Studievejledning

Erhvervsjura med job i det internationale som sigte?

11. april 2016 af Pharmand

Ja, sådan lyder spørgsmålet. Jeg har i en årrække arbejdet som lærer og vil gerne sadle om. Jeg ønsker mig en karriere i det internationale (enten bosat eller bare rejsende en del), og jeg vil gerne "gøre karriere".

Jeg har igennem de seneste 4-5 år haft kig på flere uddannelser, herunder jura og erhvervsøkonomi. Jura har jeg dog ikke snittet til, og samtidig er uddannelsen heller ikke den mest oplagte, hvis man gerne vil have en uddannelse, der åbner for mulighederne for at arbejde i udlandet - med mindre man gerne vil tættere på EU-apparatet.

Jeg drømmer om at arbejde med noget, der kunne rumme følgende nøgleord:

organisationsstrategi og -adfærd, ledelse, den juridiske side af erhvervsdrift på et nyt marked (et nyt land) - hvilken form for jura, der så her er tale om, ved jeg ikke mere præcist. Der er sikkert adskillige områder, og for mig er det mere væsentligt bare at finde ud af, om det overhovedet giver mening at tænke i den retning.

Og hvis jeg skal drømme mig et specifikt sted hen, falder tankerne altid på enten Sydøstasien, Thailand, hvor jeg er kommet meget grundet familie i landet, og USA.

Jeg vil gerne høre jeres tanker. Har en dansk erhvervsjurist noget at gøre juridisk uden for landets grænser, som en udenlandsk jurist (indfødt i pågældende land) ikke altid vil kunne gøre bedre? Er det sikreste bud en almen erhversøkonomi, eventuelt på engelsk (altså en BSc på AU fx), hvis man gerne vil gøre karriere i det store udland?


Skriv et svar til: Erhvervsjura med job i det internationale som sigte?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.