HJÆLP

Socialisation:

Den indlæring af roller, normer og vurderinger, der sætter et menneske i stand til at begå sig socialt i samvær med andre. Forskellen på identitetsdannelsen før og nu er, at den primære socialisation er svækket og den sekundære syrket.

Primær socialisation:

Den finder sted i familien eller gennem kontakter, der kan sidestilles som familierelationer. I familien socialiseres barnet med det udgangspunkt, at det er unikt og erstateligt, og alt foregår på barnets præmisser. De oplever som værende i centrum.

Sekundær socialisation:

Den finder sted i børneinstitutionen, i skolen, blandt kammeraterne og gennem massemedierne. På en institution er man én blandt mange, og man må tilpasse sig et fællesskab. Fælles for alle arenaer er, at de rummer mulighed for "præsentation", "genkendelse", "korrektion" og "bekræftelse" af én selv. Man tilpasser sig gruppens normer, værdier og roller (forventninger til det enkelte gruppemedlem). Lever man ikke op til det, kan det resultere i sociale sanktioner. Vi foretager valg af sprog, mode, holdninger mm. til den arena, vi befinder os i.

Dobbeltsocialisering:

Man taler om en dobbeltsocialisering, når barnets socialisering i hjemmet og institution foregår på samme tid.

Udlejring af sociale relationer - Giddens:

Giddens opererer med dette begreb om det senmoderne samfund. Sociale aktiviteter, der tidligere blev varetaget af én social institution fx familien, deles nu mellem forskellige institutioner uden for familien (vuggestue, børnehave, skole). Opdragelsen tilbage i tiden fandt kun i hjemmet. Her fik de værdier, normer og regler, der senere dannede grundlagdet for deres liv og deres valg i livet. Men efter oprettelsen af mange institutioner, blev opdragelsen et offentligt anliggende. Derved lærer barnet at tilpasse sig forskellige situationer/arenaer, men samtidig kan barnet også føle sig splittet (fx mangel på opmærksomhed, når der er for få pædagoger til de mange børn).

Kilde: Liv i Danmark af Benny Jacobsen

Mange tak for hjælpen