Dansk

Sætningsanalyse - at have det nemt

16. september 2014 af EmmaTB - Niveau: C-niveau

Hej!

Jeg skal til mundtelig ap-eksamen i morgen, og der er en sætning, der bliver ved med at drille. Sætningen lyder: Tror han, at andre 14-årige drenge har det nemt.

Jeg skal lave syntaktisk analyse af sætning.

Indtil videre har jeg analyseret den således

Tror(o) han(x), at(konj.) andre 14-årige drenge(x) har(o) det nemt.

Som I kan se, er det det der "det nemt", der driller.

Mit eget forslag er at det er objekt og nemt er adverbialled, eller at det hele er objekt eller adverbialled.

Jeg håber, der sidder nogle sproghoveder der ude, som kan hjælpe.


Brugbart svar (0)

Svar #1
16. september 2014 af Stygotius

"det" er direkte objekt (genstandsled)

"nemt" er objektsprædikativ (omsagnsled til genstandsled).

At kaldet "nemt" for et adverbialled, er nu slet ikke så dumt


Svar #2
16. september 2014 af EmmaTB

Så vidt jeg ved, kan objektsprædikat kun forekomme ved brug af et kopulativt verbum, hvilket "har" jo ikke er. 


Brugbart svar (0)

Svar #3
16. september 2014 af Stygotius

Det er nu ikke rigtigt. Man kan ifølge sagens natur ikke have et dir.objekt ved et kopulativ, kun ved et transitivt verbum.

Efter et kopulativ har man et subjektsprædikativ. ( Det forekommer tåbeligt - Hun ligner et juletræ - Hvis du ikke stopper, bliver jeg sur

Jeg ved udmærket at en del (desværre også¨lærere) siger "subjkekts/objektsprædikat", men det er forkert. Den rigtige betegnelse er "prædikativ. Et prædikativ er en udtalelse om / beskrivelse af subjektet eller objektet.

En sætnings prædikat er noget helt andet.


Svar #4
16. september 2014 af EmmaTB

Okay, så selvom der ikke indgår et kopulativt verbum i sætningen, er "nemt" et objektsprædikativ? 

Det kan meget vel være, vi har bare lært det således, at omsangsled til objekt kun kan forkomme ved brugen af et kopulativt verbum. Et eksempel er: Hun (x) kaldte (o, kopulativt) ham (objekt) sin øjesten (omsangsled til objekt)

Og det du siger er, at den rigtige betegnelse for omsangsled til objekt er objektsprædikativ?


Brugbart svar (0)

Svar #5
16. september 2014 af Stygotius

Et kopulativ er et verbum som udtrykker en identitet mellem subjekt og og omsagnsled. Man kunne godt erstattet det med et lighedstegn (=).

I 99% af alle sætninger er kopulativet. en form af "at være" (er - var - har/havde været) 

Man kan ikke sige "selvom der ikke indgår et kopulativt verbum i sætningen, er "nemt" et objektsprædikativ". Det giver ingen mening. I en sætning med et objektsprædikativ kan der slet ikke "indgå" noget kopulativ.

I din sætning "Hun kaldte  ham  sin øjesten" er "kaldte" ikke et kopulativ, men et transitivt verbum.

Jeg tvivler på at I har lært det.

Ja, de rigtige betegnelser er  subjektsprædkativ og objektsprædikativ.


Svar #6
16. september 2014 af EmmaTB

Okay okay, det er ved at give mening nu. Kopulative verber indgår kun i sætninger med subjekstprædikativer og ikke i sætninger med objektsprædikativer. I sætninger med objektsprædikativer indgår transitive verber.

Hvis jeg forstår det rigtigt, kan verbet kaldte, altså både være kopulativt og transitivt afhænig af de andre led i sætningen.

Er dette rigtigt forstået?


Svar #7
16. september 2014 af EmmaTB

Og du har fuldstændig ret, vi har da aldrig lært, at objektsprædikativ kun kan forkomme ved brugen af et kopulativt verbum, det er da noget vås, jeg siger!


Brugbart svar (0)

Svar #8
16. september 2014 af Stygotius

Hmm tjaa.

Det er rigtigt hvad du siger, -bortset fra at "kalde" aldrig kan være et kopulativ, men altid vil tage et dir. objekt, altså være transitivt.

Kopula + subj.prædikativ har man i eksempler som

"Hun er smuk - "Du er et fjols" - "sætningsanalyse  er ikke svær" - "det forekommer mig umuligt". 

Objektsprædikativ har man i eksempler som

"Hun kaldte ham en idiot" - "De udnævnte ham til præsident" - "Hun beskrev ham som brutal"


Svar #9
16. september 2014 af EmmaTB

Okay det kan meget vel være sådan, i min bog står der bare:  Subjektsprædikat forekommer ved de kopulative verber: være, blive, hedde, synes, kaldes, anses for, holdes for, regnes for, døbes. Jeg skal ikke kunne sige, om det du siger er rigtigt eller forkert, det er bare sådan, der står i min bog.

Men det kan vel også være ligemeget, så længe vi er enige om, at kopulative verber i hvert fald ikke indgår i sætninger med et objektsprædikativ.

Meeeeen så skal jeg lige høre en sidste ting, nemt vil i sætningen være et objektsprædikativ, da det lægger sig til det og ikke et adverbialled, da nemt ikke lægger sig til har?


Brugbart svar (0)

Svar #10
16. september 2014 af Stygotius

Jamen, det der står i din bog, er da præcis det samme som jeg har sagt.

Jeg forstår ikke dine problemer med det.

-en sidste ting: - - -ja, som jeg skrev i #1.

I sætningen "Hun har det ikke nemt med det"  kunne man godt hævde at "nemt" er et adverbialled.


Svar #11
16. september 2014 af EmmaTB

Okay måske er det bare er mig, der er forvirret. Jeg troede bare, at du sagde, at kaldes aldrig kan optræde som et kopulativt verbum, hvilket min bog jo modsiger, da verbet kaldes lige præcis er remset op som et af de kopulative verber.

Men tusinde tak fordi du tog dig tid til at hjælpe, det har virkelig været nyttigt!


Brugbart svar (0)

Svar #12
16. september 2014 af Stygotius

"kalde" er kun et kopulativ i sætninger af typen "Hun kalder ham en idiot".

Man kan let se det af at  ordene "ham" og "idiot" går på den samme person.

Selv tak, jeg er glad hvis du kan bruget hele til noget.


Skriv et svar til: Sætningsanalyse - at have det nemt

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.