Samfundsfag

dansk folkeparti

02. juni 2011 af miss2144 (Slettet) - Niveau: C-niveau

jeg har søgt flere steder for finde ud hvilket ideologi hører dansk folkeparti under? liberalism eller nationalist socialism osv? har flere noter og der stå forskellig ting så er ret forvirret håber en har forstand på det?


Brugbart svar (1)

Svar #1
02. juni 2011 af Crazyguitarman (Slettet)

 De er konservative. Onde tunger vil selvfølgelig kalde dem national socialistiske, men det er der ikke rigtig belæg for.

www.danskfolkeparti.dk/Principprogram.asp

Du kan også kigge på deres principprogram, det giver et ret godt hint ;)


Brugbart svar (1)

Svar #2
03. juni 2011 af over9000

deres holdning over for indvandrere gør dem vel også til nationalister?


Brugbart svar (1)

Svar #3
03. juni 2011 af fiffinut (Slettet)

 men udover det er de egentlige socialister med facistiske træk.... De definerer sig selv som et midterparti.


Brugbart svar (1)

Svar #4
03. juni 2011 af hjæææælp (Slettet)

de er racistiske - for ikke at pakke det ind. et parti med fremmedhad og næsten nazistiske synspunkter. 


Brugbart svar (1)

Svar #5
03. juni 2011 af over9000

#4 det er jeg ikke enig i. De er fordomsfulde, men jeg er tilbøjelig til at syntes at socialistiske politikere kan være præcis lige så fordomsfulde og mangle præcis lige så meget forståelse for folk i den anden ende af samfundet. Nogle socialister mangler fuldstændig indsigten til at se at man kan skræmme folk med for høje skatter m.v. De tænker bare på at gøre hvad de mener er bedst for danskerne og af det medfølger altså en hvis mængde forbehold over for indvandrere.

Jeg kan godt følge din tanke til den grad at de skader integrationen ved at gøre mange indvandrere vrede osv. Dog vil jeg sige at jeg sagtens kan følge dem i at man hverken skal lulles i søvn på kontanthjælp eller blot komme til DK for at nasse på samfundet. Min misfornøjelse over DF er mest deres fuldstændige mangel på evne til at forstå at de skader integrationen, samt at de helst vil skære voldsomt ned på uddannelsessektoren til fordel for de ældre. Fuldstændig smagløst hvis man spørger mig. Det er dog et spørgsmål om holdninger. :-)


Brugbart svar (1)

Svar #6
03. juni 2011 af hjæææælp (Slettet)

men det forbehold for indvandrere til fordel for danskerne.. du snakker om. 

hvor er demokratiet i det? er alle ikke lige alligevel? 


Brugbart svar (1)

Svar #7
03. juni 2011 af over9000

Ingen er lige, der vil altid være nogle som er bedre stillet end andre, det kan ikke lade sig gøre andet, j.f. f.eks. kommunismen og hvor voldsomt den har fejlet hver gang nogle har prøvet at føre det ud i livet.

magt = penge = muligheder. Det er sådan alle samfund er bygget op er jeg bange for.

De bygger jo også deres politik ud fra en verdensopfattelse af, at de observerer at indvandrere er mere kriminelle end alle andre (hvilket er sandt, men de gør jo ikke ligefrem sagen bedre ved også indirekte at fortælle indvandrene at de derfor næsten er definerede som kriminelle. Det gør dem nemlig kun mere kriminelle, hvilket er påvist.) Da indvandrere i høj grad er lig kriminelle og "kriminelle" som sådan er svære at indføre forbehold for (da de er sværere at genkende pga. mørketal osv.)

så går man ind og gør noget ved indvandrere... om det så er godt eller skidt er så op til diskussion, jeg vil ihvertfald mene at taktikkerne indtil videre (specielt fra DF's side) har været ret halvhjertede og ringe indtil videre.


Brugbart svar (2)

Svar #8
03. juni 2011 af hjæææælp (Slettet)

jeg vil mene at DF skal afskaffes :) 

men der er desværre mange racister her i landet, der støtter og stemmer på dem. 


Brugbart svar (1)

Svar #9
03. juni 2011 af over9000

det var et godt, konstruktivt og velargumenteret forslag du kom med der.

og slet ikke særlig meget i strid med din egen fremstilling af demokratiet værende vigtigt.


Brugbart svar (2)

Svar #10
03. juni 2011 af Walras

Folk har aldrig været lige, og folk bliver aldrig lige.  Dog er der andre måder at løse Danmarks velfærdsudfodringer på end at nedbryde vores goodwill i udlandet ved at fremstå xenofobiske og hele tiden øge kravene for, at muslimer og østeuropæere kan komme til landet. Ikke desto mindre må der være visse krav for at blive optaget i velfærdssystemet Danmark. Der er mange danskere, der betaler ind til det størstedelen af livet uden egentlig at gøre brug af det, mens nogle nytilkomne gør brug af det fra første dag, det tillades, uden at bidrage det fjerneste. Det kan naturligvis heller ikke have sin rigtighed. Alle, der bidrager til samfundet og viser, at de har en interesse i, at det kan køre rundt på bedste vis, skal dog for min skyld være hjerteligt velkomne, om de så er fra Polen, Kina, Syrien eller USA.

Dansk Folkeparti er et socialistisk parti, der forsøger at tage hånd om de svageste i samfundet, om end de samtidig med deres noget konservative holdninger er med til at sikre, at Danmarks økonomi hænger sammen. På den måde er det helt legalt at se Dansk Folkeparti som et midterparti - de skal bare ikke sammenlignes med de Radikale, som absolut ikke er konservative.

Det er en forfejlet opfattelse, at Dansk Folkeparti er et højredrejet parti. I det hele taget er den gamle højre-venstre skal elendig. De liberale partier, som ofte karakteriseres som højregående partier, ligger milevidt fra Dansk Folkeparti. Så vi må have gang i flere dimensioner, hvis vi skal se på partiernes placering i forhold til hinanden. At lægge folk i længer og indføre forøget kontrol, som Dansk Folkeparti ynder at gøre, er en socialistisk dyd, der minder mere om SF (især med deres nye indvandrerpolitik) end Radikale og Liberal Alliance.


Brugbart svar (1)

Svar #11
03. juni 2011 af NikolajOlsen

#10: Hvorfor mener du, at Dansk Folkeparti er socialistisk? De har været medvirkende til at øge uligheden, hvilket vel taler imod at de skulle være socialistiske, og deres opbakning til skattestoppet er vel heller ikke rigtig socialistisk. Men omvendt har de selvfølgelig også været med til at skabe en kæmpestor offentlig sektor, så spørgsmålet er vel, om det overhovedet giver mening at klistre ideologi-mærkater på partierne i dag? Specielt i en dansk kontekst, hvor ethvert argument vejes på velfærdsstatsvægten.


Brugbart svar (1)

Svar #12
03. juni 2011 af over9000

#11 socialistisk er vel socialistisk så længe det handler om at "bære i flok" og det er jo netop hvad DF forsøger at opnå med at fraskille dem som de mener "snyder" samfundet ved at komme og få velfærd fra dag 1, som nævnt i #10.

At være socialistisk handler som sagt også om at tage hånd om de svageste, det kan så være til debat hvem der er de svageste, indvandrene der lige er kommet til landet eller danskere som har betalt skat meget af livet og nu er blevet syge, etc.

som sagt kan jeg godt følge noget af DF tankegangen, men jeg ville aldrig stemme på dem. Mest pga. deres idéer om at fjerne penge fra uddannelsessektoren, men også fordi de er så pisse populistiske at det gør ondt. Ren manipulation og "hvis der er flertal hos danskerne for det er det hvad vi mener"


Brugbart svar (1)

Svar #13
03. juni 2011 af Walras

Først og fremmest er jeg enig i, at det ikke har mening at hæfte ideologier på partierne. Hvis Nietzsche dræbte Gud, så dræbte Lyotard ideologierne. De findes ikke, og det er vist kun politiske kommentatorer og samfundsfagslærere, der stadig elsker begreberne. Men lad os nu bruge dem i denne kontekst, da det gør det lidt nemmere.

At Dansk Folkeparti bakker op om skattestoppet er ikke nødvendigvis ikke-socialistisk. Så vidt jeg kan se, er der snart kun de tre små partier: de Radikale, Liberal Alliance og Enhedslisten, der ikke bakker op om skattestoppet. Det er muligt, at det er, fordi de store partier er så populistiske, at de vil gøre alt, hvad der står i deres magt for at få regeringsmagten, ikke desto mindre er det skattestop hverken liberal eller socialistisk politik. Det er derimod en sørgelig og tragikomisk joke, der koster samfundet milliarder af kroner hvert år og som aldrig burde have været indført. Ser vi bort fra de stemmer, partierne ville tabe ved at slå sig op på at ville fjerne skattestoppet, så er det både fornuftig rød og blå politik at få fjernet det. 

Det er lidt samme situation, de havde i 1700-1800 tallets England, hvor de store landejere, som intet lavede, tjente store penge på bekostning af industrialisterne og arbejderklassen. Dengang var det en fejl i markedsmekanismen og for stor politisk magt og inflydelse hos ét segment, det er det også i dag. Markedsmekanismen er simpelthen sat ud af spil. I øvrigt var det et problem, der optog de måske største økonomiske filosoffer igennem tiden: Adam Smith og David Ricardo. I deres tid blev kornpriserne holdt unaturligt oppe, i dag betaler de hårdtarbejdende skatten for dem, der sidder på formuen. Få skatten øget på bolig og få den sænket på arbejde! 


Brugbart svar (1)

Svar #14
03. juni 2011 af Studscientpol (Slettet)

#1

Det er løgn at sige, at DF er konservative. Konservatisme går bl.a. ud på at det er en naturlig del, at der forskel mellem individer.  Dette ikke gælder for DF's politik. DF's fordelingspolitik er mere over på den side, hvor partier hvis farve er stop signalet i et lyskryds.

Du kan godt have ret i at DF har hentet noget fra konservatisme i det værdipolitiske. Dog har DF's holdning til indvandrer intet med at konservatisme at gøre.


Brugbart svar (1)

Svar #15
03. juni 2011 af Studscientpol (Slettet)

#0

Det er svært at sige at Dansk folkeparti hører til en bestemt ideologi. DF har hentet inspiration fra flere ideologi, som er direkte modsætninger.

Endvidere har ideologierne ikke så meget at sige i forhold til politikken hos de enkelte partier, da begreber som "issue votning" og populisme mere er det afgørende for partiets valg af standpunkt. Når vi snakker et parties valg af standpunkt, skal DF's politik klart ses i lyset af, at de skal kunne samarbejde med andre partier, samt interessefaktoren (De ældre).

Du kan finde mere om Molins affærdsmodel her på studieportalen.


Brugbart svar (1)

Svar #16
04. juni 2011 af ramme2 (Slettet)

Dansk Folkeparti er ideologisk et konservativt parti eller et socialkonservativt parti fordi de ønsker at bevare. På den værdipolitiske akse befinder de sig længst til højre i Dansk politik, mens de på den fordelingspolitiske akse befinder sig nogenlunde på midten.


Brugbart svar (1)

Svar #17
04. juni 2011 af over9000

#14 dog går DF ind for fællessang i skolerne og andre ting der peger i retningen af en tilbagegang i historien, hvilket er konservativt. Jeg støtter dog #15, da DF er så pisse populistiske og vil gøre alt for at få stemmer :)


Brugbart svar (1)

Svar #18
04. juni 2011 af Studscientpol (Slettet)

#17

Nu er det lige mig som har skrevet #14 og #15


Brugbart svar (1)

Svar #19
04. juni 2011 af hjæææælp (Slettet)

fordi nogle unge indvandrere er kriminelle skal det gå ud over alle. 

der er sgu da lige så mange unge danskere, hvis ikke FLERE, der gør sådan. men så snart huden er mørk, så går alle i gang med at generalisere og komme med racistiske kommentarer. 


Brugbart svar (0)

Svar #20
04. juni 2011 af Studscientpol (Slettet)

#8,#hjæææælp

Du ser meget sort/hvidt på tingene. Du er ikke en skid bedre selv, ved at sige at DF skal afskaffes. Faktisk er du på niveau med nogle øst på, som jeg ikke har lyst til at nævne.

Hvis du ikke har noget bedre at komme med i denne debat, ville det være på sin plads at du holder din mund!


Forrige 1 2 Næste

Der er 30 svar til dette spørgsmål. Der vises 20 svar per side. Spørgsmålet kan besvares på den sidste side. Klik her for at gå til den sidste side.