Hvilke konsekvenser kan der komme, hvis der er for meget gødning?

Hvis der bliver bliver spredt for meget gødning på markerne " * RETTELSE:

Et bud: Det kan sive ud i grundvandet.

Hvis markerne ligger tæt på vandløb vil gødningen sive ud i vandet og give iltsvind og dræbe fiskene. 

Det er vigtigt at der er harmoni mellem antal dyr og jordarealet, da for meget gødning fra dyrene vil give forurening på markerne og evt. i grundvandet. 

http://www.geus.dk/viden_om/gv05-dk.html

Forurening truer grundvandet

Det rene grundvand er truet. Frem til og med 2005 er der lukket over 1300 vandforsyningsboringer på grund af menneskeskabt forurening, og ca. 100 nye boringer lukkes hvert år. Man taler sædvanligvis om at forurening af grundvandet sker på tre måder; fladeforurening, punktforurening og linjeforurening.

Fladeforurening
Cirka 90 pct. af Danmarks areal er åbne områder, der ikke er bebyggede. Landbrugsjord udgør omkring 60 pct., medens skove, gartnerier, haver og parker dækker de resterende 30 pct.

Landmænd tilfører gødning til jorden for at fremme deres planters vækst. Gødningen kan være staldgødning eller gylle fra dyrene, kunstgødning eller flydende ammoniak. Gødningen indeholder stoffer, der er vigtige for at planterne kan trives og give et stort udbytte.

Der findes et stof i gødning, som giver store problemer i forhold til grundvandet. Det er kvælstof. Kvælstof findes på flere former i jorden, nitrat (NO3), ammoniak (NH4) og indbygget i organisk stof. Hvis planterne ikke har opbrugt overskuddet af kvælstof, når vækstsæsonen er forbi, vil overskuddet sive med vandet ned gennem jorden - dette vil ske i form af nitrat.

Insekt- og svampeangreb kan nedsætte udbyttet og i værste fald ødelægge afgrøderne. Ukrudt konkurrerer med nytteplanterne om næring og plads. For at give afgrøderne de bedste vilkår sprøjtes markerne med plantebeskyttelses-midler også kaldet pesticider. Det er gifte, der hæmmer eller udrydder de skadelige insekter og svampe og begrænser væksten af ukrudtsplanterne uden at skade selve afgrøden. Giftene er opløst sammen med nogle hjælpestoffer, som bl.a. sørger for at pesticiderne trænger ind i planterne.

De aktive stoffer (pesticiderne) og hjælpestofferne i sprøjtemidlerne kan følge med det nedsivende vand og nå ned til grundvandet, hvis der ikke sker en tilstrækkelig nedbrydning. Indtil slutningen af 1980erne anså man ikke sprøjtemidlerne for et problem i forhold til grundvandet. I midten af 80'erne begyndte man at finde pesticider i grundvandet.

Siden er der gjort mange fund og det viser at der ikke kun er tale om lokale forureninger som for eksempel nedgravede dunke. Den almindelige landbrugs- og gartneridrift hvor store arealer sprøjtes er en af årsagen til fundene af pesticider i grundvandet.

Pesticider har også været anvendt til bekæmpelse af ukrudt i skov, parker og på fortove. Denne anvendelse formodes også at have resulteret i en betydelig forurening af vores grundvand. Fx har pesticidet dichlobenil været anvendt til ukrudtsbekæmpelse på sådanne arealer i mange byområder. Nedbrydningsproduktet fra dette pesticid - BAM, er det mest hyppigt fundne nedbrydningsprodukt i dansk grundvand.

Håber det var hjælp nok :)