Ideologi

Hvad er en ideologi?

De fleste kender ordet ideologi og ved nok også, at det forbindes med ordet idé. Men hvad er ideologier egentligt, når man skal komme en faktisk definition på begrebet lidt nærmere?

Ideologi betyder ’tanke’, ’begreb’, ’udseende’ og ’form’ og stammer fra det græske ord idea. En ideologi kan derfor defineres som et særligt system af idéer, der beskriver hvordan samfundet er skruet sammen.

En ideologi er en filosofisk overordnet idé om samfundet, der beskæftiger sig med både politiske, økonomiske og sociale forhold for samfundets borgere. Den kan indeholde etiske og moralske idealer, principper, læresætninger, myter og symboler, som appellerer til grupper af mennesker i samfundet.

Typisk indeholder en ideologi nogle konkrete tanker om, hvad den anser for at være den bedste styreform i et samfund (f.eks. demokrati (link), monarki (link) eller diktatur (link)). En ideologi vil også foreslå det bedste økonomiske system til at fordele samfundets goder (f.eks. ved kapitalistisk eller socialistisk forbillede eller på baggrund af grøn økonomi (link)).

Ideologier kan også beskrive udfordringer og løsninger på samfundets problemer og dermed være mere virkelighedsnære end filosofiske. En politisk ideologi beskæftiger sig hovedsageligt med, hvordan magten skal fordeles i samfundet, og med hvilket formål magten skal udøves. Mange politiske partier baserer deres politiske standpunkter og partiprogrammer på et bestemt ideologisk grundsyn. Nogle partier følger sådanne ideologiske idéer meget nært, mens andre henter inspiration fra flere forskellige ideologier uden at tilslutte sig én bestemt.

De mest kendte – og ældste – ideologier er socialisme, liberalisme og konservatisme. Men der findes mange flere ideologier, som er mere eller mindre beslægtede med hinanden.

Hvad betyder ideologisk?

Ideologisk betyder, at et emne eller spørgsmål beskrives på baggrund af politiske eller sociale ytringer, der stemmer overens med en bestemt holdning til samfundet. Man kan for eksempel tale om et ideologisk ståsted, et ideologisk opgør eller en ideologisk debat i et forsøg på at definere menneskers forskellige måder at opfatte samfundet på.

Ideologikritik

Ideologikritik – altså kritik af en bestemt ideologi – går ud på at vurdere og stille spørgsmålstegn ved et samfunds herskende filosofi, grundsyn, idé- og værdigrundlag. Ideologikritik kan for eksempel bruges til at kritisere og vurdere politisk litteratur eller partiskrifter for kritisk at kunne tage stilling til den beskrevne ideologiske forestillingsverden.

Regressive, legitimerende og progressive ideologier

Som forklaret i denne artikel er ideologier forskellige idéer og forestillinger om ”det gode samfund”. En ideologi fremsætter på den baggrund et detaljeret forslag til, hvordan det eksisterende samfund er og bør være, og en metode til hvordan man kan opnå det gode samfund.

I den forbindelse kan man tale om regressive (tilbageskuende), legitimerende (anerkendende) og progressive (fremadskuende) ideologier. En regressiv ideologi forsøger at se tilbage i tiden, og den fokuserer på værdier, der fandtes i tidligere tiders samfund. Regressive ideologier skildrer på den baggrund et samfund, der engang har eksisteret, og som man ønsker at vende tilbage til eller genbruge elementer fra. Som eksempel kan nævnes konservatismen, som ønsker et stærkere fokus på samfundets gamle normer og traditioner.

En legitimerende ideologi fokuserer i stedet på nutiden og ønsker at bevare samfundet i dets nuværende form. Legitimerende ideologier anerkender altså det bestående samfund og understøtter de værdier, som findes i det samfund, de er en del af. Som eksempel kan nævnes liberalismen, som gennem tiden har udviklet sig fra en progressiv til en mere legitimerende ideologi. Den liberalistiske tankegang opstod nemlig som led i den franske revolution, hvor man ønskede at vælte det daværende samfund og opbygge et nyt. I dag er den liberalistiske ideologi dog mere legitimerende og ønsker at bevare det nuværende samfund.

En progressiv ideologi stræber efter at ombygge eller vælte det nuværende samfund for at etablere et nyt system baseret på nye idéer. Progressive ideologier ønsker altså at bryde med det eksisterende samfund gennem justeringer af bestemte elementer i samfundssystemet. Som eksempel kan nævnes socialismen, som i begyndelsen var progressiv set i forhold til liberalismen. Socialismen ønsker primært at bryde med klasseskel mellem mennesker og give de svagere grupper i samfundet bedre forhold og mere indflydelse.

Overordnet kan det bemærkes, at de fleste af de ældre, velkendte ideologier, bl.a. konservatismen, liberalismen og socialismen har gennemgået historiske udviklinger og således befundet sig på forskellige stadier af progressive, legitimerende og regressive faser.

Om dette kompendium

På de kommende sider gennemgås de vigtigste politiske ideologier hver især. Denne sektion om ideologier vil løbende blive videreudbygget med flere artikler.