Hegemoni

Hegemoni er et begreb, der betegner en stærk stats magt og overherredømme over svagere stater eller befolkningsgrupper. Ordet ’hegemoni’ stammer fra græsk og betyder ’anførsel’ og ’ledelse’. På grund af hegemoniets ulige magtbalance vil den hegemoniske stat ofte udøve uberettiget kontrol og dominans over den undertrykte part.

I praksis kan hegemoni defineres som en stats, et territories eller endda en verdensdels politiske, økonomiske eller militære overmagt over andre tilsvarende områder. I det antikke Grækenland betegnede hegemoni bystaters politisk-militære dominans over andre bystater. Den dominerende stat kaldtes en ’hegemon’.

I 1800-tallet blev hegemoni især brugt til at beskrive mere velstående samfundsgruppers sociale og kulturelle overmagt og overlegenhed over andre grupper. Denne betydning er senere blevet udvidet til også at betegne befolkningsgruppers og regimers uretmæssige indflydelse og kontrol i et samfund. Desuden kan hegemoni betegne ét lands geopolitiske (geografisk strategisk) og kulturelle dominans over ét eller flere andre lande.

Hegemoni gennem tiden

Inden for samfundsvidenskaben er hegemoni navnet på en teori, som beskriver, hvordan verdens stormagter gennem historien har forsøgt at etablere eget hegemoni over andre dele af verden. Et eksempel på tidligere hegemoniske stormagter er lande som Storbritannien, Frankrig, Holland, Italien og Portugal, som fra ca. 1500-tallet helt op til 1900-tallet indtog forskellige dominerende positioner i verden. Disse lande inddragede i løbet af perioden nye internationale territorier, som blev indlemmet i deres eksisterende riger, hvilket gjorde dem til stærke, dominerende kolonimagter. En sådan magtfuld territoriebesiddelse kaldes imperialisme.

I nyere tid har mange samfundsteoretikere fremhævet USA’s forhold til den vestlige verden, umiddelbart efter 2. Verdenskrig, som hegemonisk, da det meste af Europa lå i ruiner og dermed var let at påvirke og dominere. Europa accepterede det hegemoniske forhold, eftersom USA udgjorde en magtfuld modpol til et andet voksende hegemoni, nemlig Sovjetunionen (nutidens Rusland). Så selvom USA og Vesteuropa konkurrerede med hinanden om mest mulig politisk og økonomisk indflydelse, var de samtidig fælles om interessen at bekæmpe truslen fra den kommunistiske Sovjetunion. I dag må USA siges at være det eneste reelle hegemoni tilbage i verden, selvom landet langt fra udøver samme dominans, som det gjorde i efterkrigstiden og frem til 1990’erne. USA får dog i stigende grad konkurrence fra fremstormende industrilande som Kina, Japan, Brasilien og Indien, hvis økonomier har vokseværk, og som ventes at få langt mere indflydelse på international politik i fremtiden.

Samfundsteoretisk hegemoni

I begyndelsen af 1900-tallet udviklede den italienske filosof, Antonio Gramsci, en teori om kulturel og økonomisk dominans. Denne teori fremførte idéen om, at mere velstående sociale klasser udøver kulturel dominans over svagere klasser ved uanfægtet at pålægge dem deres verdensanskuelse – og derigennem opstår så et hegemonisk forhold mellem forskellige samfundsklasser. På den måde kontrollerer den herskende klasse det accepterede verdensbillede (f.eks. ”kapitalisme er godt og marxisme er skidt”) ved at hævde, at den herskende sociale, politiske og økonomiske tilstand i samfundet er naturlig, uundgåelig og til gavn for alle samfundslag. Gramsci mente, at de højere, magtfulde klasser herved skjulte det faktum, at tilstanden rent faktisk ikke er naturlig, men i stedet er en kunstig, menneskelig konstruktion, som kun gavner den herskende klasse.

Gramsci var marxist, og hans hegemoni-teori om kulturel dominans findes derfor også inden for den marxistiske samfundsbeskrivelse. Den marxistiske teori om kulturelt hegemoni er da tanken om, at den herskende klasse kan manipulere systemet af værdier og normer i et samfund, så deres opfattelse automatisk bliver til det gængse verdensbillede (verdensanskuelse).