Biologi

SARS opgave

27. februar 2006 af tanja xxx (Slettet)
Hej jeg har fået en aflevering for. Den store opgave handler om SARS, er der evt. nogen der selv har lavet den, som kunne tænke sig at hjælpe mig. Synes den er svær og kan ikke lige hitte ud af den.

Brugbart svar (0)

Svar #1
27. februar 2006 af Einsteinium (Slettet)

søg på nettet om oplysninger om SARS?

Brugbart svar (0)

Svar #2
27. februar 2006 af girl123 (Slettet)

søg ind på google.dk

Brugbart svar (0)

Svar #3
27. februar 2006 af 1. Charlotte (Slettet)

Hvis det er eksamenssæt fra 2004 i bio højniveau havde jeg opgaven til eksamen.

Brugbart svar (0)

Svar #4
27. februar 2006 af thomas-p1 (Slettet)

Google 4-ever;)

Svar #5
27. februar 2006 af tanja xxx (Slettet)

Jeg har prøvet google, der er ikke lige noget der kan hjælpe mig desværre.

Hej Charlotte!
Ja det er den fra 2004. Jeg ville blive mægtig glad hvis du kan hjælpe mig?
Jeg har specielt svært ved opgave Ab, jeg kan ikke helt forstå figuren. På dette link ligger opgavesættet, hvis du ikke har det.
http://nora.tams.person.emu.dk/Oversigt%20over%20skriftlige%20opgavesaet.htm

Ac og Bb er jeg ligeledes lidt i tvivl med.

Håbder du kan hjælpe.

Mvh Tanja

Brugbart svar (0)

Svar #6
27. februar 2006 af Dr. MolBio (Slettet)

Hehe.. Den havde jeg også til min Studentereksamen..

Brugbart svar (2)

Svar #7
27. februar 2006 af Dr. MolBio (Slettet)

Ab:
SARS-virus består af nogle proteiner, som er nævnt i figur 1. Et af disse proteiner er S-glycoprotein, dette er en overfladeprotein, som binder sig til en værtscelles receptorer, og aktiverer værtscellen til at optage virusset.
En virus er en ikke-levende proteinkapsel med noget nucleinsyre, dvs. denne har ikke en selvstændig livscyklus, men inficerer en levende celle, hvori den kan formere sig.
Som sagt binder disse S-glycoproteiner sig til receptorer, og cellen optager virusset som en vakuole, som vist på figur 2. Det mærkelige ved denne form for virus, er, at normalt bliver virus, som har en værtscelles lipidmemebran med nogle proteiner på overfladen, integreret i værtscellens membran, sådan at den fusionerer med værtscellens lipidmemebran, men det gør corona-virus ikke. Dette medfører at den optagede vakuole, først skal have sin lipidmembran fjernet, ved det der hedder ”uncoating”, som sker ved hjælp af nogle lipid-spaltende enzymer.
Virusset medbringer en RNA-polymerase, som laver mange kopier at det RNA-stykke, som virusset har. Disse kopier bruges til tre ting. For det første skal der bruges kopier af hele genomet, som skal indgå i dannelsen af nye virusser. Derefter skal der bruges dele af genomet, som koder for hhv. for N-protein, M-protein og E-protein, og det er forskellige enchancer-koder som fortæller RNA-polymerasen hvor den skal starte med at kopiere. Til sidst bruges der RNA stykker til S-glycoproteiner. Når disse stykker bliver repliceret, finder de et ribosom, som sidder på rER (ruEndoplasmatisk Reticulum), hvor det translateret til forskellige aminosyrer, og til sidst et protein. Når proteinet er dannet bliver den transporteret til Golgi-apparatet, for en post-translation, hvorefter det bliver transporteret op til overfladen af værtscellen.
De andre RNA-stykker finder et frit ribosom hvorefter de direkte bliver translateret til proteiner, som senere skal indgå i nye virusser. Til sidst sørger R-protein for at samle, alle de proteiner, som er dannet i frie ribosomer og de hele stykker RNA, i en proteinkapsel, hvorefter de nye mange virusser forsvinder ud af cellen, vha. exocytose, og de får noget af værtscellen lipidmembran med sig, samt de S-glycoproteiner, som før er blevet dannet i cellen.

Ac:
Hvis der sker en mutation i det gen, som koder for S-glycoproteinet, vil selve proteinet være ændret, og virusset vil enten miste sin funktion eller helt ”dø” da den ikke ville være i stand til at kunne binde sig til en værtscelles receptor, og dermed ikke kunne have en livscyklus.
Der findes 20 aminosyrer og 64 mulige tripletter, og dvs. at der findes flere koder for den samme aminosyre, og det kunne tænkes at der kunne ske en såkaldt ”stille” mutation, hvor aminosyresammensætningen i proteinet forbliver den samme, men at en base er udskiftet. Men da virus har en kort livscyklus, så vil mutationsraten også være stor, og hvis man forestiller sig, at mutationen er så stor at der er flere aminosyrer som bliver udskiftet, så vil det enten medføre at virusset ikke er egnet til at kunne binde sig til en værtscelle, og vil dermed være ufarlig, men det kunne også tænkes, at den udvikler sig til en virus der ikke kun binder sig til celler i vores respirationssystem, men også andre dele af vores krop.


Fik 10 for sættet, men ved ikke hvordan denne opgave blev vurderet. Sådan som jeg læser den nu (med lidt mere viden), lyder det meget logisk...

Svar #8
27. februar 2006 af tanja xxx (Slettet)

Hej Doktor MolBio!
Jeg siger tusind tak for din hjælp. Det hjalp virkelig med opgave Ab, nu kan jeg sagtens forstå det. Synes bare ikke, jeg kunne finde noget om det i mine noter og bøger, så var virkelig på herrens mark. Godt du kunne hjælpe mig på vej. Tak =)

Brugbart svar (0)

Svar #9
27. februar 2006 af Dr. MolBio (Slettet)

Det var da så lidt..;-)

Held og lykke..

Brugbart svar (0)

Svar #10
28. februar 2006 af 1. Charlotte (Slettet)

Hmm... Jeg er for sent som altid med min hjælp... Nå, men du fik da hjælp, ikk' Tanja?

#6-7: Jeg fik også 10 for sættet. Det var især lækkert med denne opgave synes jeg, jeg havde haft så meget om det i undervisning og det valgfrie projekt og SSO. Men jeg ville som altid gerne lige også have vidst, hvad der trak op og ned osv. i sættet..
Det sædvanlige ;)

Svar #11
28. februar 2006 af tanja xxx (Slettet)

Jeg er lidt i tvivl om hvilke antistoffer der dannes ved brug af de to vacciner i opgave Bb. Er der noget med de der 5 antistoffer IGA, IGG, IGD, IGE og IGM, i såfald er det så ikke IGG der bliver dannet?

Brugbart svar (0)

Svar #12
01. marts 2006 af 1. Charlotte (Slettet)

Altså nu har jeg ikke lige rapporten med mig lige her, så det må blive et kvalificeret skud fra hoften.. (lang tid siden det ligger, det der immunologi...) ;)
Jeg vil skyde på IgG og IgM, det er normalt de to, der produceres ved infektioner.

Svar #13
02. marts 2006 af tanja xxx (Slettet)

Okay, tak for hjælpen :)

Brugbart svar (0)

Svar #14
26. marts 2006 af tina000 (Slettet)

Hej,
jeg sidder også og arbejder med SARS-opgaven og ville lige høre om der var nogle der kunne hjælpe mig med opgave Bb og Bc? Jeg er kørt lidt fast!

På forhånd tak! :-)

Brugbart svar (0)

Svar #15
26. marts 2006 af Dr. MolBio (Slettet)

Hej,

hvad er du nået frem til ved opg Ba?

Brugbart svar (0)

Svar #16
27. marts 2006 af tina000 (Slettet)

I opgave Ba er jeg nået frem til at man kan bruge ELISA-test som metode. Måske PCR, jeg ved det ikke helt??

Brugbart svar (0)

Svar #17
27. marts 2006 af Dr. MolBio (Slettet)

ELISA lyder godt.. Husk PCR bruges kun til at opformere et stykke DNA.

Brugbart svar (0)

Svar #18
28. marts 2006 af tina000 (Slettet)

Jamen, der stod bare PCR nogle steder på nettet.

Men kunne du hjælpe mig med Bb og Bc? Det var dem jeg var kørt fast i... ;)
Det ville jeg blive meget glad for, hvis du kunne.

Brugbart svar (0)

Svar #19
30. marts 2006 af tina000 (Slettet)

Er der slet ingen der kan hjælpe med opg Bb og/eller Bc??
ingen der har lavet opgaverne??

Brugbart svar (0)

Svar #20
30. marts 2006 af Dr. MolBio (Slettet)

Skal til at gå nu, men kan godt hjælpe senere i aften, ca. kl 21...


Forrige 1 2 Næste

Der er 30 svar til dette spørgsmål. Der vises 20 svar per side. Spørgsmålet kan besvares på den sidste side. Klik her for at gå til den sidste side.