Fysik

Spændingsforskel/effekt

03. august 2015 af Arccossintan (Slettet) - Niveau: B-niveau

Hej

Jeg har nu lært alt, hvad der står i min fysikbog om elektricitet, så jeg kan det i søvne. Jeg synes dog aldrig, at bogen på noget tidspunkt beskrev sammenhængene mellem de forskellige begreber. Strømstyrken er ladning pr. tid, spændingsforskellen er afsat energi pr. ladning, og effekten er produktet af strømstyrke og spændingsforskel osv. Strømstyrken giver sig selv. Men hvad er spændingsforskel i virkeligheden. Er det den energi der produceres ved en vilkårlig strømstyrke? Hvad så med effekt? Er det omdannet energi i form af varme pr. tid? Hvordan kan man øge spændingsforskellen uden at øge effekten? Ifølge Ohms 1. lov, Joules 1. lov, formlen for effekten osv. kan det vel ikke lade sig gøre?

Mvh. Emil


Brugbart svar (0)

Svar #1
03. august 2015 af mathon

Spændingsforskellen U_{AB} melem to kredsløbspunkter A og B
er forskkellen i elektrisk potentiel energi pr ladning:

                    U_{AB}=U=\frac{{E_{el}}^{pot}(B)-{E_{el}}^{pot}(B)}{q}


Brugbart svar (0)

Svar #2
03. august 2015 af mathon

Så længe
                        \frac{U^2}{R} er konstant, er effekten P konstant.


Brugbart svar (0)

Svar #3
03. august 2015 af Eksperimentalfysikeren

Et simpelt billede: En vandmølle.

Vandet (svarende til den elektriske strøm) løber ad en kanal hen til vandhjulet. Det løber ind på hjulet og drejer det rundt og forlader hjulet forneden. Spændigsforskellen svarer til vandkanalens højde over afløvet (gange tyngdeaccelerationen). For hvert kg vand, der falder ned over hjulet, overføresen energi, der er 1kg*h*g, hvor h er faldhøjden. Tilsvarende vil en ladning på 1C udføre et arbejde på 1C * U, når den gennemløber et spændigsfald på U.

Effekten P er for vandmøllen vandstrømmen (i L/s) *g*h, mens den for det elektriske tilfælde er I*U, hvor I måles i A= C/s.

PS. Der findes elektromotorer, der i konstruktion minder om et vandhjul, men desværre kan de kun benyttes ved meget små strømstyrker.


Skriv et svar til: Spændingsforskel/effekt

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.