Kemi

Isoelektrisk punkt for aminosyrer

03. juni 2017 af Nicolinevm - Niveau: A-niveau

Hej alle sammen.

Jeg sidder og forbereder mig til mundtlig kemieksamen. Dog er jeg stødt på et problem. Jeg skal gennemgå et forsøg, hvor jeg bestemmer det isoelektriske punkt for aminosyrer.

Forsøget tager udgangspunkt i, at man for hver aminosyre tilsætter den mængde base/syre der skal til før henholdvis pKs = pH(-NH3+) og pKs = pH(-COOH). Herefter vil det isoelektriske punkt kunne bestemmes ved:

pI = 1/2 (pKs(COOH) + pKs(NH3+))

Dette har jeg gjort for serin, alanin og cystein. Mit problem er følgende spørgsmål:

Gør rede for, at denne enkle metode til bestemmelse af pI ikke kan bruges til asparaginsyre.
Hvad skal der gælde om en aminosyres syre-baseegenskaber, hvis metoden skal være brugbar til bestemmelse af pI for aminosyren?

Jeg har læst og læst, men kan simpelthen ikke finde frem til noget - hverken online eller i mine kemi- og bioteknologibøger. Kan gætte mig frem til, at det har noget at gøre med sidegruppernes egenskaber?

Er der nogen herinde, der kan guide mig i den rigtige retning?


Brugbart svar (0)

Svar #1
07. juni 2017 af umolich

Jeg ved ikke om det stadig er relevant - men du har helt ret i at det har noget med sidegrupperne at gøre.

Asparaginsyre kan man naturligt nok ikke bestemme det isoelektriske punkt for, ud fra denne metode, da dens sidekæde selv indeholder en syre. Der er altså pludselig to steder basen kan reagere, og to ligevægte man skal tage højde for.


Svar #2
08. juni 2017 af Nicolinevm

Mange tak for svaret! Det er i høj grad stadig relevant. Du kan ikke hinte mig hvordan man så kan bestemme pI for fx asparaginsyre?


Brugbart svar (0)

Svar #3
08. juni 2017 af umolich

Du skal kende pKa for alle tre grupper, og herefter overveje hvordan protoneringen vil ændre sig med pH. Det isoelektriske punkt er den pH-værdi hvor molekylet "sammenlagt" er uden ladning. 


Svar #4
08. juni 2017 af Nicolinevm

Det vil ikke være muligt i det tilfælde at udlede en formel for det?


Skriv et svar til: Isoelektrisk punkt for aminosyrer

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.