Engelsk

Dårlig til engelsk

10. juni 2015 af 656 - Niveau: 9. klasse

Jeg går i niende klasse og skal i gymnasiet efter sommerferien. Jeg klarer mig rimelig godt i dansk lidt over gennemsnittet. I matematik klarer jeg mig rigtig godt(blandt de bedste i klassen, hvis ikke den bedste.) Men engelsk er en anden sag, jeg har svært ved at bygge sætningerne op så de giver en mening. Jeg klarer mig fint i sprog og sprogbrug hvor jeg altid får 7, da man må bruge ordbøger der. Jeg synes at jeg klarer mig fint ved de grammatiske øvelser men når jeg så skal skrive engelske sætninger glemmer jeg alle reglerne. Det med at bygge sætninger op gælder også mundtlig engelsk. Er der nogen der har nogle forslag til hvordan jeg får et større ordforråd?  


Brugbart svar (1)

Svar #1
10. juni 2015 af MNMadsen (Slettet)

Jeg tror bare det rigtig meget handler om at øve sig. Bare blive ved med at skrive sætninger. Jeg er personligt blevet bedre ved at skrive historier og noveller på engelsk i min fritid. Når jeg skriver historierne slår jeg også altid nye ord op, fx hvis jeg har lyst til at bruge et ord som jeg kun kan på dansk slår jeg det op, læser det højt og får arbejdet det ind i mit ordforråd.
En anden idé er at læse på engelsk eller se film med engelske undertekster. Jeg læser næsten kun bøger på engelsk nu, men jeg startede ud med bare at læse historier på nettet på engelsk. Hver gang jeg så stødte/støder på et ord jeg ikke kender, slår jeg det altid op i stedet for bare at ignorere det.
Det hjælper selvfølgelig hvis man i forvejen er en læsehest, men bare det at se tv/videoer med engelske undertekster gør en stor forskel.
Måske kunne du også finde nogle øvelser på nettet? Det kunne sikkert også hjælpe.
Håber du kan bruge det til noget :)


Svar #2
10. juni 2015 af 656

Tak for svaret. Det vil jeg forsøge på.


Brugbart svar (0)

Svar #3
10. juni 2015 af Smarau (Slettet)

Jeg har aldrig lært et ord engelsk i min skoletid ;) Det jeg gjorde var at se amerikanske film hvor de taler det almindelige amerikansk, altså det de taler med hinanden, jeg så en hel masse family guy.., Så efterhånden som jeg lærte ord så begyndte jeg at tale med mig selv i spejlet.. Nu er jeg skuespiller så det er nok lidt mærkeligere for dig, men prøv det! Der er ingen anden måde at lære det på, end at snakke løs.. Held og lykke


Brugbart svar (0)

Svar #4
10. juni 2015 af KathrineØvad

Se engelske film/serier, evt. uden undertekster, eller med engelske undertekster. Det har i hvert fald hjulpet mig rigtig meget


Brugbart svar (0)

Svar #5
11. juni 2015 af powpow

Måske spille computerspil, hvor der er mulighed for at benytte mikrofon til tale, og prøv at kommunikere med andre folk fra udlandet på engelsk.

Svar #6
11. juni 2015 af 656

Tak for svarene. Tror I godt at jeg kan gennemføre gymnasiet når jeg har fået disse karakterer i årskarakterer i 9.klasse:

matematik:12

Dansk:10

Tysk:7

Engelsk: skriftlig:4 mundtlig:02


Brugbart svar (0)

Svar #7
11. juni 2015 af Soeffi

Hvis du køber en ebog (kaldet kindle edition) f.eks. gennem Amazon, vil der følge en ordbog med. Dvs. hvis der er et ord, som du ikke kender, klikker du på det, og så kommer der en forklaring op. Forklaringen er ganske vist på engelsk, men det er som regel en hjælp.


Skriv et svar til: Dårlig til engelsk

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.