Forskel på dyr, robotter og mennesker

<p>#0: Jeg mener, at vi med god tiln&aelig;rmelse godt kan tillade os at se mennesker som en slags robotter. Husk p&aring;, at vi fungerer vha. elektriske impulser ligesom mekaniske robotter. Vi er alts&aring; selv blot en stor maskine, der fungerer ret godt. Dyrene er det samme.</p>

#0 Jeg mener at fornuften er en af forskellene :P (hvis man som menneske har den self.)

#2: Hvem siger, at dyr ikke tænker fornuftigt?

#1) Jeg kan godt lide den robot-agtige måde du skriver på :)

#2) Spørgsmålet er bare om der overhovedet er ét menneske der har den - Ikke ifølge mig. Og hvem siger ikke dyret er i besiddelse af "fornuften"? Hm hm.

#4: Jeg vidste ikke, at jeg skrev på en robotagtig måde; kan du uddybe det?

#4) Jerslev dog! Du er da en vaskeægte eksempel på en robot også ved du det ikke engang selv :) Læs besvarelse nummer #1 :)

Liv1988 

#6: Eh? Pga. HTML-tingen? Eller tegnfejlene?

#7) Argh.. det er nu du skal lade som om du er en robot - så jeg kan få bekræftet mine tanker og ideer.

Liv1988

#8: Request accepted. Processing... Processing...

#9) Heheh.. Du er jo ligefrem en genial robot - Klap dig selv på skulderen :)

We are the robots

Ikke så meget spam Jerslev..

Det har ret store implikationer for, hvorledes vi omgås vore medskabninger, om vi opfatter dem som robotter.

Descartes (fransk 1600-tals filosof) mente, at dyrene bare var nogle maskiner, og at kun mennesket kunne tænke og føle. Den opfattelse fik den kedelige konsekvens, at det blev etisk acceptabelt at mishandle dyr, og hvis dyret peb eller klagede sig,, var det naturligvis ikke fordi det følte smerte - det kunne det jo i følge denne opfattelse ikke - det var bare nogle mekaniske lyde, som en maskine, hvor tandhjulene peb lidt.

Der var en meget interessant artikel om det i Københavns Universitets "Almanak - Skriv- og Rejsekalender for det år ..." ca 1990.  Den GODE årgang :)

Den gode årgang?

Glemte:
For Descartes var det også et vigtigt point, at kun mennesket havde en udødelig sjæl.
Det kan vi så diskutere - i temmelig lang tid :)

Jep! Den gode årgang :)

Jeg er dog ikke 100% sikker på, om det er præcis det år, artiklen er bragt - men det er tæt på.
Kan desværre ikke undersøge der herfra :(

Hvor er det en god årgang? :(

Mennesker: Er grundlæggende fornuftsvæsner, som kan føle, og skabe ting til gavn for deres eksistens.

Dyr: Kan også agere fornuftige i deres kamp for overlevese samt føle, men kan ikke i samme grad skabe ting, som forbedrer deres levevis.

Robotter: Kan programmeres til at tænke fornuftigt, men kan hverken føle eller umiddelbart skabe noget, som gavner dens eksistens.

En anden spændende debat, som ligger sig lidt op ad denne er om mennesker og dyr har grundlæggende iboende rettigheder? Så som oplysningsfilosofferne mente om mennesket.

#18

"En anden spændende debat, som lægger sig lidt op ad denne, er om mennesker og dyr har grundlæggende iboende rettigheder? Så som oplysningsfilosofferne mente om mennesket."

Og som (vi) tilhængere af menneskerettighederne stadig forfægter :)

Men det er klart: Det er en kulturelt betinget forhandlingsting. Hvis dine omgivelser ikke accepterer dine menneskerettigheder - ja så har du ingen gavn af dem. Oplysningsforfatterne og deres forgængere talte om naturretten og om menneskerettigheder. Men hvad skal garantere dem? Oplysningsforfatterne havde Gud som garant. Men i et sækulært samfund - hvilken garant har vi da? Kun hvad vi kan blive enige om! Det var Kants problem med hensyn til hans kategegoriske imperativer. Hvorfor skulle mennesker overholde dem?
Når vi ikke længere tror på, at Moses er kommet ned fra bjerget med regerne på en tavle skrevet af Gud, når jura og religion ikke længere er det samme - så får vi legitimeringsproblemer.

Hvis vi kan blive enige om, at give dyr rettigheder - og overholde dem - så har de rettigheder. Det har vi i Danmark gjort med Dyrevelfærdsloven. (De protestantiske kulturer har historisk været længere fremme med dyreetik end de katolske - netop på grund af Descartes, der fraskrev dyrene en udødelig sjæl. Hans tanker havde stor indflydelse i de katolske lande, men ikke i de protestantiske. Luther er tidligere end Descartes, og derfor får Descartes tanker ikke samme centrale indflydelse hos os.)

Jeg hørte for nylig på P1 i et interview med en dansk planteforsker, at Schweiz i 2004 har indført en genteknologilov, der indfører regler for plantevelfærd. Det betyder, at der er grænser for, hvad forskerne må gøre ved planter. Årsagen er, at planter rent genetisk lige så avancerede oganismer som vi - og at man nu mener, at planter kan FØLE. Så nu har vegetarer ikke længere 'helle'.
Her kan jeg i øvrigt oplyse min præcise kilde: Agende: "Dit økosvin", udsendt 03.05.2008: http://www.dr.dk/P1/Agenda/Udsendelser/2008/0502152859.htm - hvor radioværten har stor fornøjelse af at rive en levende gulerod under interviewet :)

Robotter er endnu ikke (mig bekendt) lavet af organisk materiale som levende celler. Men med nanoteknologiens rivende udvikling er det nok kun et spørgsmål om tid.

#18 Øv, og jeg var lige så glad for gulerødder.... - Der er faktisk nogle vegetarer der kun spiser plantemateriale, der ikke vokser mere, fx nedfaldsfrugt (men så bør de vel gå uden om kernerne, der vel er en slaks fostre?)