Studiebolig

Andelslejlighed ?

12. januar 2008 af siimba (Slettet)
Hej,
Jeg leger lidt med tanken om at købe en andelslejlighed som en af mine venner skal sælge - meeen, jeg ved ikke helt præcist hvad andel går ud på, altså sådan mere detaljeret, og håber nogen her måske kan fortælle mig lidt om det.

Andelslejligheden ligger i Valby og koster 800.000 + husleje på 2000kr. - Det er en 2vær. på 70kvm. (hvis det har nogen betydning :D)


Brugbart svar (1)

Svar #1
13. januar 2008 af DanielPetersen (Slettet)

Jeg har gjort det. Gør det!

I KBH og Århus midtby vil de stige helt vildt de næste fem-ti år!

Brugbart svar (1)

Svar #2
13. januar 2008 af casparado (Slettet)

Æhh stigning i andelspriserne afhænger af hvordan andelsforeningen bliver vurderet, samt om der kommer nye forbedringer i ejendommen.

Ang. andelsboligforeningens tanken, så går det ud på at du og de andre andelshavere ejer en bid af en større ejendom. Huslejen går (som regel) til istandsættelse, lån i ejendommen, skrald, reperationer osv.

Det er en god ide at se om der kommer flere istandsættelser, fordi, det kan betyde en husleje stigning, og det skal din økonomi jo helst kunne holde til.

Ellers så er der nogle generelle andelbolig lovgivninger, samt en række regler som er forskellige fra hver andels forening.

Generelforsamlingen er den øverste myndighed hvor man i fællesskab, fastsætter andelskroner, og stemmer/nedstemmer forslag vedrørende ejendommen. Det er også ved general forsamlingen at bestyrelsen konstitueres.

Typsik administreres ejendommen af et selskab, som foreningen bruger som rådgivere både til beboere, bestyrelse ved salg, køb, vurderingerne og andre sager.

Ps. Hvis du nogensinde overvejer at lave bad, så sørg for at få det lavet hvidt. Ellers er badet dit ansvar indtil det er helt nedskrevet i værdi (dvs. 20år). Og det er ligegyldigt hvem der ejer lejligheden.

Svar #3
13. januar 2008 af siimba (Slettet)

Jeg har i dag været ude og se på lejligheden :D
Hvis banken vil give mig et lån på 850.000 kr. så køber jeg den. Så jeg håber banken vil samarbejde med mig :D hehe..

Så håber jeg bare at jeg ikke har misforstået noget nogen steder og pludselig skylder nogle en masse penge :-/

Brugbart svar (1)

Svar #4
17. januar 2008 af DanielPetersen (Slettet)

jeg ville gennemtænkte det noget bedre inden jeg smider så mange penge i det.. din rådgivning kan godt være det rene lort! du skal være kritisk !

Brugbart svar (1)

Svar #5
22. januar 2008 af niras (Slettet)

Enig #2 og #3. Tidligere har andelslejligheder været et sikkert køb, men nu skal man passe lidt mere på.

Det du skal kigge på er, hvor tæt andelskronen er på dens maksimale værdi. Ved årsregnskabet opgøres egenkapitalen og andelshaverne kan derefter helt selv bestemme, hvor meget af ejendommens værdi (minus gæld), de skal have godskrevet, hvilket andelskronen afspejler. Hvis andelskronen er skruet helt op risikerer man at andelen falder i værdi. Desuden skal du se på, om der er store reparationer/renoveringer fremover (fx. nyt tag), der kan få indflydelse på huslejen.

Men umiddelbart lyder det ok, uanset om 2000 kr / mnd er med eller uden vand og varme. Hvis du kan leje det ene værelse ud til 1500 kr/mnd og betale en del af lånet af med studiegæld er det nok meget fornuftigt ;o)

Husk også at tænke på internet, telefon, antenne/kabel-tv, vask og andre udgifter. Ofte er dette MEGET billigere i andelsforeninger. Det kan let dreje sig om besparelser på 2-300 kr per måned, og det er jo også værd at tage med.

Skriv et svar til: Andelslejlighed ?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.