Eksamensangst er et stigende problem blandt danske studerende. Men fortvivl ikke - at blive nervøs før eksamen og føle en form for ængstelse ved situationen er helt normalt. Men der er stor forskel på at være spændt eller være decideret angst ved eksamens-situationen.
Vi føler næsten alle sammen en form for spænding i kroppen, når vi skal præstere til en skriftlig eller mundtlig eksamen. Det er til gengæld meget forskelligt, hvordan denne nervøsitet påvirker os. Almindeligvis sørger en smule nervøsitet for, at vi præsterer bedre. De små sommerfugle i maven er et tegn fra kroppen, der minder os om, at vi skal være opmærksomme og parate til at levere vores bedste. Denne form for eksamensnervøsitet er kun positiv.
For nogen andre kan det dog føles på en helt anden måde. De kan føle en decideret angst bare ved tanken om at skulle gå til eksamen, og det er straks noget andet. Eksamensangst kan, modsat eksamensnervøsitet, have en negativ effekt på præstationen og dermed også karakteren. Herunder kan du læse om nogle af de typiske symptomer der kan være med til at adskille sommerfugle i maven og decideret eksamensangst.
Det kan være, du slet ikke ved, om du virkelig har eksamensangst, eller om du bare er en smule nervøs.
Symptomer på eksamensangst kan eksempelvis være søvnproblemer, hjertebanken, koncentrationsbesvær, hovedpine, mavepine, spændinger i kroppen og helt generelt negative tanker. Symptomerne varierer fra person til person, men især de negative tanker forstærker angsten. Det er derfor dem, det gælder om at komme af med.
Desværre findes der ikke noget endegyldigt svar på, hvordan du slipper af med eksamensangst. Hjælp kan du dog få her, hvor Studieportalen.dk har samlet en lang række gode råd og tips til, hvad du kan gøre for at overkomme angsten og forhåbentlig præstere det bedste til dine eksamener:
På Studieportalen har vi tidligere snakket med gymnasielærer Allan Simonsen, og han fortalte følgende om, hvad han gør for at hjælpe sine elever:
“Jeg forsøger altid at afdramatisere hele situationen, inden eksamen begynder. Jeg gør mine elever opmærksomme på, hvordan de systematisk kan forberede sig. For mange gange skyldes nervøsiteten nemlig, at de ikke føler sig godt nok forberedt.“
“Inden eksamen opfordrer jeg også eleverne til at sige til mig, hvis de er meget nervøse, og hvis de har forslag til, hvad jeg konkret skal gøre i situationen. Hvis de siger: "Det plejer at hjælpe, hvis du lige beder mig om at holde en pause og trække vejret dybt", så gør jeg hellere end gerne også det.”
Husk på, at din lærer kun ønsker dig det bedste, og at hans/hendes opgave er at få dig til at præstere så godt som muligt.
For enkelte personer kan eksamensangst desværre være så slemt, at øvelser og gode råd ikke er nok. Det kan derfor være en mulighed at opsøge en psykolog med henblik på terapi. Din læge kan i nogle tilfælde henvise dig til en psykolog. Alternativt kan du også selv opsøge en psykolog, men uden en henvisning fra egen læge skal du betale 'fuld pris' for behandlingen.
Psykologen vil som regel bruge en psykologisk teknik, der hedder kognitiv adfærdsterapi. Det går bl.a. ud på at bryde de negative tankemønstre, som man kan have omkring eksamen. Det kan være, at man forestiller sig, at det kun kan gå dårligt, og man slet kan ikke overskue konsekvenserne, hvis det går dårligt til eksamen.
Behandlingen hos psykologen går i store træk ud på at vende “katastrofetankerne” til mere realistiske tanker omkring eksamen. Psykologen kan også arbejde med gradvist at udsætte dig for de situationer, der fremkalder angsten for eksamen.
Du vil som regel have flere møder med psykologen, så hvis du vil søge hjælp mod din eksamensangst hos en psykolog, er det en god idé at gøre det et stykke tid før eksamen.
For andre elever er det ikke svaret at bruge terapi mod eksamensangst. Medicin kan i nogle tilfælde også være nødvendigt, men her anbefaler vi, at du kontakter din læge.