med lange sætninger og ’tunge’ ord. Hellere korte, men klare sætninger, og almindelige ord frem for fremmedord. Pas også på med at gentage dig selv. Brug ikke samme ord eller udtryk alt for mange gange - find hellere et synonym. Tag gerne ansvar for din mening ved at bruge "jeg/vi"-form, frem for "man".

Når du er færdig med at skrive

Tjek længden: For det første kan der være regler for antal ord eller tegn, men for det andet og vigtigste, så kan et indlæg slet og ret blive så langt, at læseren ’står af’ inden slutningen. Endelig vil der også være bedre chancer for, at indlægget optages i det ønskede medie, hvis der ikke er tale om en afhandling over 12 sider. Hold gerne dit indlæg på under en normalskrevet A4-side. 

Læs korrektur: Gennemgå dit indlæg for stavefejl, men mest for fejlagtige udtryk. Vent en time, og læs så indlægget igennem for dig selv, og vær kritisk. Skær unødvendige gentagelser væk, ret formuleringsfejl, og gør sætningerne så enkle som muligt. Alt, hvad der kan sløre dit budskab og dermed hindre læseren i at forstå dit budskab optimalt, skal væk!