Studenterhuens historie
Studenterhuens historie er over 150 år gammel, og den eftertragtede hovedbeklædning er med andre ord mere end blot en hue.
Den er et stykke dansk historie, som du bidrager til at holde i live ved at have gennemført din gymnasiale uddannelse. Når studenterugen er overstået, og studenterhuen er blevet gået med, skrevet i, kastet med, klippet i, drukket af og bidt i, så er det ikke bare en hue, som man smider væk igen - selvom den måske er lidt medtaget. Det er derimod en hue, som du vil gemme for evigt, og som i resten af dit liv vil minde dig om en fantastisk tid.
Læs om reglerne for studenterhuen her.
Studenterhuens historie og farver
Studenterhuen kom frem i Danmark helt tilbage i år 1856, og hvis du bliver student i år (2014), er du dermed en del af den 159. årgang, der får studenterhue på. Helt i starten var studenterhuen faktisk sort og først i 1880’erne kom den klassiske hvide hue med det bordeauxrøde bånd frem, som vi kender i dag fra stx.
Studenterhuen blev tidligere set som en æresbevisning i højere grad end i dag. Hvis man bar en studenterhue, var det noget, som folk respekterede. Tidligere var der da også langt færre unge, der gik i gymnasiet, og derfor var huen også et lidt sjældnere syn, end den er i dag. I 1930 var der eksempelvis kun cirka 5.000 gymnasieelever i Danmark, mens det tal i 2013 var omkring 91.000.
Dengang havde studenterne heller ikke blot en rusuge, men derimod et helt rusår. Det betød også, at studenterhuerne blev luftet året rundt. Faktisk havde mange både en sommerhue og en vinterhue - en i hvid og en i sort. Dengang kostede en studenterhue ca. 8-9 kr. stykket, hvilket i dag svarer til omtrent 300 kr. Enten købte studenterne to, eller også skiftede de huens øverste del (pulden).
Først i 1970’erne opstod andre gymnasiale uddannelser som htx, hhx og hf, og dermed opstod den marineblå, kongeblå og lyseblå studenterhue også. Senere er andre huefarver også opstået. I over 100 år var den klassiske studenterhue altså forbeholdt studenter fra stx, og farverne rød og hvid blev valgt, fordi de symboliserede det danske flag.
Studenterhuens kokarde
Kokarden eller emblemet, som sidder foran på studenterhuen, er på alle huer rød, og på langt de fleste med et metalkors i midten. Den røde farve symboliserer Danmark, mens korset ikke som sådan er noget religiøst symbol. Det er det nationale buearmede dannebrogskors fra Dannebrogsordenen, der blev stiftet af Christian 5. helt tilbage i 1671. Dannebrogsordenen var en ridderorden, som blev tildelt danske riddere, der havde tjent landet på ekstraordinær vis. Ordenen findes stadig i dag, og korset derfra pryder langt de fleste studenterhuer - også i 2014. Faktisk er racerkøreren Tom Kristensen netop blevet indstillet til at blive ridder af Dannebrogsordenen.
Den sorte studenterhue
Mange er i dag i tvivl om, hvad den sorte studenterhue betyder og står for. I de første 25-30 år var alle studenterhuer sorte. Fra 1880’erne blev den sorte studenterhue kendt som vinterhuen, som blev båret af landets studenter i de kolde måneder af deres rusår.
Senere blev den sorte hue forbundet med klassisksproglige studenter, der havde græsk og latin på højniveau. I dag forbinder nogen den sorte studenterhue med elever, der har haft matematik, fysik og kemi på højniveau eller med studenter, der har haft fem højniveaufag. Der er dog ingen faste regler, og derfor kan alle i dag bestille en sort hue - uanset fag og uddannelse.