Fysik

Side 2 - Hjælp til en lille fysik opgave - gør jeg det rigtigt?

Brugbart svar (0)

Svar #21
29. juli 2017 af mathon

Er starttemperaturen 24,3°C eller 15°C?

Der er rod i temperaturoplysningerne.


Svar #22
30. juli 2017 af annahansen2

#21 Det er rigtigt. Jeg bliver selv i tvivl. Jeg har vedhæftet opgaven nu, så håber, at der er en, der kan se, hvad der er startstemperaturen. 

På forhånd tak.

Vedhæftet fil:OPG.docx

Svar #23
30. juli 2017 af annahansen2

Nu har jeg kigget på opgaven igen og jeg er næsten sikker på, at det er 15 grader, som er starttemperaturen.


Svar #24
30. juli 2017 af annahansen2

#16 Jeg vil bare lige spørge, hvor får du  2,26 \frac{MJ}{kg} fra?

Jeg er med på, hvordan man beregner procentafvigelsen, men jeg forstår ikke, hvor det tal kommer fra. 

På forhånd tak.


Brugbart svar (1)

Svar #25
30. juli 2017 af mathon

Vands fordampningsvarme \small 2260\; \tfrac{kJ}{kg}=2{,}260\; \tfrac{MJ}{kg} er et opslag.                      


Svar #26
30. juli 2017 af annahansen2

#25 okay tak

Svar #27
02. august 2017 af annahansen2

Hej, jeg sidder med nedenstående opgave, men jeg har svært ved at forstå opgaven.

Opgave: En oplagt fejlkilde i forsøget er antagelsen om, at loddet er 100 C?, når det kommer ned i vandet. Temperaturen kan jo ikke være højere, men er sandsynligvis lavere.    

Forklar hvilken indflydelse denne fejlkilde har på forsøgsresultaterne. Du kan evt. prøve at beregne en værdi af varmefylden, såfremt temperaturen havde været fx 95 C, og inddrage dette i forklaringen.

Når jeg sætter 95 grader ind, så får jeg 917,3 J/kg/C.

Er der nogle, der kan forklare mig hvorfor det er en fejlkilde at antage, at loddet er 100 C?


Brugbart svar (1)

Svar #28
02. august 2017 af hesch (Slettet)

Vands kogepunkt er ikke nøjagtigt 100ºC. Det afhænger af lufttrykket, men i det flade Danmark er 95ºC nok lige lidt lavt sat, om du så koger vand på toppen af Himmelbjerget. En væsentligere fejlkilde er, at når du trækker loddet op af kogevandet, køles loddet lynhurtigt grundet at vandet på loddet fordamper. Hertil skal bruges fordampningsvarme, hvorved loddets temperatur falder.

Noget andet er at en spand vands temperatur ikke er jævn. Vandet vil være varmere i overfladen, også under omrøring. At holde en jævn temperatur i en spand ved - skal vi sige 60ºC - er nærmest en umulighed, viser praktiske erfaring. Man kalibrerer helst ikke termometre ved temperaturer over ca. 40ºC i en spand, selv under omrøring. Temperaturforskellene bund/top vil være for store.


Svar #29
02. august 2017 af annahansen2

#28 Tak, men jeg må ærlig indrømme at jeg stadig ikke forstår hvorfor resultatet påvirkes hvis loddet er 100ºC. 

Altså jeg har forstået at vands kogepunkt afhænger af tryk, men hvorfor påvirker dette forsøget?

Er der en, der kan forklare mig dette på en måske pædagogisk/letforståelig måde. 

På forhånd tak.


Brugbart svar (1)

Svar #30
02. august 2017 af hesch (Slettet)

Resultatet, clod , beregnes jo ud fra udtrykket, fx i indlæg #17.

Når du ændrer Tkog fra de 100ºC til 95ºC, ændres værdien for clod .

Lad os nu sige at du skal bestemme en modstandsværdi udfra Ohms lov:

U = R * I       →

R = U / I

Du laver en måleopstilling, hvor du påtrykker 10V over modstanden, og antager at strømmen er 0,1A.

Således kan modstanden beregnes til 100Ω.

Men hvis nu antagelsen er forkert, og strømmen i virkeligheden kun er 0,095A, så er modstanden 105,3Ω.

En forkert antagelse er en fejlkilde.

Jeg ved ikke om det er pædagogisk og letforståeligt?


Svar #31
02. august 2017 af annahansen2

#30 Det er meget forståeligt - tusind tak.


Svar #32
02. august 2017 af annahansen2

#30 Jeg har et sidste spørgsmål. Ved du hvorfor man får en højere værdi, når man regner med en lavere temperatur, altså 95ºC?


Brugbart svar (0)

Svar #33
03. august 2017 af hesch (Slettet)

Kig engang på #17 igen:

I brøkens nævner ses leddet  ( Tkog - Tf ).  Hvis Tkog sænkes, mindskes værdien af nævneren, hvorved brøkens værdi, og dermed clod , vokser.

Jeg har bevidst antydet det i #30, hvor strømværdiens ( altså nævnerens ) værdi sænkes fra 0,1 til 0,095A, hvorved brøkens ( altså modstandens ) værdi vokser.

Undskyld, men er du gået glip af det i folkeskolen?

Når færre skal deles om lagkagen, bliver der mere lagkage til hver.


Svar #34
03. august 2017 af annahansen2

#33, nu forstår jeg det - tak for din forklaring 


Forrige 1 2 Næste

Skriv et svar til: Hjælp til en lille fysik opgave - gør jeg det rigtigt?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.