Obligationsrenten

Nationalbanken styrer de helt korte renter. Det er dag-til-dag renter og måske op til omkring 3 måneder (jeg kan ikke huske præcis hvad deres længde rente er). Det gør de ved at de simpelthen låner penge ud til bankerne og giver bankerne mulighed for at placere overskydende likviditet til en rentesats. Alt hvad der ligger ud over 3 måneder er derfor ikke styret direkte af nationalbanken, men er dog påvirket af niveauet for de helt korte renter. Den 10 årige rente er jo noget over hvad nationalbanken har direkte indflydelse på og er nok ikke specielt påvirket af nationalbanken men måske mere påvirket af markedet for realkredit som løber op til 30 år. 

Årsagen til at børskrakket trækker renten ned har to årsager. Dels forventer man at den økonomiske krise vil tvinge nationalbanker rundt omkring til at sænke de korte renter for at sætte gang i økonomien. Når en sådan forventning findes i markedet bliver den omsat til et fald idag. Samtidig har den store uro på aktiemarkedet betydet at penge flyttes fra aktier til obligationer. Det vil sige at udbuddet af obligationer er steget og har givet et rentefald. Det er en ret pudsig situation fordi hele balladen på aktiemarkedet startede med at man var bekymret for om USA kunne betale deres gæld. Den bekymring har betydet at USA's gæld er blevet væsentligt mere efterspurgt.  

#1

"Det vil sige at udbuddet af obligationer er steget og har givet et rentefald."

Efterspørgslen efter obligationer stiger, der får kursen til at stige, så renten falder. Hvis udbuddet steg (mere end efterspørgslen) ville renten stige som følge af et kursfald..

Men det er vist blot en skrivefejl.

#1

Mange tak for svaret :)

Jeg har lige et par uddybende spørgsmål:

"Alt hvad der ligger ud over 3 måneder er derfor ikke styret direkte af nationalbanken, men er dog påvirket af niveauet for de helt korte renter. Den 10 årige rente er jo noget over hvad nationalbanken har direkte indflydelse på og er nok ikke specielt påvirket af nationalbanken men måske mere påvirket af markedet for realkredit som løber op til 30 år. "

Dvs., at nationalbanken påvirker rente på obligationer indirekte gennem deres fastsættelse af foliorenten, udlånsrenten og indskudsbevisrenten? Så når de skriver, at renten er faldet, er det så på nyudstedte obligationer eller er det den direkte rente (rente/kurs*100) de henviser til?

"Årsagen til at børskrakket trækker renten ned har to årsager. Dels forventer man at den økonomiske krise vil tvinge nationalbanker rundt omkring til at sænke de korte renter for at sætte gang i økonomien. Når en sådan forventning findes i markedet bliver den omsat til et fald idag"

Kan du udspecificere, hvordan denne renteændring forekommer? Mit spørgsmål bygger nok lidt på, at jeg ikke ved, om det at tale om faldende rente henviser til renten på nyudstedte obligationer, den direkte rente eller noget helt tredje!!

"Samtidig har den store uro på aktiemarkedet betydet at penge flyttes fra aktier til obligationer. Det vil sige at udbuddet af obligationer er steget og har givet et rentefald"

Det er en finurlig observation :)

#2: Tak, tror det har været en skrivefejl..

 #2 hehe - vi siger det var en skrivefejl :-)

#3 Jeg kender ikke så forfærdeligt meget til pengepolitik i praksis så hvordan nationalbanken lige sætter renten ved jeg ikke helt, men ja noget med nogle indskudsbeviser :-)

Man snakker altid om den effektive rente. Om det er en nyudstedt obligation er sådan set ligemeget. Nogle obligationer bliver altid udstedt under kurs 100 da afregning kun sker ved udløb (zero coupon bonds på engelsk). 

Årsagen til at renterne falder er at der findes en forventning i markedet om at de meget korte renter vil falde i fremtiden. Det gør der fordi det er klassisk pengepolitik at centralbanken skal sætte renten ned når økonomien har det skidt. Årsagen til at det påvirker renterne der er lidt længere er så at man jo kan få for eksempel 1 årig finansiering ved enten 2 halv årige obligationer eller 1 med varighed på et år. Så den med varighed på 1 år skal løst sagt ikke være ret meget dyrere end den effektive rente på de to halvårige.   

Kig her: 

http://en.wikipedia.org/wiki/Yield_curve under 'expectations hypothesis'. 

#4:

"Man snakker altid om den effektive rente. Om det er en nyudstedt obligation er sådan set ligemeget. Nogle obligationer bliver altid udstedt under kurs 100 da afregning kun sker ved udløb (zero coupon bonds på engelsk). "

Tak for svaret :)

"Årsagen til at renterne falder er at der findes en forventning i markedet om at de meget korte renter vil falde i fremtiden. Det gør der fordi det er klassisk pengepolitik at centralbanken skal sætte renten ned når økonomien har det skidt. Årsagen til at det påvirker renterne der er lidt længere er så at man jo kan få for eksempel 1 årig finansiering ved enten 2 halv årige obligationer eller 1 med varighed på et år. Så den med varighed på 1 år skal løst sagt ikke være ret meget dyrere end den effektive rente på de to halvårige. "'

okay, så når der er en forventning om, at renterne vil blive sat ned falder den direkte rente fordi...? Det andet argument gik på, at den direkte rente faldt på grund af en kursstigning som følge af øget efterspørgsel, men det er vel ikke tilfældet her? Jeg kan ikke helt få ind i mit tykke hoved, hvordan en forventning om faldende rente sænker den direkte rente, idet en forventning om faldende rente burde sænke efterspørgslen, hvilket der vil øge den direkte rente.

For det er vel den direkte rente (Samme som effektive bortset fra, at der ikke er taget højde for udtrækning) vi taler om og ikke den effektive?

Tak for din tålmodighed!

Du blander renterne sammen.

Centralbankerne styrer de korte renter (udlånsrenten), og når disse sættes ned, bliver det altså mere gunstigt at låne penge til at finansiere nye investeringer, der dermed skaber vækst. Det er denne effekt, der håbes på, når udlånsrenten sættes ned. At de korte renter falder tilsiger dog ikke nødvendigvis, at de lange renter falder. Der er større usikkerhed på lån med lang løbetid. For at få de lange renter til at falde er det altså nødvendigt, at der er en forventning i markedet om, at de kortsigtede renter også i fremtiden vil være lave. Det er en sådan positiv forventning, som The Fed i USA prøver at skabe ved at udsende en pressemeddelelse om, at de vil fastholde den korte udlånsrente i to år frem. I princippet skulle de lange renter da også falde, men det kommer jo an på, om der er troværdighed til centralbankens udsagn (om renterne falder, som de skulle, kan du se på en såkaldt "yield curve"). Udlånsrenten, som sættes af centralbanken, bruges af de øvrige finansinstitutter til at fastsætte udlånsrenterne, som øvrige agenter kan låne penge til. Det er altså den rente, du skal betale, hvis du skal låne penge i banken. I den effektive rente er derudover medregnet alle øvrige omkostninger (tinglysning, gebyrer etc).

Den direkte rente er den rente, du modtager, hvis du køber en obligation, men denne tager ikke højde for eventuelle kursgevinster. Det gør den effektive rente derimod, idet den er et udtryk for det samlede forventede afkast på en obligationsinvestering.

Ignorer lige #6. Der var en del af det, der vist er noget værre vrøvl. Vender lige tilbage senere.

Jeg kender ikke rigtig noget til forskellen på den direkte rente og den effektive rente, men det betyder heller ikke noget her. Vi snakker bare om obligationskurser her og så enten den ene eller anden af de to renter (så vidt jeg forstår den direkte rente).  

Det vi snakker om her er de lidt længere renter falder (lad os sige 1 - 3 år ?) fordi man forventer at de korte renter vil falde inden ret længe. I fagsprog ville man snakke om at hældningen på rentekurven er faldet. Det vil bare sige at spændet mellem de korte og lange renter er blevet mindre.  

Prøv at læse det her under 'expectations hypothesis':

http://en.wikipedia.org/wiki/Yield_curve.

Se også de her forelæsninger fra Yale. Der findes et om rentekurver under 'term structure': 

http://oyc.yale.edu/economics/financial-markets/content/sessions.html

# 8:

Tak for links. Det er spændende links, men det er ikke så meget rentespænd mellem den korte og den lange rente, jeg undrer mig over. Det er mere hvorledes en forventning om, at FED sænker renten kan foranledige et øjeblikkeligt rentefald på obligationer?  Så mit spørgsmål er, om det er renteafkastet på obligationer (den direkte rente), der falder som følge af en ændret efterspørgsel grundet FEDS annoncering, eller er det noget helt tredje?

 Hmm... FEDS dag-til-dag rente er bestemt af FED, så den er jo ikke bestemt af markedet? Vi snakker om ikke om een bestemt rente her, men et antal af renter der ligger længere ude på kurven. Det var det jeg prøvede at skrive før. Det er derfor det er nødvendigt at forstå hvordan rentekurven er bestemt. En del af det der bestemmer rentekurven er netop forventningen til fremtidige korte renter. Jeg tror det vil blive lidt mere klart hvis du ser den forelæsning jeg linkede til før. 

#10:

"FEDS dag-til-dag rente er bestemt af FED, så den er jo ikke bestemt af markedet?"

Jeg slettede den sætning igen, da jeg kom til at se, at den let kunne misforstås. Hvad jeg mente var, at den rente, der tit bliver omtalt i nyhederne disse dage vedr.rentefald må være markedsbestemt.

Nu har jeg hakket mig igennem dine links.Ifølge dine links skyldes den opadgående rentekurve forventningen om øgede renter samt en risikopræm. Men her snakker vi om forskelle i effektive renter som en konsekvens af forskellige løbetider. Mit spørgsmål går på ændringer i renten for et givent udløbstidspunkt - fx ændringen i renten på en 10årig statsobligation.

Jeg har helt sikkert ikke været særlig god til at skitsere mit spørgsmål ordentligt. Mit sprøgsmål går ikke på ændrede relative renter på obligationer med forskellig løbetid men derimod på ændrede renter på fx en 10årig statsobligation. Jeg fandt dette udpluk fra børsen, som jeg synes indikerer, at den rente der tales om, er den direkte eller den effektive rente:

"05-08-2011 13:23 For anden dag i træk intervenerer Den Europæiske Centralbank (ECB) i de europæiske obligationsmarkeder for at dæmme op for uroen og presse renten ned på statsobligationer....Renten på den 10-årige portugisiske statsobligation falder 21 basispoint til 11,09 pct. Rentespændet mellem tyske og portugisiske 10-årige statsobligationer ramte i dag 891 basispoint (8,91 pct.), hvilket skal ses i forhold til et rentespænd på 511 basispoint den 6. april."

Det samme for dette udpluk:

"10:51 Krisestemningen på finansmarkederne verden over giver igen kommende og nuværende boligejere mulighed for at få fingre i et billigt 4 procents boliglån med fast rente.

Danmarks status som 'sikker havn' i krisetider får nemlig investorerne til at efterspørge danske realkreditobligationer, og det har sendt kursen på det fastforrentede fire procents lån tæt på 97."

Men at det er kursudsving, der ændrer renten er ikke direkte til at se ud fra dette udpluk, men der må vel henvises til den samme rente - altså den effektive eller den direkte?:

"På Wall Street stiger de amerikanske aktier ganske meget og det er med til at sende renterne op. Den 2-årige amerikanske statsobligation ligger fladt i 0,176 pct. Den 10-årige statsobligation stiger 15 basispoint til 2,292 pct. Mens den 30-årige statsobligation stiger 21 basispoint til 3,729 pct."

Så har ændret sig grundet en lavere eftersp. efter obligationer som en konsekvens af en højere eftersp. efter aktier?

Du har været meget tålmodig Madsst!

Åh nej. Jeg kan godt se, at bankkraks negative påvirkning på obligationsrenter ikke kan forklares af en ændring i efterspørgslen efter obligationer, som det kan i eksemplerne i mit forrige indlæg. Jeg kan godt se, at dine links ang. expectations-theory derimod kan forklare det.

Men åh nej! - så er vi tilbage til status quo: Hvordan kan en forventning drive en rente på en obligation ned hvis det ikke sker gennem efterspørgslen men er markedsbestemt?? Ens forrentning ændres vel ikke medmindre man ændrer hovedstolen, pålydende rente på obligationen eller kursen!!?

Mht. mine eksempler i mit forrige indlæg, så skal de vel stadig forklares af en kursændring?

Du må være ved at gå ud af dit gode skind nu!!!

"Hvad jeg mente var, at den rente, der tit bliver omtalt i nyhederne disse dage vedr.rentefald må være markedsbestemt."

Ja, ofte :-) Når man ikke eksplicit får at vide at det er FED der har ændret deres målrente er det en markedsbestemt rente. Men bemærk at den markedsbestemte rente netop er den rente som FED prøver at påvirke med pengepolitik. FED har simpelthen ikke kræfter til at styre alle renter så istedet må de prøve at præge de længere renter ved signaler omkring den fremtidige pengepolitik. 

"Nu har jeg hakket mig igennem dine links.Ifølge dine links skyldes den opadgående rentekurve forventningen om øgede renter samt en risikopræm."

Ja, faktisk vil man også se den opadgående rentekurve selvom man forventer status qou netop på grund af risikopræmien. 

"05-08-2011 13:23 For anden dag i træk intervenerer Den Europæiske Centralbank (ECB) i de europæiske obligationsmarkeder for at dæmme op for uroen og presse renten ned på statsobligationer....Renten på den 10-årige portugisiske statsobligation falder 21 basispoint til 11,09 pct. Rentespændet mellem tyske og portugisiske 10-årige statsobligationer ramte i dag 891 basispoint (8,91 pct.), hvilket skal ses i forhold til et rentespænd på 511 basispoint den 6. april."

I det her tilfælde er det helt klart at ECB har været ude og præge renten ved at opkøbe obligationer på de europæiske markeder. Det er altså et spørgsmål om at udbuddet af penge (jeg har det svært med at kalde det efterspørgsel når renten falder :-) ) er steget hvilket giver et rentefald. Så her er der ikke tale om at markedets forventninger til fremtidige renter præger renterne idag. Det er ganske normalt udbud og efterspørgsel. 

"10:51 Krisestemningen på finansmarkederne verden over giver igen kommende og nuværende boligejere mulighed for at få fingre i et billigt 4 procents boliglån med fast rente. Danmarks status som 'sikker havn' i krisetider får nemlig investorerne til at efterspørge danske realkreditobligationer, og det har sendt kursen på det fastforrentede fire procents lån tæt på 97."

Her er det så ikke ECB, men simpelthen et spørgsmål om kreditværdighed der betyder at udenlandsk kapital bliver sendt til danmark og øger efterspørgslen efter de lange sikre realkreditobligationer (udbuddet af realkredit kapital) og sender renten nedad. Og ja, det er den effektive/direkte rente (jeg har ikke hørt om en direkte rente før, men hvis den indeholder kurstab så ja). 

"På Wall Street stiger de amerikanske aktier ganske meget og det er med til at sende renterne op. Den 2-årige amerikanske statsobligation ligger fladt i 0,176 pct. Den 10-årige statsobligation stiger 15 basispoint til 2,292 pct. Mens den 30-årige statsobligation stiger 21 basispoint til 3,729 pct."

Det her tror jeg kommer lidt an på sammenhængen. Hvis aktierne er steget over en periode er det meget muligt at investorerne begynder at forvente en rentestigning (som skal bremse økonomien fra at overophede). I så fald vil 'expectations hypothesis' fortælle os at de lange renter skal stige. 

Er der her tale om en enkelt dags aktiestigninger synes jeg det er lidt svært at forstå, men det er muligt man kan give det en udbud/efterspørgsels fortolkning. 

Håber det hjalp. 

" Hvordan kan en forventning drive en rente på en obligation ned hvis det ikke sker gennem efterspørgslen men er markedsbestemt??"

Gennem kursen og det sker jo sådan set også gennem udbud og efterspørgsel, men lidt indirekte. Det er længe siden jeg har siddet og kigget teoretisk på så noget så jeg har faktisk lidt svært ved at forklare det meget bedre. Det kan være jeg lige vender tilbage senere med en bedre forklaring.

Okay mange tak Madsst- du har VIRKELIG været en stor hjælp :)