Optisk gitter

Først og fremmest kan det optiske gitter anvendes til beregning af monokromatisk lys' bølgelængde.

Der benyttes ikke optiske gitre i CD-afspillere. CD-en har ligesom en traditionel vinylplade et spiralformet spor, der dog ikke er en rille, men en række af meget små huller i et spejlende lag inde i skiven. Sporene ligger så tæt, at man kan få en gittervirkning frem ved spejling i skiven, men denne virkning er ikke tilsigtet ved fremstillingen.

Det optiske gitter benyttes til spektralanalyse. Hvert grundstof har sit karakteristiske mønster i, hvilke bølgelængder det lyse i, hvis man anbriner det i en elektrisk udladning eller på anden vis tilfører det energi. Det samme gælde de kemiske forbindelser, der ikke ødelægges ved processen.

De mønstre, der er i spektrene, giver desuden information om atomernes opbygning. Det simpleste eksempel er brint, hvor Balmerserien gav starten på at finde frem til strukturen i atomer.

I astronomien bruges optiske gitre til at finde den kemiske sammensætning af objekter langt ude i rummet. Desuden giver det mulighed for at finde rødforskyning og dermed relative hastigheder af objekter i rummet.

Man benytter også optiske gitre til at udvælge en enkelt bølgelængde i lyset fra en hvid lampe, så man har en lyskilde med variabel bølgelængde, iddet man kan vælge hvfra i spektret, man tager lyset.

En del af disse opgaver løses også ved brug af prismer. Gitteret har den fordel, at man har en simpel formel til beregning af bølgelængden. Prismets fordel er, at det giver større lysudbytte, idet der kun sendes lys ud i en retning, mens gitteret sender ud i flere ordner, hvoraf 0. orden er den kraftigste ved de simple gitre.