Digt - Haster!

prøv studienet.dk

Ej vil aldrig betale for alm. hverdags lektier, ville aldrig betale, jeg ville ikke selv lære noget.

Jeg har teksten for som alm. lektie, ikke noget specielt uddybende.

Er bare generelt meget aktiv, og det ville være dumt at misse så kort tid inden karakterene.

Har læst teksten men kan ikke gå i dybden med den, hvis nogen kender den eller kan hjælpe, vil jeg være meget glad.

Hvornår er det den skal bruges??har engang analyseret den, men har ikke lige tid nu, men du skriver selvfølgelig også at det haster??

Hej!
Fandt du ud af nogle guldkorn til digtet?? jeg har det nemlig også for til hverdags brug!!

Jeg har læst den!! Hvis I har nogle spørgsmål, så spørg? Men ikk noget med, hvad den handler om, det kan I selv finde ud af ved at læse den!!!

Her er, hvad jeg havde! Håber I kan bruge det!!


Et eksempel på en tekst, der fortæller om denne tids politiske udvikling, er Holger Drachmanns "Engelske socialister".
Et digt fra 1872, som beskriver arbejderklassens holdninger og den socialistiske tankegang.
"Engelske socialister" er en fortælling om hvordan en lille flok engelske arbejdere snakker om at gøre kål på deres egen ulykke og nedkæmpe den undertrykkelse den tids arbejdere var udsat for. Arbejderne havde dengang ingen rettigheder, det var4 et samfund styret af de folk eller det fællesskab, der styrede økonomien. Arbejderne var en slags slaver, med dårlig løn og dårlige arbejdsforhold. Det kapitalistiske borgerskab havde derimod indflydelse på landets politik og administration. En sådan forskel på levevilkår, ville uden tvivl på et tidspunkt give en reaktion fra den lavere klasse. Arbejderklassen gjorde derfor i Slutningen af det 19-århundrede oprør mod det altdominerende kapitalistiske samfund, og dette digt er skrevet lige omkring denne revolutions tid. Det er helt sikkert ikke uden grund, at den er skrevet året efter pariserkommunen i 1871 blev oprettet. Pariserkommunen var en revolution i Paris hvor arbejderne gjorde oprør mod staten og landets ledere, og i årene derefter gav den genklang i alle hjørner af det europæiske kontinent.
Det er aften og tretten, fjorten mand sidder ved et bål efter en lang dags arbejde, de er færdige med at losse et skib. De er trætte og beskidte, men stemningen er intens og der er noget i gære (strofe 3, vers 3-5). En mand rejser sig op og smider sin hue i bålet (strofe 4, vers 1-3), huen er billedet på den arbejdsstand de er en del af, den stand som de ønsker skal være fortid (strofe 4, vers 5-6). Manden tager så ordet, og med sine beklagelser og beskyldninger opildner han de andre mænd til kamp. En kamp for deres alles lykke og frihed. Han forklarer hvordan kirken har taget alt de har tilovers (strofe 8, vers 7-8), og pointere at sulten ikke forsvinder ved, at man er kristen (strofe 6, vers 6). Den mindre tale han holder er på hele arbejderklassens vegne, arbejderne vil alle have en del af den velfærd, som de har fortjent. De vil ikke mere snydes af kapitalisternes ord, der skal ikke længere være forskellige klasser eller forskellige rettigheder i samfundet, alle skal være lige. Den talende i gruppen forklarer så hvorfor det netop er dem, mændende, der skal lede revolutionen (strofe 9) og føre deres stand til toppen af samfundspyramiden.
"Der ruger en sky over kæmpebyen" (strofe 11, vers 1) og "Sænker sig tågen over byen, over strømmen"(strofe 1, vers 7), varsler at der inden længe, som en kæmpe eksplotion der kunne gå hen og blive meget voldsom, vil ske en udvikling indenfor samfundsstrukturen. Det mindste problem eller den mindste uoverensstemmelse, kunne føre til en kædereaktion af intense sammenstød mellem de stridende klasser. Arbejderne var altså på denne tid tæt på bristepunktet til at realisere deres håb om forbedring og frihed, og det skulle ikke gå stille for sig, hvilket det heller ikke kom til.
Holger Drachmann skriver sit digt i sin sædvanlige naturalistiske stil (strofe 7, vers 5- 8), med en entusiasme der er til at spore. Han fremviser en tydelig sympati for arbejderne, od en holdning til problemstillingen , der indikerer at han har haft et rimeligt naturligt forhold til de ting, som har foregået på dette tidspunkt. Han har altså ikke haft nogle skrupler ved, at arbejderne ville markere sig nationalt, selvom deres hensigter kunne munde ud i voldsommekonfrontationer med "overklassen". Digtet er altså skrevet i sympati for arbejdernes vilje, og for at udtrykke sine egne følelser og holdninger til situationen.