Omkostningsleder

En omkostningsleder ønsker, at have lave omkostninger som deres konkurrencemæssige fordel og henvender sig til en stor målgruppe. En virksomhed, som både ønsker at have lave omkostninger og henvende sig til en stor målgruppe, må nødvendigvis også have en stor afsætning, for at kunne opnå de lave omkostninger som man ønsker. Stordriftsfordele vil være et meget vigtigt begreb for virksomheden og dens strategiske planlægning.

For at kunne opnå de stordriftsfordele, som skal til i forbindelse med de ønskede lave omkostninger, bliver man som virksomhed nødt til at producere standardvarer. Hvis man skal have succes som omkostningsleder bliver man nødt til at kunne levere samme kvalitet af varer som konkurrenterne, så man kan sælge sine varer til samme prisniveau som disse, og samtidig bibeholde de lave produktionsomkostninger.

Eksempler på omkostningsledere

  • IKEA
  • Netto
  • Jysk
  • Wal-Mart
  • Ryan Air
  • Elgiganten
  • Bilka
  • H&M
  • Samsung