Historie

Eksempel til påstand, belæg og hjemmel.

09. marts 2013 af Keseny - Niveau: 10. klasse

Det her er et uddrag af Hitlers "Mein Kampf". Jeg har prøvet at kigge lidt nærmere på hans påstande og lede efter belæg og hjemmeler for dem, men det virker ikke som om, han decideret har nogen.

Er det bare mig, eller kan I andre godt finde et eksempel i uddraget?

 

Der findes sandheder, som ligger så snublende nær, at dejust af den grund ikke ses eller i det mindste ikke erkendes af verden i al almindelighed. Den går tit blind forbi den slags trivialiteter og bliver højlig forbavset, når en eller anden pludselig opdager, hvad alle burde vide. Columbus' æg er der i hundredvis af, mens Columbus'er
er sjældne. . . . 

Således vandrer menneskene rundt i naturens have, bilder sig ind at kende og vide næsten alt og går dog, på enkelte undtagelser nær, som blinde forbi en af de mest iøjnefaldende grundsætninger for dens virke: at samtlige levende væsener på jorden slutter sig hver til sin art. Selv den mest overfladiske betragtning viser som et næsten
jernhårdt princip for alle de forskellige udtryksformer for naturens livsvilje dens artsbegrænsede forplantningsform. Ethvert dyr parrer sig kun med et af samme slags. Mejse går til mejse, finke til finke, markmus til markmus, ulv til ulvinde o.s.v. Det er kun usædvanlige omstændigheder, der formår at ændre dette, i første række fangenskabets tvang eller anden udelukkelse af parring inden forsamme dyreart. Men naturen gør da alt for at sætte sig herimod, og dens synligste protest består enten i, at den nægter bastarden videre forplantningsevne, eller i, at den indskrænker de senere efterkommeres frugtbarhed; i de fleste tilfælde røver den modstandsevnen mod sygdom eller fjendtlige angreb. Det er kun alt for naturligt:
Enhver krydsning mellem to ikke lige højtstående væsner resulterer i en mellemting mellem de to forældre. Det vil altså sige: afkommet kommer til at stå på et højere niveau end den racemæssigt laverestående halvdel af forældreparret, men ikke så højt som den højeststående. Følgelig vil dette afkom senere hen bukke under i
kampen mod de højeststående. En sådan parring strider mod naturens vilje til avlens forbedring. Forudsætningen derfor ligger ikke at forbinde det højeste og laveste, men i at det første ubetinget sejrer.'Tren stærieeste' skal herske og ikke smelte sammen med den svage så at den derved ofrer sin egen storhed. Kun den fødte
svækling opfatter dette som grusomhed, thi han er jo også kun et svagt og indskrænket menneske; men hvis denne lov ikke herskede, ville enhver forbedring af alle organiske levende væsner være utænkelig. , ,
Følgen af denne i naturen almengyldige trang til racerenhed er ikke blot den skarpe afgrænsning af de enkelte racer udadtil, men også deres ensartede væsen indadtil. Ræven er altid en ræv, gasen en gås tieren en tiger o.s.v., og forskellen kan højst ligge i et forskelligt mål af kraft, klogskab, behændighed, udholdenhed o.s.v.
hos de enkelte eksempler. Man vil derimod aldrig finde en ræv, som ifølge sit indre sindelag nærer humane følelser over for en gas, gesom der ikke findes nogen kat med venlige tilbøjeligheder for mus.
 


Brugbart svar (1)

Svar #1
09. marts 2013 af CC12345

Selvfølgelig vil dette afkom senere hen bukke under i kampen mod de højeststående. (Påstand). En sådan parring strider mod naturens vilje til avlens forbedring. (Belæg). Forudsætningen derfor ligger ikke at forbinde det højeste og laveste, men i at det første ubetinget sejrer. (Hjemmel).


Ethvert dyr parrer sig kun med et af samme slags. (Påstand). Mejse går til mejse, finke til finke, markmus til markmus, ulv til ulvinde o.s.v. (Belæg). Det er kun usædvanlige omstændigheder, der formår at ændre dette, i første række fangenskabets tvang eller anden udelukkelse af parring inden for samme dyreart. (Hjemmel)

Følgen af denne i naturen almengyldige trang til racerenhed er ikke blot den skarpe afgrænsning af de enkelte racer udadtil, men også deres ensartede væsen indadtil. (Påstand). Ræven er altid en ræv, gasen en gås tieren en tiger o.s.v., og forskellen kan højst ligge i et forskelligt mål af kraft, klogskab, behændighed, udholdenhed o.s.v. hos de enkelte eksempler. (Belæg). Man vil derimod aldrig finde en ræv, som ifølge sit indre sindelag nærer humane følelser over for en gas, gesom der ikke findes nogen kat med venlige tilbøjeligheder for mus. (Hjemmel).



Jeg er ikke helt sikker på begerebet hjemmel.

Skriv et svar til: Eksempel til påstand, belæg og hjemmel.

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.