Analyse af Midsommervisen

Jeg har en idé om nogle af dine undringer.

Kransen tænker jeg er en tradistion - i Sverige brænder man ikke hekse af på bålet, der danser man rundt om en kæmpe pæl med en blomsterkrans hængende på toppen. Tænker man synger Johannes Døberens lov fordi sangen og højtiden er dedikeret ham. 

Dansen handler om at der skal være fest - høstbal måske. Og de skal danse ligesom føllet og lammet der tumler rundt.

Han snakker ikke om at brænde hekse, men om at holde dem på afstand med glæde. 

Det sidste er jeg knap så sikker på... men tænker at glansens over jord er de bål der bliver tændt i anledningen af sankt hans, og at de skal hjælpe os med at huske ældre tider. Og hvis bålene tændtes i ufreds tider, så er det brugt som en måde at give besked til hinanden over lange afstande på kortere tid. 

Hov undskyld, "men mod ufredens ånd" og "fra sagnrige nord" er forresten adskilt, da de er fra to forskellige strofer. Men tal for ideerne:)

Vi elsker vort land,
og med sværdet i hånd
skal hver udenvælts fjende beredte os kende,
men mod ufredens ånd
over mark, under strand
vil vi bålet på fædrenes gravhøje tænde:
hver by har sin heks, og hvert sogn sine trolde,
dem vil vi fra livet med glædesblus holde,
vi vil fred her til lands,
sankte Hans, sankte Hans!
den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli'r tvivlende kolde,
- vi vil fred her til lands,
sankte Hans, sankte Hans!
den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli'r tvivlende kolde.

Vi elsker vort land,
og vi hilser den drot,
som har prøvet og valgt sig den rette fyrstinde:
på hans eventyr-slot
kan hver kvinde, hver mand
et eksempel for livet i kærlighed finde!
Lad tiderne ældes, lad farverne blegne,
et minde vi vil dog i hjertet os tegne:
fra sagnrige nord
gaar en glans over jord -
Det er genskær af vidunderlandets fortryllende enge,
- fra sagnrige nord
gaar en glans over jord -
Det er genskær af vidunderlandets fortryllende enge!

Dette er de to sidste strofer:)

Og pludselig blev de meget sammenpressede.. Sorry

Den lov og den krans der bliver bundet, er her i sangen ikke Johannes Døberens, men simpelthen blot sommerens, -den smukke danske sommer,  -selv om, (ganske rigtigt) St. Hans har navn efter Johannes Døberen.

Ved høsten kunne man binde en krans af høet, og den smukkeste er den der skal hylde sommeren.

En konkret, fysisk krans bliver altså her smeltet sammen med en billedlig hyldest til midsommeren.

Midsommervisen er altså i sig selv en krans (en hyldest) til sommeren.

Den svenske tradition med midsommarafton og en majstång er jo tydelige hentydninger til en frugtbarhedsfest, hvor kransen med stangen i midten da er klare fallossymboler/vulvasymboler

I øvrigt fejrer man i Sverige (og i Tyskland) noget mere Valborgmässoafton (Walpurgisnacht) efter en helgen, St. Valborg. Det sker den sidste dag i april.

Man går ikke til dans på Johs. Døberens bud, men på sommerens bud, -den lyse, varme sommer, hvor det hele er romantisk og alt kan ske når man danser. Sommeren opfordrer til det. Man danser på dens bud.

Men der står jo "på dit bud, sankte hans" . Og "den skønneste krans bliver dog din, sankte hans". Jeg tror nu stadig, det har noget med Sankt Hans (dvs. Johannes) at gøre. For Sankt hans er jo ikke sommeren, det er selve helgenens. Og Sankt hans aften er aftenen inden Johannes' fødselsdag. Men tak for inputtet, jeg tager det til mig og analyserer videre med det som en mulighed! Har du ret, vil det gøre mit liv meget nemmere;)

Naturligvis har jeg ret, men du må da tro hvad du vil.

Sankt Hans er i sangen blot et navn for den lyse, varme, danske, romantiske sommer.

I forbindelse med sangen kan du glemme alt om Johannes Døberen  -med mindre du gerne vil give en etymologisk forklaring på navnet "St. Hans", men det er vist ikke så relevant  -med mindre du da vil vise hvor meget overskud du har ved en eksamen. Det er da også i orden.

Du kan jo også perspektivere til P.S.Krøyers maleri "Skt. Hansbål på Skagen Sønderstrand " fra 1903.

Tusind tak! Og så for ekstra perspektiveringsområde;) har du selv været oppe til prøve i det digt og fået 12? Eller hvordan ved du så meget?

Jeg er gymnasielærer.

P.S.Krøyer var ulykkelig over at hans kone havde en affære med en svensk komponist, Alfvén, og på sit St.Hansbillede malede han de to stående sammen helt i baggrunden.

Det billede lyder interessant, det må jeg Google!;)

Og tak for al den info, det var en hel del mere end hvad jeg kunne forvente af et enkelt opslag til studieportalen!

Jeg tror jeg tager begge muligheder med mht. sommeren vs. Johannes. Det med at vise stort overskud lyder godt - det plejer at trække op. Og jeg har opfattelsen, at mange folkeskoledansklærere elsker, når man kommer med flere tolkninger i sin analyse, "for i dansk er der ikke kun rigtigt og forkert, man skal kunne argumentere for sit synspunkt". Så jeg må grave mig til bunds og se om jeg kan finde noget godt om Johannes Døberen, som jeg kan tilknytte sangen. Kommer man med en etymologisk forklaring, kan man jo også få sig selv til at lyde ualmindeligt klog, og lærerne vil opfatte, at man virkelig er kommet til bunds i teksten;) Som min dansklærer plejer at sige: "Ned i teksten, op i karakter!"

Jeg stjæler også lige emytologi med ind i mit ordforråd, hvis det er ok. Det ord må jeg huske.

Google kan ikke lige umiddelbart finde billedet. Det eneste, der dukker op er "Skt hansblus på Skagen strand" fra 1906. Er det det samme?

Er der forresten nogen, der ved noget om "Fra sagnrige nord, går en glans over jord"?

Kære metsii.

Først en kompliment til dig.

Det er sjældent at en elev har en så perfekt stavnng og skriver et så godt og flydende dansk som du gør. Det er dejligt at læse.

Krøyer har malet det billede to gange, i 1903 og i 1906. Dets titel er "Skt. Hansblus på Skagen Strand".

Han blev skilt fra sin kone, Marie, som rejste til Sverige sammen med Hugo Alfvén samme år  -1903.

Nå ok, så giver det mere mening. Det lader til, at billedet fra 1906 blev mest berømt.

Og tak for komplimentet:) Jeg er vist også lidt af en sprog- og grammatiknørd..