Immunforsvaret/probiotiske bakterier

"I høj grad" og "afhængig af" er nok at tage munden for fuld. Probiotika har nogle gavnlige effekter, særligt  i mave-tarm området, men jeg vil uden tvivl sige, at vi ville kunne leve uden disse gavnlige bakterier. Der skal dog lægges vægt på, at de har nogle meget gode egenskaber i relation til f.eks. bekæmpelse af infektioner. 

Okay. Jeg skal til at vælge SRP-emne og overvejer netop at skrive om dette emne.

Hvis du kan finde nok litteratur til det, er det sikkert spændende, hvis du også har en relevant vinkel. Har du overvejet at gøre brug af universiteternes mulighed for at udføre visse forsøg? 

Ja, det har jeg. Jeg forestiller mig, at min vinkel skal være, hvordan immunforsvaret styrkes ved optagelse af gavnlige stoffer fra bakterierne, der findes i tarmene. Jeg ved, at E. coli lever i tyktarmen og bl.a. producerer K-vitamin og flere B-vitaminer. Hvilke andre vigtige bakterier lever i tarmen, og hvilke stoffer producerer de?

Jeg kunne ligeledes vælge at inkorporere kostens betydning for de probiotiske bakterier.

Jeg kendte ikke til, at (uskadelige) E. coli producerer B-vitaminer, men de producerer K₂-vitamin. 

Lactobacillus ---> L. acidophilus, L. plantarum & L. rhamnosus bacteria

Bifidobacterium ---> B. longum 

De arter, der er angivet efter pilene, er nogle der ofte bruges i kosttilskud, men også findes naturligt i tarmene. 

Kig evt. på denne artikel der viser, hvilke sygdomme L. acidophilus kan bruges i mod:  http://www.mayoclinic.org/drugs-supplements/acidophilus/evidence/hrb-20058615

Kosten spiller en stor rolle. 

Virker som et rigtigt spændende emne, hvis det kan kombineres ordenligt med et andet fag. 

Jeg påtænker at kombinere bioteknologi A med dansk A. I danskfaget vil det jo være oplagt at udarbejde en populærvidenskabelig artikel om de gode bakterier.

Som litteraturen ser ud nu kan vi ikke overleve uden vores probiotiske normalflora. Det skyldes at de bakterier der sidder i mave-tarm kanalen formentlig styrer alt fra mæthedsfornemmelse til katabolisering af brændselsmolekyler. Derudover holder vores normalflora også skadelige infektioner væk. Et godt eksempel på hvorfor den er vigtig, kan f.eks. være hvis du behandler en patient med antibiotika. Antibiotika rammer som regel ikke kun den bakterie der sigtes efter. Det betyder at normalfloraen skydes i sænk, og der bliver plads til det der hedder opportunistiske infektioner. Det er meget almindeligt at patienter indlagt på hospitalet erhverver sig eksempelvis clostridium dificile infektioner - og dem kan man altså dø af.

Desuden skal det noteres at den humane krop består ti gange så mange bakterieceller som normale humane celler. Dette vidner om, at bakterieceller i menneskekroppen formentlig har en stor funktion - som dog til stadighed er meget uafdækket :-)

Uden at betvivle din viden DrNielsen er jeg ikke helt enig. Der er tale om sundhedsfremmende organismer, som jeg ikke vil tro er nødvendig for overlevelse - jeg kan dog tage fejl, og jeg vil hellere end gerne erkende det, hvis det forholder sig sådan. De har rigtig mange gavnlige effekter som ved stimulering af immunfunktioner, produktion af gavnlige stoffer som kortkædede fedtsyrer og beskyttelse mod patogene bakterier og deres effekter, der kan være skyld i mange lidelser som diarré og kræft. 

Der er måske mere tale om livsforberende og livsforlængende end livsnødvendige organismer. 

Det var også, hvad jeg kunne forstå på et dokument fra KU, jeg havde læst for noget tid siden. Kan I anbefale noget litteratur, jeg kan bruge?

Jf. kurset 'human superoranism' på AU, tvivler jeg stærkt på overlevelse uden bakterier. Mit umiddelbare bud på størst fare, er simpelthen at infektionsrisikoen vil skyde voldsomt i vejret. Det skal dog siges, at dette felt er forholdsvis nyt, og nok et af de mindst udforskede områder i medicinens verden lige nu. Det betyder at der ligger et kæmpe potentiale i denne symbiose. Formentlig betyder dette også at der ligger mange vitale funktioner i denne symbiose. Ellers vil jeg mene at vi evolutionært ville have bekæmpet disse fremmede kulturer.

Slutteligt skal det siges, at PubMed(http://www.ncbi.nlm.nih.gov) er den klart bedste medicinske databse til at søge litteratur og komme i kontakt med den nyeste viden. Det er som sagt et felt i rivende udvikling :-)

Jeg kender af gode grunde ikke til dette kursus, men er der stadig ikke tale om det livsforlængende/livsforberende frem for det livsnødvendige? Der findes jo også sygdomme, der gør en ekstremt modtagelig overfor infektioner som Severe combined immunodeficiency og X-linked agammaglobulinemia. Man kan sagtens leve med disse sygdomme, selvom ens forventet levetid sandsynligvis mindskes. 

PubMed er en rigtig god database. 

Nej, det mener jeg bestemt ikke. Man kan også sagtens leve med staph. aureus - 30% af befolkningen har den. Men får den fodfæste kan(og vil) den slå dig ihjel på aller grusomste vis enten ved at give pneumoni, endocardit, sepsis, meningit, tampon-syge mm. Det handler bare om tidshorisonten.

Min klare overbevisning - som trods alt kun er bygget på den sparsomme litteratur der findes - er, at mikrobiomet hjælper til med at drive systemet, og at det er en aldeles udbytterig symbiose.

- Ja, det er også nogen der øger modtageligheden. Af mere kendte sygdomme kan nævnes HIV der oftages opdages når patienter melder sig med svamp i mundhulen, forskellige leukæmier, kyssesyge samt forskellige knoglemarvsdeprimerende sygdomme :-)

Og som nævnt vil forskellige behandlinger give samme udslag. Herunder hører ganske normal antibiotika-behandling mod gram positive såvel som negative bakterier, immunsupression ved behandling af rheumatoid artritis(gigt) osv. :-)

Jeg er fuldstændig enig med dig ,i at det er en aldeles udbytterig symbiose, hvilket jeg også håber er kommet frem i flere af de svar, jeg har skrevet her. 

Jeg tror, det er svært at komme til enighed os to imellem på dette område uden en ekstern kilde, selvom du selvfølgelig har en vis (overlegen) ekspertise. 

Det, der er nødvendigt for en arts overlevelse, er jo, at man succesfuldt kan reproducere sig. Det vil sige, at man skal blive omkring 20-22 år. Dette burde være muligt, givet et sterilt miljø. Menneskekroppen er nogle gange ufattelig og har til tider klaret sig mod sygdomme og ekstrem modgang på måder, der normalt kun ville kunne tilskrives mirakler. Fra børn med apert syndrom, der nogle gange kun tilskrives få dages overlevelse, hvis barnet altså bliver født, til børn med Tetra-Amelia syndrom, der mod mange odds alligevel klarer sig. 

Menneskekroppen er fantastisk og kan overvinde meget modgang :-) Jeg ville dog nødigt tage riskoen ved mangel på probiotika.   

I bund og grund er vi enige. Det vi er uenige om er tidshorisonten for hvornår der er tale om naturlig død. På kort sigt(uger - måneder) kan man sagtens overleve småcellet lungecancer. Strækkes tidshorisonten vil man se, at 3-års mortaliteten er 87%. Herefter er det et spørgsmål om ganske kort tid før mortaliteten asymptotisk nærmer sig 100%.

Dine argumenter er faktisk rigtig gode og velargumenterede - og at diskutere om overlevelsen handler om individet skal leve et længere liv, eller kun langt nok til at reproducere er en helt anden snak :-)