Dansk

essay

08. september 2010 af libra-marie (Slettet) - Niveau: A-niveau

 hej  jeg har lavet et essay om ordet "om medierne magt". Jeg ved ikke rigtig om det er godt eller skidt, hvis i kan komme med en analyse og fortælle om der er noget som kan gøres bedre må i meget gerne fortælle det. og hvir i gider at ret den...


Svar #1
08. september 2010 af libra-marie (Slettet)

 det er er det jeg har skrevet til nu 

I dag er medierne en fusioneret del af det moderne demokratiske samfund. Tidligere havde hvert politisk parti en partiavis. Idéen bag udgivelsen af en partiavis var, at den skulle afspejle partiets holdninger og være med til at udbrede partiets politik blandt masserne og organisere massernes kamp. hvad medierne fokuserer på kan men se. I Hans Mortensens artikel ”Fadbamsen, skatteålen og feriepigen” her ser men tydeligt hvor medierne har fokuser, eks Helle Thorning-Schmidt som nu er under pres efter at have givet forskellige oplysninger om sine personlige økonomiske forhold, her kan vi se at når Medierne interesserer sig for nogle bestemte temaer/emne. Og hvis politikerne ønsker at tale om noget andet er det stort set umuligt for dem at komme til orde. Medierne bringer det, befolkningen synes, er interessant, og det er konflikter og skandaler. Da der ikke er nogen konflikt i den politik VKO og S-SF fremlægger, bliver man derfor nød til at finde skandaler, fx ved personsager. Her har medierne bestået, de har formidlet personsager og skandaler nok til at kunne dække et helt års forbrug. Men når det kommer til håndtering af politiske emner, altså emner med politisk indhold, så er det et rungende dumpet. Det høre til de absolutte sjældenheder, at man høre om de mange arbejdspladser, der flytter til udlandet pga. Danmarks alt for høje skattetryk eller høre om de mange kloge hovedet, der rejser, fordi Danmark ikke er til at leve i for en udlænding.
Da partiaviser ikke længere er så udbredt må partiernes holdninger blive afspejlet og komme til udtryk andetsteds. Medierne er den aktør der formidler politikernes holdninger til borgerne. Se fig. Derfor er det altså afgørende i en valgkamp, hvad medierne fokuserer på. Man kan derfor hævde, at massemedierne må have en politisk indflydelse i en valgkamp og hvis dette er tilfældet må det være afgørende, hvilken omtale de forskellige politikere og partier får i medierne. Medierne. Når medierne enerådigt bestemmer hvad der bringes i medierne, så kan man fristes til at spørge om der er mulighed for at medierne sætter den politiske dagsorden? Man burde mene at medierne ikke er af nogen politisk overbevisning og at deres formidling var objektiv men dette er ikke altid tilfældet. Nedenstående model illustrerer sammen
 


Brugbart svar (2)

Svar #2
08. september 2010 af JJ-cool (Slettet)

hvilken ungdomsuddannelse går du på, for hvis STX er det slet ikke i overensstemmelse med genren essay, som kræver en reflekterende, undersægende og afsøgende tilgang, hvor du tænker og tænker for selv at blive klogere.

Du fremlægger en række sandheder om mediernes magt, hvilket ikke er hensigten med genren


Svar #3
08. september 2010 af libra-marie (Slettet)

 OKAY nu jeg har jeg prøve lidt som du siger ..

håber på det her er bedre ???

Mediernes magt

I dag er medierne en fusioneret del af det moderne demokratiske samfund. Tidligere havde hvert politisk parti en partiavis. Idéen bag udgivelsen af en partiavis var, at den skulle afspejle partiets holdninger og være med til at udbrede partiets politik blandt masserne og organisere massernes kamp. Men side da er der sket meget medierne er ikke længer styrede af politisk parti. Og det kan men tydeligt se. I Hans Mortensens artikel ”Fadbamsen, skatteålen og feriepigen” her ser men tydeligt hvor medierne har fokuser, Medierne bringer det, som befolkningen synes, er interessant, og det er konflikter og skandaler. eks Helle Thorning-Schmidt sag som nu er under pres efter at have givet forskellige oplysninger om sine personlige økonomiske forhold. Det har jo ikke så meget at gør med den politisk verden at gør men alligevel, er vi interesserede i at ved mere. Om Helle Thorning-Schmidt’s private liv. Er det fordi vi er nysgerrig.? Eller fordi vi mener at politikerne lyver.?
Okay for hvis det er nysgerrigheden, er politikernen som kendes for os. Har medierne gjort dem til kendes. Skal vi bare vide alt om dem. Hvad de har på, hvad de spiser, hvad de fortager sig. Bare af ren interesse. Ligger der ikke mere i det. Det vil jeg mene, for vi ser og hører om de skandaler, og tænker måske, HA det er ikke kun mig der ikke kan find ud af det. Hvor mange mennesker har styrer på deres liv, Hvis Helle ikke var en kendt politikerner vil aldrig havde hørt om hendes sag, hun vil bare havet været en almindeligt borger der ikke kan finde ud af skattesystemet, og der ville ikke have været så stor sag om det. Eller tænker vi at fx det kan passe at Helle formand for en af de største partier i Danmark ”Socialdemokraterne”, ikke kender loven. Man kan også vælge at sige, at nu må det stoppe, at presse og befolkning gnasker på politikernes privatliv og hele tiden finder nye ting at karaktermyrde og ødelægge politikere på. For så er der til sidst igen, der gider være politikere - eller vi ender med at sidde tilbage med nogen, der er tilpas psykopatiske til, at de kan tåle mosten. Nu er det jo endelig heller ikke H. Thorning selv, der har en skattesag - men hendes mand. Sagen er imidlertid især hendes, og ikke bare ægtefællens, fordi hun har det politiske mål og ønske, at resten af Danmarks borgere skal betale mest muligt i skat(Socialdemokraterne politik)
Da partiaviser ikke længere er så udbredt må partiernes holdninger blive afspejlet og komme til udtryk andetsteds. Medierne er den aktør der formidler politikernes holdninger til borgerne. Se fig. Derfor er det altså afgørende i en valgkamp, hvad medierne fokuserer på.


I Danmark har medierne et væsentlig rolle i forhold til hvordan mennesket bliver påvirket med de forskellige budskaber kanaler og tv-programmer prøver at bringe ud. at der de senere år har været en tendens til at fokusere og lave nyheder om ligegyldige ting, også nævnt. Dette sker fordi fx tv-stationerne sender en enkelt journalist ud centralt i et kontinent, som så med nutidens transportmidler kan rejser rundt til de steder hvor der er action/noget at sende om i. Dette vil sige at denne ene journalist ikke er specialiseret til alle de forskellige opgaver han/hun får, og derfor bliver det meget følelsesjournalistik alt sammen.
Jeg mener at medierne har alt for meget magt på samfundet. i regeringen snakker de om unge kriminelle og om at sætte aldersgrænsen ned, på grund af medierne havde kørt så meget på det i så lang tid. Men sandheden er at der er kun registreret en mindre årig der er blevet anholdt. Men mediernes indflydelse har fået det til at lyde at flere hundrede mindre årig begår kriminalitet. Medierne har en magt til at få folk til at lytte uden de måske ved det, de kan manipulere med os, og omformulere budskaber helt til deres bedste. Medierne har simpelthen for meget magt
 


Brugbart svar (0)

Svar #4
09. september 2010 af JJ-cool (Slettet)

synes stadig ikke, du opfylder genrekravene. Hvorledes er din opgaveformulering helt præcis - fortsæt eventuelt via pb


Skriv et svar til: essay

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.