oplysningstiden og menneskerettigheder

Frigørelsen:

En opsigelse af fællesskabet med England ville løse flere af de vanskeligehder, Kongressen stod overfor i foråret 1776, og opsigelsen var den logiske, formelle konsekvens af en situation, som allerede forelå i praksis.

Den engelske proklamation om lukningen af de amerikanske havne blev i april besvaret med en beslutning fra Kontinental-Kongressen om at åbne havnene for skibe fra alle nationer undtagen England. Svaret betød altså et totalt brud med den merkantilistiske søfartslovgivning.

principper:

Der var mange oplagte forudsætninger for, at det kunne gå som det gik, men begivenheder sker ikke "af sig selv". Mindst af alt opstår revolutioner af sig selv. De gennemføres. De gennemføres af folk, som målbevidst, skridt for skridt driver begivenhederne i den tilsigtede retning, indtil man står et sted, hvorfra ingen vej fører tilbage.

...i vidt omfang var ideologien ganske simpelt sammenfaldende med det sæt af forestillinger og idealer, man mere vagt plejer at opfatte som karakteristiske for "oplysningstiden"s intellektuelle ledere.

>> ...vi er besluttet på at anstifte et oprør, og vil ikke betragte os som bundet af love, vi ikke har nogen indflydelse på...<<

Det alt tilbageskuende syntes at dreje sig om i det meste af det 18. århundrede, var den ustandselige konflikt mellem religion på den ene side og videnskab og filosofi på den anden, et drama, som er endt i vor tids sekularisering.

Mange har stillet sig spørgsmålene:
"Hvorledes var det muligt, at størstedelen af de dannede kredse i Europa og Amerika mistede troen på en religion, som gennem femten århundreder havde betydet en overnaturlig berettigelse og støtte for den vanskeligt antagelige morallov, på hvilken den vesterlandkse kultur hvilede?
Hvorledes virkede denne stille, men vægtige forvandling på moral, litteratur og politik?"

Hvilke tanker ligger bag de efterhånden udviklede principper?
D'Holbach fremsatte bl.a. i Systéme de la nature:

I næsten alle lande gælder det, at tre fjerdedele af indbyggerne intet ejer ... Når en lille kreds af mennesker i en stat sidder inde med al ejendom og rigdom, bliver disse menesker også statens herrer ... Regeringer synes alle at have overset denne betydningsfulde sandhed ... Når den offentlige vilje eller lov ophører med at opretholde ligevægten mellem de forskellige medlemmer af samfundet, vil enkeltes ladhed, hjulpet af vold, bedrag og forførelse, få held til at høste frugten af andres arbejde.

og videre:

På hele denne jord ser man kun uretfærdige herskere, svækket af luksus, bestukket af smiger, mærket af udsvævelser, ødelagt af mangel på mådehold, uden talenter, uden moral ... og uden at være i stand til at udvise kraft og energi til fordel for de stater, de regerer. Følgelig har de kun meget ringe interesse for deres folks vel og er ligegyldige over for deres pligter, som de i virkeligheden ofte er uvidende om. Tilskyndet af ønsket ... om at tilfredsstille deres umættelige ambition, indleder de unyttige krige, som affolker deres lande, og de beskæftiger aldrig deres tanker med emner, som er af virkelig betydning for deres folks lykke.

Man stillede sig efterhånden spørgsmålet:
Hvordan kan der sættes en stopper for denne udnyttelse? Det første skridt må være afskaffelsen af enevælden. "Absolut mangt må nødvendigvis gøre hjerte og sind korrupt hos den, der sidder inde med den ... Kongens magt burde altid være underlagt folkets repræsentanter, og disse repræsentanter burde til stadighed være afhængige af de mennesker, som de repræsenterer!.
Eftersom hver regering har sin magt i kraft af de regeredes samtykke, "kan samfundet til enhver tid trække denne magt tilbage, hvis regeringen ophører med at  repræsentere den almindelige vilje".

Sjældent har en velhavende, aristokratisk forfatter - næsten som en vred ung arbejdsløs -  været så ivrig efter at udbrede så upopulære meninger.

Om "oplysningsforfatterne" kan det generelt siges, at de følte sig overbevist om det nødvendige i at skaffe sig oplysning, dvs., at søge alle nedarvede anskuelser taget op til eftersyn og revision i lys af de vældige opdagelser, der var gjort. Man måtte derfor skaffe sig våben til den sociale kamp og man tvivlede ikke om , at man ville finde dem, når man lod det nye lys skinne ind i de endnu mørke egne.
Oplysning måtte være en af de vigtigste veje ad hvilke lykken kom til folk, og den opgave at oplyse folk den smukkest tænkelige.

Fremskridtstroen - som udtrykt af Condorcet i "Esquisse d'un tableau historique des progrés de lesprit humain":
Jo mere fornuften vinder terræn og afslører fejltagelser, vildfarelser, fordomme og overtro, jo nærmere kommer mennesket en herlig guldalder, hvor fornuften helt har sejret og harmoni og fred råder".