Erhvervsret

Nogen der vil rette min jura opgave??

02. november 2011 af Simonsen1988 (Slettet)

Ernst Eriksen er 58 år gammel. Ernst har gennem mange år med stor succes drevet virksomheden, Flimmer ApS, med salg og installering af elektroniske TV-spil til restaurationer, grillbarer m.v. Derudover sælger Ernst Hifi anlæg samt cd`er til private. Ernst har fire ansatte.  På det seneste har Flimmer ApS dog mistet omsætning – dels pga. den økonomiske afmatning i samfundet og store tab på debitorer samt endelig fordi en af de ansatte (Finn) er blevet langtidssygemeldt.
Årsagen til Finns sygemelding var, at han i forbindelse med  installering af et TV-spil i en grillbar fik et meget alvorligt elektrisk stød. Ernst fik med det samme besked om det passerede, og orienterede straks de øvrige ansatte om det skete. Dette skete via SMS. En af de ansatte var på vej på kundebesøg, og læste beskeden netop som han gik forbi kundens bil, der holdt i en smal indkørsel. Han blev så forskrækket over beskeden, at han kom til at ridse kundens bil med sine bilnøgler, som han holdt i hånden. Der skete skade på kundens bil. Kunden har nu rejst erstatningskrav overfor Flimmer ApS for skaden på bilen, i alt 7000 kr. Den ansatte har naturligvis beklaget det skete overfor såvel kunden som Flimmer ApS. Kunden fastholder erstatningskravet. Der er ingen forsikringer – hverken hos kunden eller Flimmer ApS – som dækker den skete skade. 
 

1. Hæfter Flimmer ApS som arbejdsgiver for det skete, og kan han i bekræftende fald videreføre kravet til den ansatte?

Normalt er arbejdsgiver ansvarlig for de skader, arbejdstager forvolder. Den skadelidte kan rette sit krav mod arbejdsgiveren, fordi denne ”hæfter” for betaling af erstatning over for 3. mand. Vi ved at dette kun gælder for de culpøse handlinger. Arbejdstageren skal have kontrol over arbejdstageren, hvilket vil sige at man ikke har ansvar en såkaldt selvstændig virkende 3. mand.
I denne situation har vi Ernst Eriksen som arbejdsgiver, da han driver virksomheden Flimmer ApS.
Den ansatte der var på vej på kundebesøg har rollen arbejdstager.
Uheldet finder sted indenfor arbejdstid, mens arbejdstageren var på vej til kundebesøg, og da skaden sker ubevidst undervejs med forskrækkelse har arbejdstageren ikke handlet culpøst. 
Arbejdstageren fik en besked af arbejdsgiver og læste beskeden netop som han gik forbi kundens bil, der holdt i en smal indkørsel, hvilket vil sige at arbejdstager ikke kunne orientere sig i denne smal vej, er der tale om hændelig skade, og der foreligger ikke culpa, hvilket vil sige, at der er ingen skyld hos skadevolder.
Da uheldet finder sted indenfor arbejdstid, er det arbejdsgivers ansvar og derfor kan der kræves erstatning fra arbejdsgiver og ikke fra arbejdstager. Ifølge EAL § 23 kan arbejdstager søge dækning af Ernst Eriksen (arbejdsgiver). Uheldet sker via forskrækkelse af arbejdsgivers sms, hvilket vil sige, at der måske ikke ville ske noget, hvis arbejdstageren ikke fik den sms af Ernst Eriksen.
Ifølge EAL § 19, er skaden dækket af en tingsforsikring eller en driftstabsforsikring, og der er ikke tale om erstatningsansvar. Der er ikke tale om erstatningsansvar ifølge EAL § 21, da færdselslovens regler om ansvar for motordrevne køretøjer, eller som i øvrigt er dækket af den for køretøjet lovpligtige ansvarsforsikring. Hvilket vil sige at kravet vil blive dækket af forsikringen og derfor kan arbejdsgiver ikke videreføre kravet til den ansatte.


Brugbart svar (1)

Svar #1
03. marts 2013 af Retminopgave (Slettet)

Slettet

Skriv et svar til: Nogen der vil rette min jura opgave??

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.