Forsøgsopstilling for undersøgelse af fjedersvingninger

Apparatet yderst til venstre er en vekselstrøms generator. Den næste leverer jævnstrøm og er formodentlig et batteri. Den næste igen er en ensretter; Den lader kun strøm, der går fra venstre mod højre igennem

Tak! Hvilken en er batteriet? Det er den i bunden af figuren, ikke?

ja

Tak.

Forresten: Betyder de to buer lige under oscilloskopet og buen lige under vekselstrømsgeneratoren noget?

Det er godt nok den mest uforståelige, inkonsekvente og ubehjælpsomme tegning jeg har set.

Buerne må nødvendigvis betyde, at en "tofaset" leder grener sig ud i to enkeltfasede ledere, og ikke et udtryk for en kortslutning. Ellers er det, der måske skal forestille en ensretter, jo både korsluttet på indgang og udgang.

Men hvorfor har man ikke gentaget dette tegningssymbol på batteriet ?

Jeg ved ikke hvorfor de ikke har gjort det, men mange tak for forklaringen.

Af de tre elektroder, der stikker ned i karret, udgør de to mod venstre spændingsforsyningen ( 5V ). Denne spænding deles i et forhold, svarende til vanddybden. Den højre elektrode måler så spændingen i en given dybde, svarende til loddets position.

"Ensretteren" er snarere en variabel pulsgiver.        ∏        ∏       ∏       ∏    

Oscilloscopet viser frekvens og fase/amplitudeforhold mellem pulsgiver og lodposition.

Tak for forklaringen.

Så øverst er apparat nummer 2 fra venstre er altså en variabel pulsgiver? Er det med denne, at man styrer frekvensen på svingningerne?

P.S. Jeg skal ikke bruge dette til noget særligt; det er bare for at prøve at forstå, hvad der foregår.

Ja, netop, men det er jo gætteri fra min side, for nu at få opstillingen til have en brugbar funktion.

PS:  Du kan jo ikke styre loddets frekvens, der er bundet til egensvingningsfrekvensen, men du kan ved at se på oscilloscopet stille pulsgiverens frekvens, således at denne "falder i hak" med loddets egensvingningsfrekvens.

Takker!

#9 Du kan faktisk godt styre frekvensen af loddet med en påtrykt sekvens. Effekten bliver så særdeles stor, hvis man rammer egenfrekvensen

#11:   Ja, det kan jeg godt. Det kræver så bare, at forsøgsopstillingen ændres, f.eks. ved at PC'en indgår i en lukket sløjfe og programmeres med en DBR-regulator ( Dead Beat Response ) eller lignende, og at PC'en styrer aktuatoren.

Men det er jo noget andet end manuelt at styre aktuatoren med et potentiometer eller to og en trykknap, hvilken funktionalitet det antydes anvendt i tegningen. Det kunne man vel nærmest optræde i cirkus med.