Konsekvenser af mindsteløn

Det kommer an på hvor høj mindstelønnen er i forhold til et lands gennemsnitslønninger. En arbejdsgiver vil kun ansætte en person, hvis det han produkter / yder er mere værd end det han får i løn. Hvis mindstelønnen er høj - f.eks. 65% af landets gennemsnitsløn - vil der være ufaglærte jobs i industrien og landbruget, hvor arbejderne ikke kan tjene sin løn hjem, og derfor bliver presset udbad arbejdsmarkedet med arbejdsløshed til følge.

Er generelt højt lønniveau (ikke kun mindsteløn) gør det fyrer at producere og forværrer derfor konkurrenceevnen overfor de steder i verden hvor lønnen er lavere. En dårlig konkurrenceevne medfører også øget arbejdsløshed.

Diskussionen er aktuel i USA i øjeblikket, hvor man netop har indført en højere mindsteløn.

Kort og enkelt..

Hvis du skal finde arbejde, vil du så gå til 10 kr i timen? Nej, vel? Hvis du nu fik 50 kr i timen? Hvad hvis du fik 100 kr i timen? Eller hvad nu hvis du fik 500 kr. i timen? Tænk en gang, 30 timer og så har du 15000 kr.. 

Det vil sige, at jo mere du ville få i timen, jo mere vil du arbejde. Derudover, så må man vel også antage, at du er villig til at knokle lidt hurtigere og bedre end hvis du fik 10 kr i timen..    0 :-)

For arbejdsgiverens synspunkt. Så ville han være taknemlig for, hvis han kunne ansætte dig 10 kr. i timen. Dvs at så havde han mange flere penge til alt muligt andet. Hvis han nu skulle betale 500 kr. i timen, for at have dig gående, så er der ikke så mange penge.    >:-)

Derfor vil arbejdsgiver, gøre alt for at sikre sig, at du får den dårligste løn, at han kan komme i nærheden af. Dette er så blevet forebygget i funktionærloven § 21, hvor arbejdsgiveren ikke må tryne den laveste i heirakiet. Loven er dog deklaratorisk (= med mindre andet er aftalt). Dertil kommer også mindstelønnen som sikre, at arbejdsgiver ikke kan forlange 10 kr. i timen. :-O

Hvis et firma beskæftiger 1.000 mennesker, og de før fik 15.000 kr. pr mand, så ville dette give et samlet personale udgift på 15.000.000 kr. (15 mio. kr.), hvis man så forøger mindstelønnen med 1.500 kr. så ville personale udgiften da være 16.5 mio. kr. dvs. at virksomhedsejeren mister 1.6 mio. kr. hver måned. Dette resultere i, at han må finde på besparelser for at kunne konkurrere med de andre i samme branche (I Tyskland er personale omkostningerne halvt så store pga. mindre mindsteløn <-- 'Fiktivt').

Virksomhedsejeren må derfor anskaffe sig noget mere teknologi som kan godtgøre konsekvenserne af en forhøjet mindsteløn. Teknologien, kan derfor tage arbejdspladserne for 91 personer, og måske mere, hvilket gør, at lander på den samme beløb som før (15 mio. kr.)

Dvs. at der nu er 91 personer som går arbejdsløse  :-/

Point is:

Som regel bliver lønnen sat efter udbud og efterspørgselsforholdene. Men hvis det er urimeligt for arbejdstager, så griber loven ind. Jo flere udgifter en virksomhedsejer har, jo mere prøver han at finde på en løsning der kan give ham en konkurrencemæssig fordel.

(Overskuddet i min besvarelse ses?)

#0 & 2 

Jeg vil gerne fremhæve, at der ikke er nogen lov om mindsteløn i Danmark. Mindstelønnen er en aftale som indgås mellem arbejdsmarkedets partnere, dvs. fagbevægelsen og arbejdersgiverne. Hvis lønnen er for høj, kan det risikeres, at produktionen forflyttes og arbejdspladser tabes, da et arbejde altid skal give profit. Du kan f.eks. komme ind på at lønnen i lande, som Kina er markant lavere end i Danmark, Omvendt kan du også argumentere for, at produktionen i Danmark er mere effekt, og på den måde gør en produktion i Danmark mere rentabel på trods af de højere lønninger. 

Hvorfor betyder en høj løn mere produktivitet? En høj løn kan give en mulighed for at købe sygeforsikring, og en sygeforsikring kan betyde, at ens samledee antal sygedage formindskes, og denne fleksibilitet er der mange arbejdsgivere, som er glade for. 

En anden årsag til produktivitet skal hentes i uddannelse, som Danmark også er gode til. 

Endelig kan man også diskutere tilhængeligheden af arbejdsmaterialer. 

#3

Korrekt at mindstelønnen ikke er en lov, men det er en lov at arbejdstageren med han organisation har ret til at aftale løn og arbejdsvilkår:

Funktionærloven § 10:
Funktionærerne har ret til at organisere sig til varetagelse af deres interesser og give oplysninger til deres organisation om deres egne løn- og arbejdsvilkår.
    Stk. 2. Ethvert personale har - uanset størrelsen - ret til gennem sin organisation at kræve forhandling med virksomhedens ledelse om løn- og arbejdsvilkår.
    Stk. 3. Såfremt der under forhandlingerne ikke opnås enighed mellem parterne, eller en part unddrager sig forhandling, har enhver af parterne ret til at foranledige forhandlingerne videreført under medvirken af en mæglingsmand efter reglerne i §§ 11-13.

#0
Som regel bliver lønnen kun forhøjet med den inflation der er i omverdenen, således at man stadig har råd til sine 4 kilo snickers om året :-)

#3

Den lov du henviser til, er funktionærloven, og gælder kun personer der er ansat som funktionære. 

Faktueltset er der altså ingen lov om mindstelønnen. Virksomheden bestemmer selv hvem de vil ansætte og til hvilken løn. Det giver arbejdsmarkedet en stor fleksibilitet, som er kendetegnet ved den danske flexsecurity model

#5

Fordelen ved mindstelønnen er, at folk sikres mod social dumping. Ulempen er, at man ikke kan regulere lønnen i nedgangsperioder, da den er bestemt ved lov.