Økonomi spørgsmål

Du kunne vel byde ind med, hvad du selv tænker først.

Jeg har fundet en hel masse emner om økonomi. Lige meget hvad jeg vil gør, er der hele tiden et spørgsmål der driller mig og det lyder: Hvor kommer pengene fra.

Jeg kan ikke finde en rød tråd.

Kan nogen hjælpe mig i gang.

Vi har jo brug for at kende dine overvejelser, før vi kan guide dig. Du må skrive ned, hvad du ved, og hvad der undrer dig, for så er det altså nemmere at hjælpe dig på brugbar vis.

Ok. Jeg prøver

Jeg synes personligt at efterlønen skal bevares, men den skal halveres.

Jeg vil gerne have at børnebidragen skal stige med 500kr.

Jeg mener at det er for svært at få bistandshjælp.

Jeg vil gerne have at man skal have dagpenge i 3 år i stedet for 2 år.

Skatten skal ikke ændres.

Hvad er dine argumenter for at udtrykke, hvad du gør?

Jeg vil gerne have, at den danske stat subsiduerer (forærer) iPhones til hele befolkningen, men det er ikke ensbetydende med, at det ville økonomisk ansvarligt eller for den sags skyld have en gavnlig effekt på samfundet. Jeg kunne bare godt selv bruge en. Det er selvfølgelig et argument, men det er måske ikke så fornuftigt set i samfundsøkonomisk perspektiv. Så du må argumentere noget bedre, hvis du vil igennem med dine forslag.

Prøv at besvare:

i) Hvorfor skal efterlønnen kun halveres og ikke fjernes helt? Hvad er årsagen til, at du vil forringe efterlønnen? Kan det tænkes, at det ikke nødvendigvis er økonomisk gavnligt at fjerne efterlønnen?

ii) Hvorfor skal børnepengene stige? Hvad skulle det gavne? Hvis vi omformulerer det lidt, går du da ind for, at børnefamiliers socialydelse sættes op? Hvorfor skal andre betale skat for, at børnefamilierne kan få forøget deres transferinger?

iii) Hvad er bistandshjælp? Mener du førtidspension? For hvis du mener enten dagpenge eller kontanthjælp, da er det blot et spørgsmål om at være meldt ind i en a-kasse, så det er ikke umiddelbart svært at modtage "bistandshjælp".

iv) Hvad skulle det gavne at sætte dagpengeperioden op? Hvorfor foreslår økonomerne at sætte den ned? Hvad er problemet med at nedsætte dagpengeperioden lige netop nu? 

v) Hvis du ikke vil øge skatterne, hvordan vil du da finansiere dine andre forslag? Kunne det tænkes, at en skatteomlægning kunne komme på tale?

Du skriver kun, hvad du synes. Du skriver ikke, hvorfor du synes, at det er sådan. Umiddelbart er jeg uenig med størstedelen af dine forslag, men det kan være, at du kan overbevise mig, hvis du argumenterer rigtigt.

Efterlønen skal bevares. Fordi mange er blevet slidte efter deres hårde arbejde, og de skal have støtte. Selvom de ikke er syge nok til at få førtidspension. Grunden til at jeg synes at den skal halveres er at man kan bruge pengene til noget andet. På den måde "spilder" man ikke penge.

Børn får børnebidrag når deres forældre skilles. Og jeg synes at børnebidragen skal stige 500kr mere. Fordi økonomisk set bliver indtægterne mindre. Derfor fortjener børnene at få lidt mere børnebidrag.

 Udlædninge får bistandshjælp når de kommer til Danmark, og de er ofte svært at få det. 

Jeg synes at dagpengeperioden skal sættes op, så man har lidt længere tid til at finde den rette job.

Skatten er allerede alt for høj, og hvis den skal falde tror jeg ikke at vi vil klare det godt økonomisk.

#6 Hvad du da gerne have fra mig?

Jeg mener ikke, at der er råd til at betale for, at raske, rørige og arbejdsduelige borgere kan gå på efterløn. Årsagen er strukturelt begrundet, idet arbejdsmarkedet fremtidigt vil udgøres af mindre generationer relativt til dem, der forlader arbejdsmarkedet. Det er ganske enkelt sådan, at der på sigt vil blive flere, der skal forsørges af det offentlige, men der vil være færre til at betale for det. Det er ikke holdbart, så medmindre regningen skal betales af efterlønnernes børn og børnebørn, da må de vente med at forlade arbejdsmarkedet, indtil de opnår pensionsalderen.

En anden årsag er, at efterlønnen i sin tid (i 1979) blev indført i et forsøg på at mindske ungdomsarbejdsløsheden. Efterlønnen betød at ældre kunne gå på pension lidt tidligere, så der blev jobs ledige til de unge. Efterlønnen har derfor aldrig været en ret, der var tildelt de nedslidte, om end den forventedes kun at blive benyttet af disse. Det er ganske enkelt en forfejlet opfattelse, som fagforeningerne har formået at få en stor del af befolkningen til at tro på. Da situationen fremtidigt er lige den omvendte, at arbejdsstyrken er for lille relativt til andelen af jobs, er der kun fornuft i at fjerne efterlønnen igen. Derudover er det også uretfærdigt, hvis vi endelig skal være i den jargon, at det kun er medlemmer af fagforeninger, der kan opnå efterløn. Så var det bedre at skabe en ordning, der var mere generel. Men det er da nemt at se, hvorfor Harald Børsting gerne vil beholde efterlønnen. Det er nemlig hans medlemmer (og de øvrige fagforeningers), der har gavn af den og ingen andre. 

Hvis du vil læse, hvordan økonomer ser på efterlønnen, kan du læse Peter Birch Sørensens kronik, der blev bragt i Berlingske fornyeligt. Han beskriver nemlig, at langt, langt størstedelen af efterlønnerne sagtens kunne blive på arbejdsmarkedet. For mig at se er, et det uvidenhed og egeninteresse, der holder liv i efterlønnen, men nu er den naturligvis (endelig) på vej til at blive udfaset.

Med hensyn til børnebidraget kendte jeg det ikke. Men er det resten af samfundet, der skal betale for, at den enkelte families købekraft mindskes som følge af skilsmisse? Det er vist mere eller mindre er værdiideologisk spørgsmål og ikke et økonomisk.

Angående bistandshjælp, som i dag hedder kontantshjælp, så er det muligt at modtage det, hvis du melder dig ledig på et jobcenter, du vurderes egnet til at modtage ydelsen og erklærer dig til rådighed for arbejdsmarkedet og/eller aktivering. Om det er for svært eller ej kan diskuteres. For mig at se er det helt i orden, hvis der blev lukket fuldstændigt for kontanthjælp til indvandrere, hvis de ikke som minimum har arbejdet og indbetalt skat til det danske samfund i minimum 5 år. Det er ikke Danmarks rolle at være socialkontor for hele verden. Dog bør der naturligvis skelnes imellem indvandrere og så eksempelvis asylansøgere, der kommer ind i landet mere eller mindre af tvang.

Du kan i Peter Birch Sørensens kronik også læse, at der er tendens til, at folk hurtigt får et job, når de falder uden for dagpengeperioden. Hvis du vil have et økonomisk argument for, hvorfor det er sådan, må du spørge. Ikke desto mindre er det påfaldene, at det forholder sig sådan, så der er fornuftige argumenter for, at det ikke er tid eller job, der mangler men derimod motivation, før folk får et job. Derfor foreslås det ofte at mindske dagpengeperioden for at hæve beskæftigelsen.

Der kan være mange argumenter for at sænke skatten på arbejde, da det ville udvide arbejdsstyrken. Hvis samme skatterevenu skulle indkræves alligevel, kunne det ske ved at ophæve skattestoppet og øge boligskatterne, så skatterne ikke opkræves på så social uretfærdig vis, hvor boligejerne forgyldes, mens lejere og almindelige arbejdere ikke får del i denne gavebod. 

Forslag til (som har været hørt i valgkampen), hvordan det danske velfærdssamfund kunne finansieres og mindskes på social retfærdig vis:

Gennemfør den planlagte efterløns- og dagpengereform.

Diskuter, hvorvidt det er muligt, at gennemføre en arbejdsmarkedsreform i samarbejde med arbejdsmarkedets parter for at øge arbejdstiden.

Få fjernet skattestoppet. Sæt boligskatterne op og brug dette ekstra skatterevenue til at sætte marginalskatten på arbejde ned, så arbejdsstyrken øges. Altså en skatteomlægning.

Målret offentlige ydelser til de svageste. Afskaf børnepenge, folkepension og andre transferingert til den brede middelklasse, der sagtens kan betale selv. Sæt i stedet ydelserne op for de svageste.

Indfør brugerbetaling på blandt andet besøg hos den praktiserende læge såvel som køb af høreapparat.

Brug flere penge på uddannelse og efteruddannelse med henblik på at effektivisere arbejdsstyrken og gøre denne mere dynamisk.

I forlængelse af #6 er der også mange økonomer som har påpeget at høje marginal skatter sænker effektivteten i samfundet.

Hvis du ønsker at snakke "børn og børnebidrag" skal du ind på noget omkring demografi. Hvor du kan overføre nogle økonomiske argumenter. Men generelt er du på tynd is.

Du kunne også tage det kontroversielle og foreslå brugerbetaling på uddannelse, som forbedring af økonomien. - Du kan se på Nicholas Barr fra London School of Economcs artikler omkring uddannelse og økonomi.

Nu er politik jo ikke økonomisk videnskab, så helt fortabt var du da ikke. Mine forslag er heller ikke kun baseret på økonomisk videnskab, men de fleste har naturligvis rod i det.