Studievejledning

Hjælp - gennemsnit på 6,7

24. juni 2014 af Wihi (Slettet)

Hvad kan man læse med et gennemsnit på 6,7? Er det helt umuligt at blive optaget på uddannelser, der fx kræver et højere gennemsnit?

Fortæl hvad I har gjort? 

Jeg er færdig med gymnasiet og har det som om jeg igen fremtid har med det gennemsnit. :/


Brugbart svar (0)

Svar #1
24. juni 2014 af preity1610 (Slettet)

Der er uddannelse som ikke kræver høj snit som du sagtens kan komme ind på. Men afhænger også af hvilke fag du har haft. Fx. kræver mange naturvidenskabelige uddannelser at du har haft Mat A, kemi B og fysik B. Men alt afhængig af hvilke retning du vil går. Du kan fx. ikke med dit snit komme ind på medicin, odontologi, antropologi osv. 

Du kan også satse på kvote 2 som kun kræver et snit på over 6. 

Men har du ganget dit snit med 1,08 ? 


Brugbart svar (0)

Svar #2
24. juni 2014 af Scneebly (Slettet)

Umiddelbart vil det beste vel være, at du først og fremmest finder ud af, hvad du gerne vil læse. Herefter bør du tage en snak med din studievejleder, for at i sammen kan lægge en plan for, hvordan du opnår dit mål. Hvis du ikke har det krævede gennemsnit til drømmeuddannelsen, kan du som det bliver nævnt satse på kvote 2 - dog er det lidt forskelligt hvordan uddannelserne forholder sig til kvote 2, og hvilke krav der stilles til en eventuel kvote 2 ansøger.


Brugbart svar (2)

Svar #3
24. juni 2014 af Proprium (Slettet)

Først og fremmest tillykke med din gymnasiale uddannelse!

Jeg kan godt forstå, at du finder det en smule frustrerende, at dit gennemsnit ikke er så højt, som du måske kunne have ønsket, specielt fordi karakterer jo spiller en afgørende rolle i det videre uddannelsesforløb.

Selvom det er let nok for mig at sige, skal du forsøge at slå koldt vand i blodet. I stedet for at fokusere på alt det, som du ikke kan, skal du forsøge at fokusere på det, du kan. Lad være med at tænke "åh nej, jeg bliver aldrig læge", men tænk i stedet "jeg kan jo forsøge at søge ind via kvote 2"; tænk ikke "åh nej, jeg har ingen fremtid, jeg kan ikke noget med mit gennemsnit", men tænk i stedet "hvad KAN jeg med mit gennemsnit?" 

Du skal naturligvis forholde dig realistisk til situationen, men du har stadig mange muligheder, og det er dem, du skal undersøge. Jeg synes først, du skal gøre dig klart, hvilke uddannelser, du kunne være interesseret i. Du kan jo være heldig at støde på en uddannelse, som ikke kræver et højt gennemsnit - på nogle uddannelser optages alle. Du kan også være heldig at få tildelt en standbyplads. Er du lidt mere uheldig, og finder du ud af, at drømmeuddannelsen kræver et gennemsnit, som er højere end dit, vil jeg anbefale dig at kontakte en studievejleder på den pågældende uddannelse. Studievejlederen vil kunne guide dig videre i dit ansøgningsforløb, fx i forbindelse med optagelse via kvote 2, eller eventuelt fortælle dig om alternativer til uddannelsen, så du stadig kan få matchet dine interesseområder på bedst mulig vis.

Selvom det er "fy, fy" i disse dage med det uddannelsespres, regeringen tvinger ned over hovedet på folk, kan det være en god idé at tage et halvt år eller et år fri. Ofte ses tingene i et større perspektiv, når man får lov til at komme lidt væk fra studielivet, og pludselig er alt ikke så "sort/hvidt". 


Svar #4
26. juni 2014 af Wihi (Slettet)

Tak for jeres svar - I har været en stor hjælp :)

Mit snit ganget med 1,08,  er omkring 7,128. Jeg kan godt komme ind på uddannelser som socialrådgiver, men ikke fx tandplejer, som jeg også har overvejet lidt. 

Problemet er at jeg ikke er sikker på hvilken uddannelse jeg gerne vil tage, derfor kan jeg hellere ikke ansøge.. Så frygter at gennemsnittet bliver højere, jo længere tid der går.. Hvad vil I råde mig til? 


Brugbart svar (1)

Svar #5
26. juni 2014 af Proprium (Slettet)

Jeg kan godt se, at din situation er meget svær. Det bliver sværere og sværere at blive optaget på de populære uddannelser, og man føler nærmest ikke, at man kan tillade sig at holde pause.

Du har ikke desto mindre to muligheder. Den første mulighed er, at du inden d. 5. juli gør dig klart, hvilken udannelse, du gerne vil tage. Du kan lave en brainstorm, søge lidt på nettet, læse kataloger fra forskellige uddannelsesinstitutioner, ringe til studievejledere, spørge dine kammerater eller din familie til råds. Måske du på den måde finder ud af, hvad du gerne vil søge ind på. Ulempen kan dog her være, at du måske tager en forhastet beslutning og ender med et fag, som egentlig ikke er noget for dig. 

Den anden mulighed er, at du holder en pause fra studielivet, hvor du kobler lidt af og populært sagt "finder dig selv". Det kan være en fordel, så du slipper for forhastede beslutninger, men det kan også være en fordel, hvis du tænker at søge ind via kvote 2. Hvis du ikke ved, hvilken uddannelse, du gerne vil søge ind på, kan det selvfølgelig være svært at finde et relevant arbejde i forbindelse med en ansøgning via kvote 2, men erhvervserfaring eller en rejse til udlandet gør aldrig skade - slet ikke! Ulempen er dog her, at adgangskravene stiger på de forskellige uddannelser.

Personligt vil jeg råde dig til en kombination af de to muligheder. Forsøg at gøre dig klart, hvad du gerne vil. Jeg synes, du skal lave en liste over dine interesseområder og finde ud af, hvad du interesserer dig for. Lad være med at søge ind på et studie, fordi der er prestige i det, vælg et studie, fordi det er det, du brænder for. Man skal selvfølgelig altid undersøge fremtidsmulighederne, fordi det kan jo ikke nytte noget at søge ind på noget, man i sidste ende ikke kan bruge til en fis, men sørg for at vælge et fag, du kan identificere dig med. Hvis du har brug for tid, så TAG dig tid, det er hamrende vigtigt! Det kan godt være, at du føler, at du skal skynde dig at søge ind, da adgangskvotienterne stiger, men som jeg skrev, kan det give bagslag, og du ender måske med at vælge forkert grundet stress.

Tag den med ro, nyd, at du er blevet student. Du har et gennemsnit på 7,1, og det kan du sagtens bruge! Du bliver måske ikke læge via kvote 1, men du har så mange andre muligheder, og dem skal du undersøge, før du træffer dit endelige valg. :-)


Brugbart svar (0)

Svar #6
26. juni 2014 af nz5

#4

Tak for jeres svar - I har været en stor hjælp :)

Mit snit ganget med 1,08,  er omkring 7,128. Jeg kan godt komme ind på uddannelser som socialrådgiver, men ikke fx tandplejer, som jeg også har overvejet lidt. 

Problemet er at jeg ikke er sikker på hvilken uddannelse jeg gerne vil tage, derfor kan jeg hellere ikke ansøge.. Så frygter at gennemsnittet bliver højere, jo længere tid der går.. Hvad vil I råde mig til? 

Hejsa. 

Et alternativ kan være, at du læser til tandklinikassistent først for så derefter videreuddanne dig til tandplejer. Det er i hvert fald en rigtig god mulighed! Jeg er sikker på, at du med et snit på 7,1 (når du har bonus med), har mange muligheder. Læs evt. nærmere på UG.dk :)


Brugbart svar (2)

Svar #7
04. juli 2014 af DrProfEvil (Slettet)

Gammel tråd, I know...

Men!

Selv studerer jeg medicin på SDU (hvilket kræver et rimiligt højt gennemsnit), ikke desto mindre ved jeg at der er en af mine medstuderende, der kom ind på studiet med et snit på lige omkring de fire (kan ikke huske det præcise tal, men mener det var noget med 4,3 eller sådan noget - det er også lige meget, du fatter pointen).

Et gammelt ordsprog siger: "hvor der er vilje, er der vej".

AU og AAU optager (stadig) studerende i kvote 2 ud fra deres kvote 2 fagsnit. Det betyder at vil du f.eks. gerne studere odontologi (tandlæge), kan du supplere fagene Mat A, Fys B, Kem B, Dan A og Eng B, og knokle røven ud af bukserne for at få tolvtaller i fagene. Får du gode nok karakterer, kommer du ind. På SDU har vi optagelsesprøver til mange studier via kvote 2, og det er derfor muligt at prøve den indgangsvinkel. Flere og flere uddannelser kræver optagelsesprøver i kvote 1 faktisk, og kvote 2 optaget øges mange steder.

Min påstand (og mange vil nok hade mig for at sige det) er, at ALLE kan studere ALT DER FINDES, hvis de arbejder nok for det. Det kræver måske mange års hårdt arbejde, men er det ikke det hele værd, hvis det er drømmeuddannelsen?

Tænk på alle de mennesker, der påstår at du ikke kan studere medicin, hvis ikke du har et snit på 12 - alligevel har vi studerende på SDU, der har snit omkring de 4 (og måske lavere end det!), der alligevel studerer medicin.

Når folk siger at det ikke kan lade sig gøre at studere det og det, med det snit, er det b.llshit de lukker ud - det kan godt lade sig gøre, der skal "bare" knokles for det.


Brugbart svar (0)

Svar #8
04. juli 2014 af LarsJensen0 (Slettet)

#7,

hvilke uddannelser kræver prøver for at blive optaget i kvote 1?

Hilsen Lars


Brugbart svar (0)

Svar #9
04. juli 2014 af MaibritG

#8, Det gør optagelse på designskolerne, eksempelvis.

- - -

Med venlig hilsen
Maibrit


Brugbart svar (0)

Svar #10
04. juli 2014 af DrProfEvil (Slettet)

#7
Det var måske et lidt dumt ordvalg med kvote 1, men kigger du f.eks. på journalist og mediehøjskolen, finder du mange uddannelser der kun har optag via prøver og ikke karakterer, da de kun har kvote 2. Eller som Maibritt siger designskoler, det samme gør sig også gældende for arkitektuddannelsen. Jeg ved også at der har været snak om at indføre adgangsprøver til en masse studier, hvor der nu er karakterer krævede. AU vil i fremtiden også indføre adgangsprøver til kvote 2 i medicin.

Brugbart svar (0)

Svar #11
08. juli 2014 af preity1610 (Slettet)

7 # Det med at man skal knokle og hvor der er vilje er der vej giver jeg dig 100% ret i. Fx i 1.G og  2. G fattede jeg slet ikke matematik. Jeg faldt allerede af fra starten og de to første år var ren helvede i matematiktimerne. Indtil jeg i sommerferien op til 3.G tog alt matematk frem og øvede mig på massevis af eksamensopgaver indtil den sad fast! Udover det vidste jeg også at jeg skulle have et snit på omkring de 11 fo at komme ind på drømmeuddannelsen så fik fat i en privatlærer et par timer. ( ikke kun fordi jeg tænkte at jeg vil få 10 ller 12, men jeg vidste at hvis jeg fremover fik dårlig karakter i matematik så vil jeg ikke får dårlig samvittighed for jeg havde i det mindste prøvede alt det jeg kunne)

Bare et lille eksempel på at man kan hvad man vil :) 

Men synes jeg har hørt at hvis man skal søge kvote 2 til medicin skal man have et snit på over 6 ? Så hvordan kunne din ven komme ind med 4 i snit? 


Brugbart svar (1)

Svar #12
08. juli 2014 af DrProfEvil (Slettet)

#11

Men synes jeg har hørt at hvis man skal søge kvote 2 til medicin skal man have et snit på over 6 ? Så hvordan kunne din ven komme ind med 4 i snit? 

Som udgangspunkt skal man have 6 i snit, for at blive inviteret til kvote 2 prøven på SDU, dog kan man få dispensation for det, hvilket var det der gjorde sig gældende.

Du kan læse mere om det her:

http://www.sdu.dk/uddannelse/optagelse/bacheloruddannelser/kvote_2/disp_6_krav_sund

Min gamle matematiklærer fortalte om en pige, der var rimelig dårlig til matematik (så dårlig at læreren gjorde grin af hende!). Pigens forældre endte med at betale for en privat tutor fra KU, som, bl.a., forklarede hende om integralregning ved hjælp af frugter og blendere - du putter en frugt ind, en smoothie kommer ud, osv. Pigen endte med at blive matematikprofessor.

Fun fact: Jeg læste om en på studmed.dk, der havde fået 02/ 00 i sin Mat A eksamen fra ungdomsuddannelsen. Det var lykkes vedkommende at opnå 12/ 10 ved supplering af Mat A. At man får en dårlig karakter er ikke lig med at man "er dum", eller "ikke kan finde ud af faget", det har ofte andre faktorer over sig.


Skriv et svar til: Hjælp - gennemsnit på 6,7

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.