Fysik

Einstein - E=m*c^2

15. januar kl. 15:22 af SkolleNørd - Niveau: B-niveau

Hej

Nogle der kan forklare en simpel version af det med at massen og lysets hastighed er ækvivalens og hvad Einstein fandt ud af med den formel?????


Brugbart svar (0)

Svar #1
15. januar kl. 15:24 af mathon

        \small E=\Delta m\cdot c^2


Brugbart svar (0)

Svar #2
15. januar kl. 16:21 af MentorMath

#0

Hej,

Fra gammel tid har det altid været sådan, at man i videnskaben anså universets samlede masse og energi for konstant. Altså, at der hverken kunne skabes eller forsvinde masse og samme gældende for energi.

Det Einstein fandt ud af var, og det som Einsteins formel siger er, at der er en direkte sammenhæng mellem masse og energi. Det viste sig, at der ved et radioaktivt henfald, forsvinder masse under henfaldsprocessen. Den masse, der forsvinder under henfaldsprocessen, omdannes ifølge Einsteins formel til energi. Med andre ord, bliver massen, som forsvinder ved et radioaktivt henfald, altså lavet om til energi.

Strålingspartiklerne i et radioaktivt henfald, får altså deres bevægelsesenergi fra det masse, som omdannes til energi.

Huskat! "Nogle der kan forklare en simpel version af det med at massen og lysets hastighed er ækvivalens og hvad Einstein fandt ud af med den formel?????" Der er ikke ækvivalens mellem massen og lysets hastighed, men derimod mellem masse og energi :)  

Ud fra formlen, kan man dog godt sige, at størrelserne Δm (forskellen i masse) og c2 (lysets hastighed kvadrat) er omvendt proportionale, idet Δm·c2 = en konstant.


Svar #3
15. januar kl. 18:56 af SkolleNørd

#2

#0

Hej,

Fra gammel tid har det altid været sådan, at man i videnskaben anså universets samlede masse og energi for konstant. Altså, at der hverken kunne skabes eller forsvinde masse og samme gældende for energi.

Det Einstein fandt ud af var, og det som Einsteins formel siger er, at der er en direkte sammenhæng mellem masse og energi. Det viste sig, at der ved et radioaktivt henfald, forsvinder masse under henfaldsprocessen. Den masse, der forsvinder under henfaldsprocessen, omdannes ifølge Einsteins formel til energi. Med andre ord, bliver massen, som forsvinder ved et radioaktivt henfald, altså lavet om til energi.

Strålingspartiklerne i et radioaktivt henfald, får altså deres bevægelsesenergi fra det masse, som omdannes til energi.

Huskat! "Nogle der kan forklare en simpel version af det med at massen og lysets hastighed er ækvivalens og hvad Einstein fandt ud af med den formel?????" Der er ikke ækvivalens mellem massen og lysets hastighed, men derimod mellem masse og energi :)  

Ud fra formlen, kan man dog godt sige, at størrelserne Δm (forskellen i masse) og c2 (lysets hastighed kvadrat) er omvendt proportionale, idet Δm·c2 = en konstant.

Det er jo da masse og ikke forskel i masse? (altså det der trekant. bør vel at fjernes. Derudover har du kilder til det følgende du skriver? Kan ikke finde nogety lignende på andre sider.


Brugbart svar (0)

Svar #4
15. januar kl. 20:04 af MentorMath

Jeg har i #2 taget udgangspunkt i formlen i #1.

Om vi ser på en masse, m, eller på en masseændring/-forskel, Δm, er ikke så væsentligt. Det Einsteins formel siger, er blot at hvis vi har en genstand/et legeme med en given masse, m, og al genstandens/legemets masse bliver omdannet til energi, så vil vi få en energimængde, som er kvadratet på lysets hastighed, c2, større.

Formlen angiver dermed kun en relation mellem massen af en genstand og den energi, der bliver omdannet. Altså:

E = m·c2 ⇔ ΔE = Δm·c2.

I eksemplet med, at masse bliver omdannet til energi under et radioaktivt henfald, får vi, af Einsteins formel, at den samlede energimængde, som er frigivet under det radioaktive henfald (kerneprocessen), er givet ved 

Q = -Δm·c2, hvor

Q = den samlede frigjorte energi ved henfaldsprocessen.

Δm = massetilvæksten (dvs. -Δm = det masse, der bliver omdannet).

Sidst spørgsmålet vedrørende, hvorvidt jeg har kilder på det jeg skriver. Det jeg skriver i #2 underbygger jeg på den undervisning jeg har haft, i emnet, på DTU. Hvis du efterspørger konkrete kilder på det jeg skriver i #2, i form af skreven litteratur, er overstående vist beskrevet (og bekræftet) i bogen Grib Fysikken af Morten Severinsen. 

"Kan ikke finde nogety lignende på andre sider." Hvilke sider refererer du til? Så vil jeg gerne forsøge at forklare det yderligere, hvis det, du læser og det jeg skriver, ikke stemmer overens.


Brugbart svar (1)

Svar #5
15. januar kl. 20:26 af Eksperimentalfysikeren

Trekanten er det græske bogstav delta. Det svare til vores D.

I de processer, der er omtalt i #2 er der tale om en ændring af massen.

En anden proces er dannelsen af et elektron-positron-par ud fra energien af en gammapartikkel. Her der der en ændring i energien samtidig med at der dannes to partikler: ΔE=2mec2.


Brugbart svar (1)

Svar #6
15. januar kl. 20:34 af Eksperimentalfysikeren

Et legeme, der bevæger sig, har større energi end samme legeme i hvile. Det har jo kinetisk energi. Derfor har det også større masse, end det har i hvile. Denne effekt er meget lille ved de hastigheder vi kommer op på i fysiklokalet, men planeten merkur kommer, når den er nærmest solen, op på  så store hastigheder, at den er sværere at trække rundt i ellipsebanen. Derved flytter banen sig en lille smule ved hvert omløb. Det var noget, astronomerne havde målt, og som Einstein forklarede.


Skriv et svar til: Einstein - E=m*c^2

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.