Samfundsfag

Retsstat:alle behandles ens efter loven. Borgerne er sikret politiske rettigheder så som ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og beskyttelse mod overgreb fra myndighederne.

Sikkerhedspolitk:undenrigspolitk, som vedrører et lands sikkerhed.

Suverænitet:statens magt til at bestemme over sig selv.Danmark kan afgive suverænitet ved at lade EU bestemme på nogle områder.

Småstat:stat med begrænsede ressourcer og må derfor tilpasse sig, hvad de store stater gør. Småstaternes udenrigspolitik er ofte tilpasset stormagterne

Strukturel magt:Magtform, hvor det ikke er en person, der ”gør noget” for at udøve magt, men hvor personer handler på en bestemt måde, fordi ”det skal man bare” inden for den struktur, man er i, fx en virksomhed. Det kan også være i skolen, hvor det er strukturen, der bestemmer, at man skal møde på et bestemt tidspunkt og sidde ned ved borde.

Sovepude:man kan bruge noget som undskyldning for ikke at ændre på noget. 

Gatekeeper:person, der er med til at bestemme, hvilke nyheder der er værd og interessante at offentliggøre. Det kan være redaktører på diverse medier.

Agency-structure-teori:teori, der påpeger dualiteten mellem individ og struktur. Det er ikke strukturen, der alene bestemmer individernes handlinger, og omvendt er strukturen ikke bare summen af individernes handlinger

Bevidsthedskontrollerende magt:Magt, der består i at påvirke, hvordan folk tænker om noget. Reklamer kan virke som en bevidsthedskontrollerende magt. Nyhedsmedier kan også udøve bevidsthedskontrollerende magt. Politikere udøver bevidsthedskontrollerende magt ved at kommunikere en bestemt opfattelse af en sag.

Indirekte magt:Magtform, hvor man får nogen til at gøre noget uden at sige det direkte til dem eller tvinge dem til at gøre det.

Direkte magt:Magtform, hvor nogen får en anden til at gøre noget, hun ellers ikke ville have gjort. Hvis læreren siger til en elev, at hun skal gå ned på kontoret, og eleven gør det, er der udøvet direkte magt.

Fordelingspolitik:politik rettet mod at sikre en mere ligelig fordeling af et samfunds værdier mellem forskellige grupper

Fordelingspolitik er et udtryk som dækker over politiske partiers politik omkring hvordan midlerne skal fordeles i samfundet, altså hvor høj skatten skal være og hvor meget offentlig service der skal ydes.

Den fordelingspolitiske højre-venstre skala er bundet til det gamle industrisamfund og var nærmest enerådig frem til 1970’erne. Herefter er værdipolitik blevet mindst ligeså vigtig på partiernes dagsorden.

Værdipolitik:omhandlende værdier, abort, folkeskole, traditioner, indvandring, folkekirken osv.

Social mobilitet:betegnelse, der beskriver det, at et individ skifter tilhørsforhold fra en socialgruppe til en anden.

Generationsmobiliteten:forholder sig til personers sociale placering som voksne sammenholdt med deres forældre sociale placering i sin tid

Karrieremobilitet:personers skift af social placering i voksenårene

Udstrømning: tager man udgangspunkt i det antal personer der findes i hvert af de forskellige oprindelsesmiljøer. Det beregnes herefter, hvor mange af personerne der stadigvæk ligger i den pågældende kategori og hvor mange, der er rykket hen i anden kategori.

Indstrømning: tager udgangspunkt i personer og deres miljøer og kategorier. Man beregner derefter, hvor stor en procentdel af personerne, der kommer fra de forskellige oprindelsesmiljøer.

Arbitrær:som beror på et tilfældigt valg eller et personligt skøn

Dualiteten:samtidig tilstedeværelse af to modsatrettede tendenser

Diskurs:en diskurs er en social ramme, der definerer, hvad der kan siges om et givent emne. Diskurs er i den forbindelse tæt forbundet med magt, da det at kunne definere diskursen er ensbetydende med at definere virkelighedsopfattelsen

Sandhedsregime:et sandhedsregime definerer og udskiller sande diskurser fra falske. På den måde er der i samfundet en magtdimension, der sætter dagsordnenen for, hvad man kan sige, og hvordan man kan tænke. 

Indkodning/afkodning:hermed hentydes der til, at modtagerne sandsynligvis vil lægge forskellige mening ind i afsenderens meddelse og dermed fælder forskellige værdidomme over budskabet. Dermed er der forskel på indkodning(meddelelsen, som medierne sender) og afkodning(den måde, meddelelsen bliver modtaget/fortolket på.)

Den dagsordensættende funktion:en teori, der fokuserer på, at moderne politik er karakteristisk ved, at medierne i udstrakt grad er i stand til at sætte den politiske dagsorden

www.ordnet.dk

www.wikipedia

Tavshedsspiral:i bestræbelserne på at afstemme sine holdninger med andre vil det være sådan at jo mere dominerende et synspunkt bliver fremført i medierne, desto mindre vil den enkelte være tilbøjelig til at ytre afvigende synspunkter. 

Fatthinker:En TV-ekspert, der gør sig til ekspert i det, som folk kan forstå, og derfor i høj grad fokuserer på banaliteter.

Herredømmefri samtale:en samtale, hvor udgangspunktet for samtalen er deltagernes gode argumenter og ikke f.eks. skjulte interesser, der eventuelt kunne gemme sig bag ytringerne. 

Panoptikon:et panoptikon er en arkitektonisk form, der er skabt for at skabe den ultimative form for kontrol og overvågning af individer i et fængsel

Konfliktteori:En sociologisk retning, der antager, at samfundet er baseret på konflikter, fordi de er splittet i f.eks. forskellige klasser

Funktionalisme:En sociologisk teori, der er baseret på den opfattelse, at samfundet er en organisme med organer og processer, der alle har vigtige funktioner mht. at holde liv i organismen. Funktionerne tjener til at opretholde en social orden og dermed samfundet.

Absolut fattigdom:absolut fattigdom har som målestok en defineret fattigdomsgrænse. En person er fattig, hvis vedkommende ikke har en indkomst over den angivne grænse.

Relativ fattigdom:relativ fattigdom måles som et variabelt begreb, alt afhængigt af hvor i verden man befinder sig. Fattigdommen skal med andre ord ses i relation til det omkringliggende samfund.

Refleksivitet:At refleksere betyder at spejle sig i omgivelserne. Vi kan reflektere over os selv, hvilket vil sige, at vi tænker over, hvem vi er, hvorfor vi tænker og handler, som vi gør, hvordan vi virker på vores omgivelser osv. Flere sociologer påpeger, at der i det senmoderne samfund er tale om øget refleksivitet, hvilket hænger sammen med den stigende aftraditionalisering.

Livsstil:livsstil er at betragte som et integreret sæt af praksiser, som et individ anvender. Livsstil er rutiniseret praksis, hvor rutinerne kommer til udtryk i tøjvalg, spisevaner, handlemåder, møder med andre.

Aktør:handlende enhed, og begrebet kan bruges om både enkeltpersoner, organisationer, stater m.m.

Struktur:indre opbygning af f.eks. et samfund, en forening eller en organisation. Med indre opbygning af et samfund hentydes der både til den formelle struktur i forhold til demokratiske institutioners indflydelse og en mere uformel struktur, hvor der hentydes til normer og værdier, der er gældende i samfundet. En fri markedsøkonomi kan dermed også siges at være en del af samfundets struktur.

Aftraditionalisering:indebærer at, vi ikke i samme grad lader os styre af traditioner. Alt kan i princippet sættes til debat, og det senmoderne samfund accepterer ikke uden videre overleverede normer, forestillinger og traditioner.

Subjektiv fattigdom:tager som antydet udgangspunkt i borgerens egen opfattelse af deres økonomiske formåen. Man kan således måle den subjektive fattigdom ved at spørge, om man selv mener, at man er fattig

Normativ fattigdom:defineres ud fra en samfundsmæssig norm for, hvad der er det mindst acceptable lønniveau.

Indkomstgruppe:gruppe mennesker hvis indkomst ligger inden for et bestemt interval

Stigmatisere:give et vedvarende, negativt socialt ry

Indkomstmobilitet:Angiver, hvor let personer eller husstande kan bevæge sig opad på den økonomiske rangstige. Indkomstmobilitet måles typisk ved at sammenligne personers indkomst over tid eller indkomstforskelle mellem generationer.

Mistillidsvotum:Hvis et flertal i Folketinget ikke længere har tillid til en minister, skal ministeren træde tilbage. Det sker ved en afstemning i Folketinget, hvor folketingsmedlemmerne stemmer om et såkaldt mistillidsvotum. Hvis Folketinget udtrykker mistillid til statsministeren, skal regeringen gå af eller udskrive nyvalg. Den ‘gamle’ regering fungerer, indtil der er fundet en ny. Men ministrene må i den periode kun tage sig af de praktiske ting, der er nødvendige, for at ministerierne og den offentlige forvaltning kan køre videre. Ikke andet. I praksis er det meget sjældent, at Folketinget stemmer om et mistillidsvotum, for enten har ministeren selv valgt at gå af inden, eller også har statsministeren udskrevet valg.

Uddeligering af omsorg:Man giver ikke den samme omsorg til familien længere f.eks. børnene tilbringer mange timer i børnehaver/vuggestuer og de ældre bliver sendt på plejehjem.

Felt:et felt udpeger et udsnit af det sociale liv, der allerede er struktureret på forhånd. Man kan f.eks. betegne sundhedsvæsenet som et felt, hvor læger, sygeplejersker, sundhedspolitikere m.fl. optræder. Disse aktører bringer alle forskellige former og mængder af kapital med sig ind i feltet, og det giver dem ifølge Bourdieu mulighed for at opnå og fastholde magt i det konkrete felt.

Moral:opfattelse af hvilke handle- og tænkemåder der er rigtige eller forkerte, gode eller dårlige, især i henhold til en bestemt persons eller gruppes normsæt

Hooliganisme:fodboldfans som udøver vold eller laver optøjer i forbindelse med fodboldkampe.

Moralkodeks:sæt af regler eller normer for hvordan man bør handle moralsk rigtigt

Moralisme:det at moralisere eller gøre sig til dommer over andres moral og livsførelse

Social kode:I forlængelse af sproglige koder finder man "sociale koder". Sociale koder kan beskrives som de uskrevne regler, der styrer menneskers omgang med hinanden. Sociale koder kan gøre det svært for udefra kommende at begå sig, hvilket ses i utallige sammenhænge lige fra universitetsmiljøer til udlændinge, der ikke er bekendt med den danske kultur.

Medianindkomst:Er en statistisk betegnelse for et samfunds ’midterste’ indkomst – dvs. den indkomst der ligger i midten, når hele befolkningens indkomster opgøres fra lavest til højest. Medianindkomsten er et bedre mål for et samfunds ’typiske’ indkomst end gennemsnitsindkomsten, da gennemsnittet nemt påvirkes af nogle få, ekstremt høje indkomster.

Magtstruktur:måde hvorpå magten er fordelt, fx i et samfund; system af magtfaktorer

Magtfordrejning:kritisabel brug eller misbrug af den indflydelse eller magt man har, fx som offentlig myndighed

social samspil:interaktion, hvor mennesker indbyrdes påvirker hinanden

http://www.cepos.dk/Amerikanske-tilstande/amerikanske-tilstande-klassesaet/begrebsforklaring

http://www.ft.dk/Leksikon/Mistillidsvotum.aspx

EU

Det indre markede:tjenesteydelser, personer og varer kan frit bevæge sig inden for EU's grænser. Der bliver ikke lagt handelshindringer på varer, EU-borgere kan flytte til andre europæiske lande og finde job der osv.

DK stemte nej, da EF skulle gøres til EU. Så vi fik 4 forbehold som kompromis

Bevarelse af kronen, egen møntfod.
Fortsat eget militær.
Ikke unionsborgerskab, men dansk statsborgerskab.
Politisamarbejde kun på mellemstatsligt niveau.

Danskerne var generelt utilfredse med EU og ønskede at samarbejdet kun skulle være økonomisk.

Maastrichttraktaten

Traktat om Den Europæiske Union (TEU), undertegnet i Maastricht den 7. februar 1992.

Maastricht

"Traktaten udvidede EF-samarbejdet med en økonomisk og monetær union, en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, et samarbejde om retlige og indre anliggender, en social dimension og en styrkelse af miljøbestemmelserne. Derudover introducerede traktaten en række nyskabelser som unionsborgerskab, ombudsmandsinstitutionen, nærhedsprincippet og Regionsudvalget.

Den 2. juni 1992 stemte et flertal af den danske befolkning nej til Maastrichttraktaten. Der blev efterfølgende, den 18. maj 1993, afholdt en ny folkeafstemning om Maastrichttraktaten med de forbehold, der blev forhandlet på plads i Edinbourghafgørelsen. Her blev traktaten godkendt med 56,8 pct. af de afgivne stemmer. Maastrichttraktaten trådte i kraft den 1. november 1993."

http://www.eu-oplysningen.dk/leksikon/alle/publ075/