Præt / imp

Er der nogen som kan hjælpe mig med præteritum og imperfektum? jeg har virkeligt ikke styr på det. Jeg har skrevet begge muligheder op alle steder og de står altid sådan: Præteritum / Imperfektum
(Jeg vil også meget gerne vide hvorfor de er valgt hvis det ikke er for meget forlangt. Men kan jeg også selv kigge på)

Lidia sigue contando: “En el coche en camino de Málaga a Madrid intentó/intentaba olvidar lo que hubo/había escubrido con escuchar música aguda y corear de modo que no fue/era posible oír el tráfico o mis pensamientos.
Cuando llegé/llegaba a Madrid, fui/iba directamente a la casa de Clara para veer que tal estuvieron/estaban Clara y su madre.
Pienso que nunca le haya visto tan desgraciada”, Lidia dice pensativamente, “como le vi/veía ese día. Cuando a Clara le saludé/saludaba, ella me contó/contaba que su madre morió/moría el día pasado.
Le consolé/consolabaen por mucho tiempo y no me presté/prestaba a reprochar ser drogdicta. Y por eso fue/era posible olvidarlo. Fue/era necesita recorderlo, empero, porque Clara 3 mesas más tarde dijo/decía que quiso/quería que yo fuera con ella a Francia. Me senté/sentaba delante de ella , reprimí/reprimía mi indisposición y le miré/miraba. “Voy a ir contigo bajo una sola condición,” yo dije/decía, “(!)No drogas!” Y al fin accedió/accedía."

Lidia fortsætter med at fortælle: "I bilen på vej fra Malaga til Madrid forsøgte jeg at glemme det som jeg havde opdaget ved at høre højt musik og synge med så det ikke var muligt at høre trafikken eller mine tanker.
Da jeg kom til Madrid tog jeg direkte til Claras hus for at se hvordan hende og hendes moder havde det.
Jeg tror aldrig jeg har set hende så ulykkelig", siger Lidia tankefuldt, "som jeg så hende den dag.
Da jeg hilste på Clara fortalte hun mig at hendes mor døde dagen forinden. Jeg trøstede hende i lang tid og kunne ikke få mig selv til at bebrejde hende for at være stofmisbruger. Og derfor var det muligt at glemme det. Det var dog nødvendigt at huske det fordi Clara 3 måneder senere sagde at hun ønskede at jeg tog med hende til Frankrig. Jeg satte mig foran hende, undertrykkede min utilpashed og betragtede hende. "Jeg vil tage med dig på én betingelse," sagde jeg, "Ingen stoffer!" Og til sidst indvilgede hun.