Matematik

Sinussvingning

01. februar 2015 af AndersStriker (Slettet) - Niveau: B-niveau

Okay, så jeg skal løse denne opgave uden hjælpemidler på nspire, men har lidt problemer med den.

a) Tegn en sinussvingning med en amplitude på 4 og en periode på 4π

Jeg ved at ved sinusfunktionen f(x)=a*sin(bx) så er a = amplitude og b = periode 

Men hvordan opsættes funktionen? Skal jeg skrive f(x)=4*sin(4*pi*x) eller hvordan?

På forhånd tak for hjælpen!

-A


Brugbart svar (0)

Svar #1
01. februar 2015 af Galo1s (Slettet)

b er ikke perioden, men den cykliske frekvens. Hvis du tegner f(x) med a=4 og b=4pi, kan du jo også se, at den ikke har en periode på 4pi. Der gælder

T=\frac{2\pi}{b},

hvor T er perioden og b den cykliske frekvens. Du har at T=4pi. Indsæt dette i ovenstående identitet og løs mht. b. Dermed har du konstanten for b, og a er ganske rigtigt 4.


Svar #2
01. februar 2015 af AndersStriker (Slettet)

Aha, så bare for hurtigt at udregne det, så er b=1/2?


Brugbart svar (0)

Svar #3
01. februar 2015 af Galo1s (Slettet)

Ja, det er korrekt. Du kan jo prøve at tegne grafen for f(x) med b=1/2 og se, om det ser fornuftigt ud. Du kan også overveje, at sin(x) har perioden 2pi, så det er måske ikke så mærkeligt, at sin(x/2) har perioden 4pi.


Svar #4
01. februar 2015 af AndersStriker (Slettet)

så funktionen kommer til at hedde f(x)=4*sin(0.5x) ikke sandt?

Det ser i hvert fald meget mere fornuftigt ud i mine øjne. Du skal have tak for hjælpen! 


Brugbart svar (0)

Svar #5
01. februar 2015 af Galo1s (Slettet)

Ja, det er korrekt.


Skriv et svar til: Sinussvingning

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.