Fysik

Halveringstid for Cs-137

14. marts kl. 10:56 af SilkeChristensen - Niveau: A-niveau

Hej jeg sidder lige nu og er i gang med at skrive SRP i fysik og dansk, jeg skriver om hvad  de folkesundhedsmæssige konsekvenser af Tjernobyl-ulykken er, og hvordan de kan formidles, så en typisk læser af Weekendavisens videnskabssektion ‘Ideer’ forstår, hvad det drejer sig om?

I den forbindelse har jeg lavet et eksperiment om cs-137’s halveringstid. Jeg har lavet de mest relevante målinger i forbindelse med forsøget. Men kunne godt bruge noget hjælp ift hvad der er vigtigt at få med, både ift teori, men også andre relevante ting der kunne være vigtige at inkludere. Formålet med eksperimentet er at kunne sætte det i perspektiv til virkeligheden med fokus på Tjernobyl-ulykken for at kunne komme med en konklusion om hvad det siger om de folkesundhedsmæssige konsekvenser (både på nuværende tidspunkt men også i fremtiden). Jeg ønsker derudover også at lave et henfaldsskema for cs-137 hvis det er muligt og der er nogle der evt ved hvordan man laver det. 

Jeg har brugt følgende Risø kilder: 

1986 (370 kBq Cs 137)

1991 (370 kBq Cs 137)

1992 (370 kBq Cs 137)

2011 (370 kBq Cs 137)

2018 (370 kBq Cs 137)

2019 (370 kBq Cs 137). 

Jeg har brugt loggerpro på alle mine målinger og min databehandling. 

Jeg startede med at finde baggrundsstrålingen som blev 106 (målingen varede 120 sek). 

Målte derefter på hver af prøver (målingerne varede 120 sek) 

Fik disse resultater: 

Årgang/tid.                          2019 (0).      2018 (1).       2011 (8).      1992 (27).       1991 (28).      1986 (33)

Antal stråling /Tælletal.        3857.            3211.             3030.            1965.               2093.             1721

Her efter udregnede jeg halveringstiden,som jeg fik til ca 31 år. (som stemmer okay overens med de ca 30 år, der er gennemsnittet for mange andre der laver samme forsøg)

Frem for at bruge eksponentiel funktion formlen brugte jeg fra start A*0,5^(t/T)

Jeg fik så af loggerpro givet: 

A:3480 +/- 142,9

T: 31,15 +/- 3,937 (altså en halveringstid på 31,15 år)

Håber nogle kan hjælpe :)

Vedhæftet fil: Halveringstid fysik.png

Brugbart svar (1)

Svar #1
14. marts kl. 15:13 af peter lind

f(t) = A*½t/T er også en eksponentiel funktion.

Du kan se henfaldskema på https://en.wikipedia.org/wiki/Caesium-137  Der er også noget om forurening med Cs-137


Skriv et svar til: Halveringstid for Cs-137

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.