Magnetisme

Stangmagneten er stærkest ved enderne, som kaldes for polerne. Vi har en nordpol og en sydpolen. To sydpoler vil frastøde hinanden, og to nordpoler vil frastøde hinanden. Der er tiltrækningskraft mellem nordpolen og sydpolen og derfor er stangmagneten stærkest i enderne.

#0: Der sidder ikke nogen poler i enderne. Hvis du saver enden ( fx sydpolen ) af en stangmagnet, er der en ny sydpol for enden af den forkortede stang. "Polerne" sidder i virkeligheden udfor enden af en stangmagnet, altså hvis den er magnetiseret på langs. At magnetisere en stang, betyder at man får den til at generere en magnetisk feltstyrke indeni magneten ( også kaldet en magnetomotorisk kraft, mmf ). Denne feltstyrke, som du kan sammenligne med en elektrisk spænding, inducerer en magnetisk induktion, som kan sammenlignes med en elektrisk strøm. Et magnetfelt har en energitæthed, der er proportional med (feltstyrke*induktion), og fordi stangen har god magnetisk ledningsevne har den egenlig ikke en stor feltstyrke indeni, ligesom der ikke er et stort spændingsfald i en god elektrisk leder. ( U = R * I , hvor R er lille ). Så energitætheden indeni magneten er lille.

Det er først når den magnetiske induktion ( strømmen ) slipper ud af magneten, hvor den møder en dårligere magnetisk ledningsevne ( større R ), at der opstår en stor feltstyrke, alias et stort spændingsfald: ( U = R * I , hvor R er stor ). Dermed findes den største magnetiske energitæthed udfor enderne af magneten.

Naturen er sådan indrettet, at den gerne vil af med en stor magnetisk energitæthed. Det kan den gøre ved at erstatte luften ud for enden af en stangmagnet med jern, hvori energitætheden er mindre end i luft. Derfor tiltrækker en magnet jern.

Så altså: En stangmagnet er stærkest for enderne, fordi den er magnetiseret på langs og fordi der er luft med dårligere magnetisk ledningsevne udfor enderne.

En magnet behøver slet ikke have polerne i enderne.

Når stangmagneter ofte har det, er det den der har lavet magneten, der har besluttet hvor polerne skulle være, inden han/hun begyndte at magnetisere jernstangen. Er man lidt fingernem (og måske llidt pjattet) kan man lave magneter med mere end 2 poler, de vil altid have mindst een nordpol og mingst enn sydpol.

#3: Jaah, eller man kan magnetisere en toroide-kerne ( form som en badering ). Den har slet ingen poler for enderne, for der er ingen ender på en ring.

Men hvis man (lidt hurtigt) vikler tråd omkring/igennem den magnetiserede ring, bliver der induceret spænding i tråden grundet magnetfeltet inde i ringen.