Dansk

Gratis online dansk kommakursus

30. august 2011 af Sam

Det er sikkert mange år siden, du lærte kommareglerne. På trods af det har du måske stadig svært ved at sætte komma, og du får ofte din danske stil tilbage med mange røde streger.

Hvis du ikke sætter komma korrekt, bliver din tekst svær at læse, og der kan opstå misforståelser. Det er altså vigtigt at sætte korrekt komma i alt, hvad du skriver. Det gælder alt lige fra e-mails til danske stile og afleveringer i matematik.   Hvis du mener, at du bare kan det der med komma, kan du tage kommatesten og finde ud af, hvor god du er til at sætte komma - tag testen her  

Vi har sammensat 9 videoer, der gennemgår de vigtigste kommaregler:  

Komma ved 2 x udsagnsled og grundled (1/9)  

Komma foran hv-ord (2/9)  

Komma foran som og der (3/9)  

Komma foran at (4/9)  

Idiotkommaet (5/9)  

Komma foran men (6/9)  

Komma ved indskud, udråb og spørgende tilføjelser (7/9)  

Opremsningskommaet (8/9)  

Meningskomma (9/9)  

Når du har set videoerne, er du klædt på til at tage kommatesten:  

Tag kommatesten her  

OBS: Videoerne beskriver det grammatiske komma.


Brugbart svar (5)

Svar #1
01. september 2011 af rakijovic

Danmarks forbandelse er især at der er tre forskellige kommateringssystemer i omløb; det grammatiske, det nye...og det kompromissøgende "lidt-fra-hvert-regelsæt"-komma. Ikke helt overraskende har sidstnævnte flest tilhængere, og det bliver heller ikke af at det rygradsløse Dansk Sprognævn anser både grammatisk komma og det nye komma for ligeværdige.

- - -

Vriendelikheid is net sinisme wat 'n jol gekry het! ◄ |||| ► Ljubaznost je samo cinizam što je dobio piće! ◄ ||||

► Prietenia este doar cinism care a băut puțin alcool ! 


Brugbart svar (0)

Svar #2
05. januar 2014 af Mobbi1999 (Slettet)

Tak! :D


Skriv et svar til: Gratis online dansk kommakursus

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.