Læge

Du kan få brug for det til først og fremmest statistik; men man laver også matematiske modeller inden for lægegerningen.

Du mener ikke at matematikken er grundlæggende for medicin studerende?

Selvfølgelig er matematik grundlæggende for medicin, men at det skal være på A når A niveau stort set kun er om 3 nye emner, differentialligninger,integration, og vektor regning hvor bruger du disse henne på læge udd.?

Man anvender da integralregning og vektorregning i statistik..

Differentialligninger i processer, o.m.a...

Det er nok bare fordi at de emner du får på A niveau er de emner du kommer til at bruge i den matematiske del af lægestudiet.
Og nogle af B niveau emnerne i matematik skal også bruges i studiet. Så det er egentlig bare det. Matematik vægter egentlig ikke det helt store i studiet. Der er også noget i physiologidelen, men det er jo mest fysik. Og fysik er jo også matematik.

#5 Fysik er altså ikke matematik. Derimod bruger fysikken i meget stor udstrækning matematik.

    .

#0

Nu har vi ikke matematik på A-niveau for bedre at kunne hjælpe patienterne. Vi har heller ikke kemi på B-niveau eller historie på A-niveau, for at kunne hjælpe patienterne bedre. Vi har de fag, for at være bedre rustet til medicinstudiet, der i sidste ende vil være dét der hjælper patienterne. Jeg vil medgive dig, at det er sjældent, at jeg tænker i integralregning og differentialregning, når jeg sidder over for en patient. Men jeg har da bestemt tænkt i alle de retninger i løbet af studiet, da det simpelthen er nødvendigt for at arbejde med og forstå videnskab. Man lærer logik og sammenhæng i løbet af matematik på gymnasiet, og det ekstra år gør underværker for alle de små ting i faget, som man ellers har det med at konkludere, at man ikke forstår. 

Mat A på gymnasiet gør en forskel. Det er tydeligt, især i starten af studiet, hvem der har gymnasial matematik på A-niveau, og hvem der har suppleret faget op over et halvt år. Folk med den gymnasiale matematik har ganske enkelt i løbet af gymnasiet, vænnet sig mere til at tænke matematisk, naturvidenskabeligt og logisk, end de sprogligt/samfundsfagligt supplerende.

For at supplere #8:

Matematik, fysik og kemi, som er adgansgivende fag, benyttes i større og mindre grad. Specielt fysik(fysiologi, farmakologi) og kemi(biokemi, farmakologi, genetik) er vigtigt, da mange af kroppens processer kan forklares ved hjælp af disse fag. Matematik er en integreret del af begge fag.

Derudover giver matematisk indsigt evnerne til at løse mere abstrakte opgaverstillinger. Så nej, jeg har ikke haft ret meget gavn af mine integrale- eller differentialligninsevner, men de var helt klart nødvendige for at være i stand til de komplekse problemstillinger jeg er blevet stillet overfor.

Så til # 2 og 4 - du har ret, men du har ikke ret. Evnerne der følger med benyttes - de specifikke discipliner gør sjældent.