Dansk

Morgen-vandring

27. april 2020 af Nico1161h - Niveau: 9. klasse

Er der  nogen som kan oversætte morgen-vandring af adam ohlenchsläger for mig? jeg kan ikke overskue det lige nu pga af lektier. Så hvis nogen skulle have "oversat" digtet til ny dansk, og ville dele det med mig, så ville det være en kæmpe hjælp. Tak


Brugbart svar (0)

Svar #1
27. april 2020 af Moderatoren

Nej, det er jo meningen at du selv skal oversætte det. 

De få ord, som du har problemer med, kan du slå op i din ordbog:

https://www.studieportalen.dk/forums/thread.aspx?id=1954233


Svar #2
27. april 2020 af Nico1161h

Ordbogen kan ikke forstå 2/3 af de ord. Spørger også bare om der er nogen som ligger inde med en ny dansk version af digtet.


Brugbart svar (0)

Svar #3
27. april 2020 af Moderatoren

Hvis der findes en ny dansk version af digtet, så kan du sikkert google dig frem til det. 

Du kan skrive hvilke ord, som du har problemer med.


Svar #4
27. april 2020 af Nico1161h

Det er mere den måde som hele digtet er sat op på, som er svært at oversætte. De enkle ord er ikke de største udfordringer, men det er den måde som digtet er sat op på, som gør det svært at forstå og læse. Og jeg kan dsv heller ikke finde en ny dansk version af digtet.


Brugbart svar (0)

Svar #5
27. april 2020 af Moderatoren

Du kan sætte det, som du har overtsat indtil videre ind.

Så kan man måske guide/hjælpe dig videre.


Svar #6
27. april 2020 af Nico1161h

Jeg har oversat en strofe.

Det som er markeret er det som jeg har oversat

Så huldt til den hellige Bøgeskov 

        Det vinkte mig, 

O Jord! Hvor end aldrig den tunge Plov 

        Havde furet dig. (

Så draget af den hellige Bøgeskov 

tanken gav mig, 

O Jord! Da endnu aldrig den tunge Plov 

Havde furet dig. 

)

De hulde Smaablomster saa venligt stod 

        I dunkle Lye, 

De smilte saa inderligt ved min Fod 

        Mod Himlens Skye. 

Til Skoven jeg giennem en Mark monne gaae, 

        Da fik jeg see 

En vældig Steenhob paa Marken staae, 

        Mellem Høye tre; 

Den stod saa ærværdig og saa blid; 

        En aflang Ring. 

Her holdtes der vist, i gammel Tid, 

        Et Konge-Thing. 

 
 

Paa den store Granit, som hisset staaer, 

        Stol-Kongen sad, 

Med Krone, Scepter, i Zobel og Maar, 

        Saa faderglad; 

Og hver en Kriger alvorlig treen, 

        Fredsæl i Aand, 

Og satte sig rolig paa sin Steen, 

        Uden Sværd i Haand. 

 
 

Paa Høyen, hisset, stod Kongens Gaard, 

        Med stærken Muur; 

Hist havde hans Dotter, den vene Maard! 

        Sit Jomfrue-Buur; 

Og paa den Tredie et Tempel stod, 

        Berømt i Nord, 

Der offredes rygende Oxeblod 

        Til Asa-Thor. 

 
 

O venlige Mark! O Lund saa prud! 

        Græskiølne Væng! 

Overalt havde Flora pyntet ud 

        Sin Brudeseng. 

Paa Marken kneiste de røde, blaae 

        Kornblomster frem. 

Jeg maatte standse, jeg maatte staae 

        Og hilse dem. 

 
 

Velkommen atter igien i Aar, 

        Paa lunen Jord! 

Hvor lifligt I op i den unge Vaar 

        Blandt Kornet groer. 

Som Stierner I blinke, blaat og rødt, 

        Blandt gule Lyn. 

O hvor fortryller mig barnligsødt 

        Jert Sommersyn! 

 
 

Ak Digter! du har kun lidt Forstand. 

        Ak Herregud! 

Du skulde kun see vor Ejermand, 

        Hvor han seer ud. 

Hvergang han seer os, han kalder os Tant, 

        I Øiet en Torn! 

Han kalder os Helvedes Klint, iblandt 

        Det velsignede Korn. 

 
 

Den største Naade, han viist os har, 

        I dette Liv, 

Er det, at han stundum af Lommen taer 

        Sin Foldekniv, 

Og skiær sig en Haandfuld, stor og tung, 

        Under vranten Snak, 

Og blander os i en Sælhunds-Pung, 

        Blandt Røgtobak. 

 
 

Han siger at, smøget paa den Maneer, 

        Vi arme Skrog 

Efter fattig Leilighed Verden teer 

        Nogen Nytte dog, 

Forresten vor Skiønhed, rød og blaae, 

        Er hap som hip! 

Alt Nyttigt bør giennem Munden gaae. 

        Det er hans Princip! 

 
 

I arme Stakler! Den arme Mand! 

        De arme Mænd! 

Som uden salige Glæder kan 

        Gaae Livet hen, 

Som ey begriber hvad Gud har giort, 

        Som ene veed, 

At Munden er den nærmeste Port 

        Til Salighed. 

 
 

Smaablomster! Ak som det Eder gaaer, 

        Saa gaaer det mig. 

En stakkels Poet, som en Kornblomst staaer, 

        Og græmmer sig. 

Det nærende Korn kun i Veien han er; 

        Hvad retter han ud? 

Han hæver sit barnlige Farveskier 

        Kun fromt til Gud! 

 
 

Kom Blomster! Vi høre tilsammen vi, 

        Kom, vakkre Glut! 

Og slyng dig med tryllende Sympathie, 

        Om denne Luth. 

Og bæv, som Zefir bevæged dit Blad, 

        Ved Strengens Klang, 

Saa synge vi Hver vor Skaber glad 

        En Morgensang. 

 
 

   


Brugbart svar (0)

Svar #7
27. april 2020 af Stygotius

Vil du have at andre   -ganske gratis- skal bruge tid og kræfter på at omskrive et helt digt for dig?

"huld" betyder god, smuk, gavnlig

"vinkte mig" betyder "vinkede  mig"  

"end" betyder "som helst"   -eller "ikke engang"


Svar #8
28. april 2020 af Nico1161h

Tak. Det kunne være at nogen allerede havde hele teksten omskrevet. Det var lidt det jeg satsede på. Men tak for dit input.


Skriv et svar til: Morgen-vandring

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.