Erhvervsret

Akut HJÆLP lovgivning i eu lande, og retsager- skal aflevere om lidt

27. august 2009 af natasjah (Slettet)

1. EU har vedtaget et direktiv, der strider mod gældende dansk lov. Direktivets frist for indarbejdelse i EU- landene nationale lovgivning er d.1.10.2006. en virksomhed kan få økonomisk tilskud, når direktivet bliver en del af dansk lovgivning, men d.1.11.2006 har Folketinget stadig ikke fået vedtaget det lovforslag, der indeholder direktivets bestemmelse.

Hvad kan virksomheden gøre
 

b) Under en retssag om handel med en gammel bil, påstår sagsøger, - en mand fra Randers, at parterne i forbindelse med handlen aftalte, at sælger – inden bilen blev leveret – skulle sørge for at udskift bilens lydpotte til en ny. Sælger, der har sin forretning i Grenaa, forklarer som sagsøgte i sagen, at der på grund af den utætte lydpotte var aftalt en lavere købspris. Køber havde altså efter hans mening accepteret at lydpotten var i uorden.
Ved hvilken ret kører sagen? Hvem bærer bevisrisikoen – hvordan kan bevisbyrden løftes?
Sælgeren bære skylden


c) Dommeren fik under en mellem Sune og Stine to forklaringer. Sune påstår i en meget detaljeret forklaring, at Stine d,13.12.2006 havde lovet ham, at han kunne købe hendes bærbare computer for 1.700 kr., bare han betalte kontant ved afhentning. Stine siger grædefærdigt, at det er løgn. Hun mener ikke at have lovet Sune noget. Tværtimod havde han lovet hende med at hjælpe med at få et regnskabsprogram til at køre på den bærbare.
Et vidne (Sunes far) forklarede dommeren, at han havde hørt parterne drøfte en pris på først 2.000 kr. og senere på 1.700 kr.
Et anden vidne – Stines veninde – var lidt stammende i sin forklaring, men fik sagt, at hun vidste, at Stine havde købt den bærbare for kort tid siden for 5.000 kr., og at hun ikke finder ud af at bruge den. Hun mente dog ikke, at Stine ville sælge den for bare 1.700 kr.
Hvilke(n) forklaring(er) skal dommeren tro på?
 

Mange 1000 tak på forhånd


Brugbart svar (2)

Svar #1
28. august 2009 af Roman Garcia

1) Hvad kan virksomheden gøre? I forbindelse med dette spørgsmål er det vigtigt at fastslå, at direktiver som udgangspunkt er bindende for enhver medlemsstat. Når der er konflikt mellem bindende ikke direkte anvendelige EU-regler (som direktiver) og nationale regler, så skal den nationale domstol fortolke de nationale regler, så de er i overensstemmelse med EU-reglerne. Kort sagt, så har EU-reglerne forrang for nationale regler. Dette blev vist i Costa/eNEL-sagen fra 1964. Det vil altså sige, at du til at begynde med skal konkludere, at det er EU-reglerne, som er gældende. Det vil sige, at man kommer til det næste problem, som er, at Danmark endnu ikke har implementeret reglerne. Til dette spørgsmål skal du fastslå, at direktiver som hovedregel har direkte vertikal virkning. Det betyder, at når direktivet ikke er implementeret, så kan virksomheden stadig bruge direktivet overfor staten. Det vil sige, at virksomheden ikke har fået det tilskud, som de skulle have haft, og derfor kan de anlægge et erstatningssøgsmål. Der er tre betingelser, som skal være opfyldt, før staten skal betale erstatning til virksomheden. 1) En bestemmelse i EU-reglerne skal være overtrådt - det er tilfældet i denne sitaution, da Danmark skal implementere. Det har de ikke gjort, og EU-reglerne er derfor overtrådt. 2) Overtrædelsen skal være af en vis grovhed - Denne betingelse er også opfyldt. 3) Der skal være direkte årsagssammenhæng mellem overtrædelse og tab - Denne betingelse er også opfyldt, da den manglende implementering er en overtrædelse der betyder, at virksomheden ikke får tilskud. Dette giver et tab for virksomheden. Derfor er der sammenhæng mellem overtrædelse og tab.

2) Hvor skal sagen køre? Sagen skal køre ved byretten i jf. Retsplejelovens § 235, stk. 1. Heraf fremgår det, at retsager som udgangspunkt  anlægges ved sagsøgtes hjemting. Hvem bærer bevisbyrden? Danske Lov 1-14-5 medfører, at der påhviler sagsøgeren en vis bevisbyrde. Retspraksis og teori har udviklet den regel, at den der vil kræve noget har bevisbyrden. i denne sag er det køberen der kræver at lydpotten skal udskiftes, og derfor er det manden fra Randeres, som bærer bevisbyrden. Hvordan kan bevisbyrden løftes? Bevisbyrden kan i denne situation løftes ved dokumentation (og til en vis grad vidnesbyrd) der viser, at der er indgået en aftale om, at der skulle monteres en ny lydpotte. Generelt arbejder vi med et "overvægtsprincip"  Danmark, hvilket betyder, at sagsøger skal sandsynliggøre, at der er indgået en aftale om en ny lydpotte. Det vil sige, at de bevis som sagsøgeren kommer med, skal vise, at der med over 50% sandsynlighed er indgået en aftale. 

3) I denne situation skal man bruge overvægtsprincippet og vurdere, om vidneforklaringerne betyder, at der er mere end 50% sandsynlighed for, at Sune og Stine har indgået en aftale eller ej. Det skal selvfølgelig diskuteres, men hvis man kigger på vidneforklaringerne, så tyder det på, at der er indgået en aftale. Det vil sige, at der med over 50% sandsynlighed er indgået en aftale, og Sune skal derfor have ret ud fra min opfattelse.

Det er skrevet forholdsvis hurtigt, så hvis der er noget, som du ikke lige forstår, så skriver du bare.


Skriv et svar til: Akut HJÆLP lovgivning i eu lande, og retsager- skal aflevere om lidt

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.